Nye VIP priser

Kære Pludr-spillere, i dag har vi desværre været nødt til at hæve priserne for VIP-abonnementer en smule, da der ikke længere er nok spillere til at det hele kan løbe rundt.

Priserne er blevet hævet med ca. 25% over hele linjen så de dermed lyder som følger:

  • 30 dage: kr. 50
  • 60 dage: kr. 95
  • 90 dage: kr. 125

Bemærk venligst disse nye priser, især hvis du betaler via bankoverførsel.

Vi beklager selvfølgelig at de gener de nye priser må medføre jer, men håber at I har forståelse for at det hele også er nødt til at løbe rundt. 🙂

Fortsat god ordjagt!

Bank-overførsel

Jeg er blevet spurgt om det stadig er muligt at overføre penge via banken til Pludr.

Ja, det er stadig muligt, men der skal benyttes en ny bankkonto:

Bank: Nykredit
Reg. nr.: 8117
Konto nr.: 2373038

Husk, at skrive dit brugernavn på som tekst til overførslen, ellers har jeg ikke en jordisk chance for at tildele VIP medlemsskab!

Hvis der opstår problemer kan man maile til mig på [email protected]

Bemærk at det kan tage helt op til 5 arbejdsdage før dit medlemsskab bliver forlænget, når du benytter bankoverførsel.
Sørg derfor for at overføre penge minimum 5 dage før dit medlemsskab udløber, gerne allerede en uge inden.

Den- og dinarer

Så var det lige før, vi kløjes i møntsorter forleden. Måske det var derfor, Preben Riis Sørensen har efterlyst den iranske rials mindste møntfod, dinaren, som han ved opslag i Sproget.dk’s ordliste “Lande og Nationaliteter” havde fundet flertalsformen for: dinars.

Fritz: Den iranske møntfod er rial – og så er den rial opdelt i dinarer og ikke dinars, som er ejefaldsformen.

Men dinars nævnes i “Lande og Nationaliteter, indvendte Preben.

Fritz: Hm, dinars må absolut være en fejl – det må jeg lige tjekke nærmere. Som sagt så gjort, så efter henvendelse til Sproget.dk fik vi et bekræftende svar:


Tak for din henvendelse, og for hjælpen. For du har da ganske ret – dinars er derfor nu rettet til dinarer.

Med venlig hilsen – og fortsat god fornøjelse med sproget.dk

PS: Dinarer er møntenheden i: Kuwait, Irak og Jordan, hvor 1 dinar er 1000 fils. Møntenheden i Algeriet, Tunesien og Libyen er også diar, men opdeles her i mindre møntenheder på forskellig vis. I Bosnien-Hercegovina og Kroatien er møntenheden også dinar, hvor 1 dinar er 100 paras. Dinaren må ikke forveksles med denaren, der var en romersk sølvmønt, der især var udbredt fra ca. 200 f.Kr. til ca. 200 e.Kr.

Halvaber og gadekryds

Preben Riis Sørensen efterlyser et nyt ord: halvdyr, som vi bør føje til Pludrs database.

Fritz: Hm, det var da et godt forslag, for ordet har vi ikke hidtil haft i databasen. Min første indskydelse var, at halvdyr måtte være et tillægsord altså noget, som er lidt mindre dyrt end hundedyr. Men der tog jeg fejl – det er et navneord et halvdyr. Så for eksempel et hundedyr må være en krydsning mellem et menneske og for eksempel en ølhund. Den slags halvdyr er iøvrigt før hørt glamme rundt omkring på kælderbeværtningerne. På samme måde er en krydsning mellem en hest og et menneske en kentaur. Et hundyr må i så fald være en krydsning mellem en blondine og en bimbo. I følge ordbøgerne kan heste også krydses med både kastanjer og bønner, og hunde kan krydses med både aber og kiks. Gad nok vide om halvaber og ølhunde er af samme familie – den slags findes der nemlig også eksemplarer af på beverdingerne.

PS: Beverding staves iøvrigt med e og ikke med et æ. Den slags fejl ville i så fald være en en krydsning mellem en bæver und so ein ding.

Umami tøjsmag

Festtøj?

Det er da vist nok kun, hvis man for eksempel til fastelavn finder på at klæde sig ud i tøj, som er lavet af friske grøntsager, man kan tale om “en lækker tøjsmag”. Men senest har Preben Riis Sørensen også foreslået ordet: ursmag. Den slags er der sikkert kun urmagere, der kan tale med om. Men Preben mener nok snarere, at man som ejer af et ur foretrækker bestemte urmærker – Rolex, Omega eller måske et ægte bornholmerur.

