Derhjemmefra

Ordforslag: Hjemmebad og hjemmebog.

Fritz: Ok, men de der hjemme-ord lyder da lidt hjemmelavede. Hvad er et hjemmebad? Er det at bade hjemme og ikke i idrætscentret? Eller er det bare et badeværelse?

Men måske er hjemmebad bare et levn fra de tider, da de fleste mennesker måtte frekventere badeanstalter, men nogle få velhavende havde anskaffet sig et badekar derhjemme.

En hjemmebog – hvad er det? En bog, man ejer og har stående i sin egen bogreol, og som man ikke har lånt på et bibliotek? Hverken hjemmebade eller hjemmebøger findes i ordbøgerne, og jeg tvivler på, at boghandleren ved, hvad du mener, hvis du spørger efter “en spændende hjemmebog”.

I Den Danske Ordbog (DDO) kan man stadig finde en hjemmecomputer. Ordet må være et levn fra de tider, da edb-maskiner blev benyttet af mænd i hvide kitler, og programmeret af hulledamer. Ikke engang hulledame findes i Den Danske Ordbog. Hun er allerede blevet forvist til glemsel i Ordbog over det danske Sprog.

Hvorfor man så stadig kan finde ord som fæstemø i Den Danske Ordbog får stå hen i det uvisse. Dette ord er da for længst gået i glemmebogen.

Preben Riis Sørensen: Hvis der er mange anvendelser af et ord må vi vel tage det med, selvom vi ikke entydigt forstår hvad det er. Men hjemmebogen er der autoritative kilder til, vel en forløber for folkeregister.

Fritz: Ja da! 🙂 Sjovt nok er det så næsten lige tre ord, vi (Fritz) ikke fatter betydningen af, som nu er blevet føjet til Pludrs database: dagsbåd, hjemmebad og hjemmebog. Den slags “ufatbare” ord gør vores fatteevne, om man så må sige, ufattelig.

CAPTCHA (FAOTCM)

Forslag: adhd.

Fritz: Hm, det var da et interessant forslag. Min første indskydelse var nemlig, at adhd er en forkortelse, og at den slags har vi ikke i Pludrs database. Men det har vi – for eksempel basic, algol og cobol.

Hvordan kan det nu være? Det viser sig, at den slags er såkaldte initialforkortelser, som ifølge DDO’ens definition er “ord dannet af begyndelsesbogstaverne fra flere ord eller orddele fx DSB, NATO og ATP”. Dog findes nato ikke som et selvstændigt ord i ODS’en.

Det gør til gengæld adhd, der er et navneord og en forkortelse af “Attention Deficit Hyperactivity Disorder”. DDO’en forsøger sig endda med et par fordanskninger:’opmærksomhedsmangel eller hyperaktivitetsforstyrrelse’! Men så er adhd jo noget mere mundret at skrive, om man så må sige.

Det viser sig også, at vi i Pludrs database allerede har et navneord som: captcha. Men jeg tror bare ikke, at dette ord nogensinde har været med i et af dagens spil.

Captcha er ifølge DDO’en en initialforkortelse af “Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart”. Også her forsøger DDO’en sig med en fordanskning: “fuldstændig automatiseret offentlig Turing-test til skelnen mellem computere og mennesker”. Dog gør DDO’en ikke noget forsøg på at fordanske initialforkortningen til: “FAOTCM” – så det gør vi heller ikke.

Hunlig og hanrejer

Forslag: hunmus – eller som Preben Riis Sørensen nogenlunde udtrykker det: Ha! for hunmus findes i ordbøgerne!

Fritz: 🙂 – og så ved jeg ikke engang, om hunlig er fagjargon blandt politifolk og bedemænd, men bedekvinder findes i hvert fald både i Den Danske Ordbog (DDO) og i Pludrs database. Hvad politiet angår, har vi endnu ikke opnået ligestilling. Ifølge Den Danske Ordbog findes der nemlig ikke politikvinder!

Og der er lang vej endnu, for der findes kun 44 kvinder i Den Danske Ordbog, men ikke færre end 350 mænd. Ordbøgerne er dog på rette vej, hvad mænd angår, for i den gamle Ordbog over det Danske Sprog (ODS’en) er der 1088 mænd. Hvad kvinder angår, er der en klar tilbagegang. I Ordbog over det Danske Sprog er der 104 kvinder, men altså kun 44 i Den Danske Ordbog.

I ordbøgerne har vi også et udtryk for en – som det står forklaret i Den Danske Ordbog “mand hvis ægtefælle eller kæreste er eller har været ham utro”: hanrej. Men der findes endnu ingen kvindelig pendant til en hanrej.

I ordbøgerne findes der heller ingen hanreje. Men en hanrej bøjes trods alt på følgende måde: hanrejen, hanrejer og hanrejerne. Den slags findes der måske også blandt “søkvinder” i fremmed havn.

Ølhunden glammer

Forslag: leffe/n – belgisk øl

Fritz: Den øl er belgisk. Navnet er et varemærke – ikke et navneord, og det skrives med stort L. Meeen – i ODS’en har vi et verbum: leffe, og så skal vi selvfølgelig også have bøjningsformen: leffen (med et lille l) med!

Forslag: De øvrige belgiske øl, hvad med dem: geuze, kriek, lambic?

Fritz: Tjah, hvad med alle de belgiske øl? Der er tale om mærkevarenavne, som vi skriver med store begyndelsesbogstaver. De belgiske øl har tilsyneladende endnu ikke vundet så meget hævd på dansk, at de hver især er blevet til navneord, som for eksempel Tuborg er blevet det i DDO’en, og Carlsberg er blevet det i ODS’en.

Undren: Vi sletter de belgiske øl? Hvad så med vinnavnene?

Fritz: Hm, sletter og sletter – der er snarere tale om at undlade at føje belgiske ølsorter til Pludrs database. Vi har, så vidt jeg ved, for eksempel heller ikke australske øl i databasen.

Hvad navnene på vinavlernes druesorter angår, så har vi vist nok kun dem, som i forvejen findes i ordbøgerne. Men der findes cirka 3000 forskellige druesorter. På Vinavisens liste med de 28 vigtigste druesorter har vi ikke engang dem alle. Vi har kun de sorter, der vokser i ordbøgerne. Derfor har vi for eksempel heller ikke: cirgnan, carmenere eller grenache.
Se Vinavisens liste her:
https://www.vinavisen.dk/sider/Vinbog_15

Stykgods

Forslag: Tipak.

Tipak er usædvanlig, men det findes dog. Googler du tipak, får du også en del henvisninger til en indonesisk ret “tipak cantok” og ordelingsfejl i ordet: mul -tipak. Men som sagt, der findes eksempler på tipak på dansk.

Der findes flere måder til at stykke gods sammen til en enhed. Cigaretter kommer således i 20-styks pakker. Styk er den officielle flertalsbetegnelse, mens styks er den uofficielle. Begge former har vi allerede i Pludrs database. I gamle dage købte man cigaretter snesevis, og man kunne også købe en halv snes.

Vinen fås nu i 3-liters eller treliters pakker, og er du mådeholden med sødmælken, kan du sikkert nøjes med en halvliters karton.

Tidligere kunne man score en tolver, men de tider er forbi. Inflationen gør, man nu om dage bliver nødt til at score en trettener.

Tankevækkende er det også, at vi ikke har sekspak på dansk. Her foretrækker ordbøgerne det engelske udtryk: sixpack. Til gengæld har vi så på dansk: tyvepak!

Det forstår sig

Logikken bag sprog og gloser på dansk kan ofte være svær at forstå. Ja, ofte synes logikken helt at være gået fløjten. Eksempelvis er pæleormen slet ikke nogen orm.

Interessant er det også, at næbbes er et verbum med bydeformen: næbbes. Det er heller ikke til at forstå, at der ifølge ordbøgerne ikke findes hverken partibånd eller for den sags skyld noget så almindeligt som iskiks. Begge dele har vi da i Pludrs database.

Ulogisk er det også, at på dansk kom parabener i flertal før, ordet kom i ental. Paraben er ifølge ordbogen, Nye Ord i Dansk, et nyt dansk ord.

Det lyder også en anelse ulogisk, at vi har navneordet, en bisidder, når vi ikke har udsagnsordet, at bisidde. Det nærmeste, vi kommer til at beskrive en bisidders arbejde, er, at en bisidder, sidder bi. Bisidde findes ikke i ordbøgerne. Her er det nærmeste, vi kommer, besidde, men det er jo noget helt andet.

Heldigvis er det jo så til at forstå, at melet til et sigtebrød selvfølgelig ikke er malet af sigtekorn. Bageren bruger kun sigtekorn, når han er på jagt.

Abomber & uvendinger

Forslag: Abombe, ijern, ujern og fribar.

Fritz: Hm, abombe står godt nok beskrevet i ODS’en, så ok. Men spørgsmålet er, om der her mangler en bindestreg: a-bombe? Trykket ligger jo på førstestavelsen. I abombe derimod ligger trykket på den anden stavelse. Det svarer til at glemme bindestregen i A-menneske: amenneske. Uden bindestreg synes udtalelsen at være med tryk på den anden stavelse.

Der mangler bindestreger. ODS’en angiver en bindestreg i i-jern. Jeg er tror, at når der er tale om beskrivelser af formen på diverse genstande er hovereglen, at ordet skal skrives med bindestreg: i-jern, u-jern, t-kryds, t-shirt, v-tegn, u-vending og vej-t.

Trykket ligger jo på føstestavelsen. Ujern lyder som noget, der ikke er jern, og uvending er vel vel nærmest det modsatte af at foretage en vending.

Fribar kunne måske også trænge til en bindestreg, men det synes som om, at det gamle udtryk “fri bar” kan være på vej til at gå af mode.

PS: Og det har med garanti ikke noget at gøre med datid, selv om vi også har udtrykket: fribåren og fribårne!

Tak for cafe

Forslag: cafebar og cafebaren.