Fritz: Ordet smag er i følge ordbøgerne et navneord. Men hvad angår smag, findes der faktisk to af slagsen. Der er alle de smage (i flertal), vi kan opfatte ved hjælp af vores smagsløg på tungen. Og så er der den smag (i ental – og slet ikke i flertal), vi hver især foretrækker for eksempel, når vi skal købe tøj, sko, bil og så videre. Den slags gør vi uden brug af smagsløg, og i ordbøgerne kan man se, at hverken musiksmag eller tøjsmag findes i flertal. Så når vi snakker om den slags smag, burde der i ordbøgerne også være et navneord, smag, der bøjes sådan: smag, -en.

Der kan findes et utal af ting og sager vi kan få smag for, men lad os nøjes med de smag (læg mærke til bøjningsformen), vi hver især bekender os til, som vi kan finde i ordbøgerne.

Mund- og påskelam

Preben Riis Sørensen, der ellers ikke plejer at være ordknap, manglede forleden ordet, ordlam, som han havde fundet eksempler på på internettet.

Fritz: Hm, ordlam må være et udtryk for, at nogen har glemt det gode gamle mundlam, eller måske: ordløs og ordknap. De fleste eksempler på ordlammelse finder Google på debatsider, og den slags steder er sjældent autoritative.

Her i påsken findes der mange måder at blive lam på – ikke mindst hvis dit fædrende ophav er en vædder. Men kan man ikke også blive påskelam, om man så må sige? Alt for meget påskeøl og snaps, og man risikerer at blive både hjerne- og bovlam. 

PS: Skal det ske ud på de små timer, kan du også blive laminat.

Problemer med oprettelse og betaling af VIP abonnement

OPDATERING: Problemet burde nu være løst.


Der kan pt opleves problemer med at oprette/rette betalingsoplysninger for VIP abonnementer.

Fejlen skyldes at vi pt. har deaktiveret betalingssystemet, da det desværre har vist sig at der var blevet foretaget et antal dobbeltbetalinger. Det skal selvfølgeligt ikke ske og derfor vil vi først genaktivere systemet når vi har rettet fejlen.

Du kan derfor også opleve, hvis dit VIP abonnement udløber i dag eller i morgen, at dit VIP medlemsskab ophører. Vi arbejder så hurtigt som vi kan på at få rettet fejlen og håber på jeres forståelse.

Alle dobbeltbetalinger skulle meget gerne være blevet refunderet, men kontakt os meget gerne hvis vi skulle have overset nogle.

Vi beklager meget fejlen.

Fnidderfnadder

Preben Rriis Sørensen efterlyser udsagnsordet: fnidre.

Fritz: Hm, jeg tror, at hovedparten af de eksempler på internettet, hvor personer bruger ordet, “fnidre” – altså som et udsagnsord – er misforståelser.

Navneordet, fnidder, kan vi finde betydningen af i Den danske Ordbog: “diskussion og uenighed om småting”. Der findes bare ikke noget tilsvarende udsagnsord, “at findre”, der i givet fald skulle betyde noget i retnig af: at ævle og kævle.

Men for langt de fleste eksempler på “at fnidre” synes betydingen at være noget i retning af: at bøvle, at rode eller at besvære sig med noget. Men sådan er det jo, ords betydninger kan ændre sig også uanset den slags mis-forståelser, så vi må jo nok have fnidre med i Pludrs ordbog alligevel.

Vi har et andet ord på dansk for små personlige uoverensstemmelser og interne magtkampe. Det er navneordet, fnadder, og her er der igen eksempler på, at nogen synes, at der er brug for et udsagnsord, for eksempel når man skal beskrive kvinders snakken. De “fnadrer”, men dette udsagnsord kan vi ikke finde i ordbøgerne – endnu.

Rom i glassene

Fritz: Hm, det synes som om, vi på dansk ikke kan finde ud af forskellen på “et glas” og så materialet “glas”. Et smadret vindue, hvor splintret glas ligger spredt ud på jorden, består af mange stumper glas. Men hver af stumperne betegner vi jo ikke som “et glas”, ligesom vi heller ikke betegner alt det splintrede glas som “glassene”. Der er stor forskel på “mange glas” og “meget glas”. Mangler vi ikke et ubøjeligt navneord for materialet, glas på samme måde som med ordet, sand?

En portion smeltet glas betegner vi heller ikke som “et glas”, men blot glas og glasset. “Et glas” er jo det, vi drikker af, men går der så to glas til et par briller?

Preben Riis Jørgensen: Ordet briller kommer iøvrigt af beryl’er -slebet beryl.

Ingrid Ravn Jørgensen har også kigget dybt i glasset:
Og så en hel anden betydning af glas. Glas er en ældre tidsangivelse til søs. Et glas svarer til en halv time. 🙂

Preben Riis Jørgensen: Kun hvis der er nok rom i det….

Fritz: Man kan også læse om glas som måleenhed for tid i Den danske Ordbog, og her bliver den slags glas også bøjet akkurat som ordet for drikkeglas: glas. Så man kan åbenbart godt konstruere en sætning som: “Det er mig der er på vagt i alle glassene.” Eller: “Allerede glasset efter det første faldt rorgængeren i søvn, så resten af glassene måtte vi overlade til kaptajnen selv.

PS: Det kan efterhånden ikke undre Fritz, at en sømand foretrækker rom i stedet for storm i et glas vand, og at en skibskaptajn foretrækker et stormglas frem for et vandglas. Men opbevarer optikeren så sine stel i brilleglas? Og bruger tandlæger tandglas?

Ufrivillig farimag

Preben Riis Sørensen savner ordene: pentoler og farimag. Og hvad er så mon det?

Fritz: Pentoler findes der ikke mange af på internettet. Til gengæld er der en autoritativ kilde inden for musikken, som fortæller om trioler og pentoler. Så pentoler er altså et rytmisk begreb, selv om man måske også kunne forledes til at tro, at en pentol er en kemisk substans.
Fraimag er et spændende ord, som vi bruger alt for lidt på dansk. Overdrevet sindighed, forklarer ODS’en om ordets betydning. Så en farimag må vel være en jyde blandt københavnere. Jeg kan ikke lige komme på andre eksempler. Hvem kan? Pentoler tror jeg i hvert fald ikke er for farimager – den slags personer kommer sikkert hurtigt ud af takt. Er cykelryttere, der hænger i bremsen og havner i grupettoen, mon ufrivillige farimager?
Man kunne sagtens få den mistanke, at fraimag skal forstås som en opfordring: Far i mag – altså at skynde sig langsomt i ro og mag. Den slags kan man i en gågade – og hvem ved måske i Farimagsgade i København.

Sauté flæsk

Preben Riis Sørensen har måske smagt mad fra det franske køkken og efterlyser ordet: saute.

Fritz: Saute findes ikke i danske ordbøger, og hvis vi alligevel skal have ordet med i Pludrs database, er jeg nødt til at vide, om det er et navneord eller et tillægsord. Og hvordan bliver ordet i givet fald bøjet?

Islet har også eksperimenteret med fransk stegning og henviser til Den Store Danske Encyclopædi: sauté, (sauté er bøjningsform af fr. sauter stege), stegt i smør el. olie.
Hvis vi altså kan se bort fra -aigu- findes ordet altså – jeg sauterer ofte 🙂, forklarere Islet.

Fritz: Jo men, saute er ikke en dansk bøjningsform – den er fransk. På dansk har vi udsagnsoret: at sautere, og her findes der ingen bøjningsform: saute.

En saute er en stegt ret, forklarer Preben.
Fritz: En saute? Men jeg kan ikke findet et sådant navneord på dansk. Selv ikke danskernes nationalret benævnes “flæsk saute” eller “saute flæsk”.

Ingrid Ravn Jørgensen giver Preben ret:

Preben har så ganske ret 🙂 (ret)
Opskrift på marinerede saute skiver med grøntsager – RetNemt.dk
https://www.retnemt.dk/203/opskrift/marinerede_saute_skiver.htm

Fritz: “Marinerede saute skiver” er der ikke noget, der hedder på dansk. Og heller ikke “marinerede sauteskiver” findes der noget af på dansk. Hvad er i det hele taget “en marineret saute-skive”? Det lyder som noget sludder. Hvis det er skiver af flæsk, vi taler om, så er det på dansk “marineret stegt flæsk”. Vi har jo også en anden dansk klassiker: “marinerede stegte sild”, men at benævne den slags som “marinerede sild saute” eller “marinerede saute sild” gør vi ikke på dansk.

PS: I det franske køkken vrimler det med franske gastronomiske udtryk. Lad os betragte den slags som lægelatin for kokke og gourmeter, og lad os nøjes med de udenlandske gastronomiske begreber, vi kan “smage” i ordbøgerne.

1600 nye bekendtskaber

Ikke bare er Pludr blevet shinet op – vi har sandelig også fået udvidet vores og spillets ordforråd med samtlige de flere end 1600 helt nye ord, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab senest har føjet til Den Danske Ordbog fra abespil til årsomsætning.

Man kan dog godt undre sig over, at årsomsætning skulle være et nyt ord. Sådan er der mange mærkværdige nye ord, som vi kan undres over: batyskaf, carvery, culpøs, dominatrix, gargoil, jinxe, klaskehøjde, lassi, marabu, marc, martindale, meme, oolong, panna, rohingya, sanktelmsild, shandy, sylt, urologisk og yuzu.

Og så er opdateringen af Den Danske Ordbog endda kun et led i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs store satsning på at tilføje 10.000 ord til ordbogen over få år.

Fritz bliver med andre ord(!) ikke arbejdsløs “over få år”!