Fritz: cafebar er tvivlsom. Vi har jo i forvejen det gode gamle: kaffebar. En bar kan være et udskænkningssted – eksempelvis en kaffebar. Men en bar kan også være en disk, hvor(på) kaffe bliver serveret. Googler vi cafebaren, kan vi se, at kilderne til ordet samstemmende opfatter ordet som et udskænkningssted og ikke en bar i en cafe.

Noget andet er, at vi lægger trykket på første stavelse i ordet cafe, så cafebar vil blive opfattet som en bar i en cafe og ikke som en kaffebar.

Man kunne godt få den mistanke, at nogen åbenbart synes, at en kaffebar lyder gammeldags og derfor har villet modernisere udtrykket.

Måske vi så også kunne få serveret en cafe latte på en caffe bar?

U-korrekthed

Ordforslag: Biosid, majpæl, leadout og enligere eller enligst.

Fritz: Det synes som om, at mange skribenter på internettet har begået en stavefejl – biosid er ifølge både Den danske Ordbog (DDO’en) og denstoredanske.lex.dk ikke korrekt. Korrekt er: biocid.

Majpæl er et helt forfejlet udtryk. Nogen kender åbenbart ikke forskel på en stang og en pæl. Det hedder jo heller ikke en totemstang. Korrekt er: majstang.

Leadout – med stort begyndelsesbogstav – er alt andet end et navneord: Danmarks Cykel Unions blog, et anpartsselskab og navnet på et spil om teambuilding.
“Leadout” – med lille begyndelsesbogstav – er et forkert skrevet engelsk udtryk. Korrekt er: lead-out. Også på dansk kan ordet googles med bindestreger eksempelvis: “Lead-out man” eller “lead-out-rytter”. Det er den (cykel)rytter, der “trækker” holdets bedste sprinter frem til en god position før en massespurt før mållinjen. Jeg synes ikke nogensinde at have hørt Jørgen Leth bruge udtrykket, og skulle en tv-kommentator komme til at gøre det, kan man jo ikke høre, at lead-out skrives med bindestreg.

Enligere eller enligst? Hm, enlig kan ikke gradbøjes. Det kan derimod ensom: ensommere og ensomst. Forklaringen må være, at enlig har noget at gøre med et antal, mens ensom er en følelse. Man kan jo ikke være færre end enlig.

Preben Riis Sørensen: Angående lead-out har du nok ikke googlet ‘et leadout’ hvor man ser det anvendt af mange, uden bindestreg. Når mange gør det, kan det sådan set være underordnet hvad det kommer af.

Fritz: Sådan er det jo – er der et tilstrækkeligt stort antal eksempler på et fejlstavet ord, kan Dansk Sprognævn finde på at rette ind og rette i ordbøgerne. Hvornår majonæse skubber den franske mayonnaise ud i glemslen, er kun et spørgsmål om tid. Spørg Google, og du vil finde tonsvis af majonæse.
På engelsk er der bindestreg i lead-out, men det er jo ikke til at høre for en dansker, der vil kloge sig på cykelsport. Men hvad gør man så? Er det “et leadout” eller “en leadout”? Spørg Google, og svaret er: Man gør begge dele – altså både en og et. Der er åbenbart frit slag, og hvad med flertalsformerne? Leadoutene? Leadouterne?
Du har ret – googler du “et leadout” får du et tilstækkeligt stort antalt leadouter(?) uden bindestreg – stort nok til godkendelse i Pludrs database. Men vi må vente med bøjningsformerne, indtil leadout kommer med i Den danske Ordbog. Til den tid kan det meget vel være, at det bliver den engelske version medbindestreg!

Gingham guttaperka

Forslag: passiar

Fritz: Passiar har vi allerede. Jeg blev dog overrasket over, at passiaren ikke er en slags hyggesnak med franske aner, med med nederlandske og malajiske! Således oplyses det om passiar i ODS’en: fra nederlandsk pasjaren ‘lægge råd op’, fra malajisk bit(s)jara ‘rådslå’.

Vi har også andre malajiske ord – både i ordbøgerne og i Pludrs database for eksempel: Agar, amok, atol, bambus, beostær, durian, dygong, gekko, gingang gingham, gong, gongong, gurami, guttaperka, kakadue, kapok, kasuar, kris, orangutang, pagaj, pisang, rotang, sago, sarong, og tombak.

Der findes også andre brugbare malajiske ord, som vi måske kunne overveje at indføre. For eksempel har man på malajisk et ord for det at ligge og flyde med ansigtet nedad og enden i vejret: Bongking. Kan man ikke flyde, kan man på malajisk nøjes med: Kapai – at så med armene så man holder sig oven vande. Her kunne man sagtens få den tanke, at pagaj måske kunne være i familie med kapai.

NB: Gingham betyder ternet, og guttaperka betyder harpiks. Guttaperka udvindes af mælkesaften i bladene fra træer af Sapotacea-familien hjemmehørende i Malaysia. Den vigtigste nuværende anvendelse af vulkaniseret guttaperka er som overtræk til golfbolde.

Sådan kan man sagtens opleve noget tankevækkende her på Pludr.