Himmelske kurtisaner

Preben Riis Sørensen mangler en ganske bestemt mønt og foreslår derfor: apsara. Fritz: Apsara synes overhovedet ikke at være en mønt. Men mønten hedder muligvis apsar og stammer fra Abkhasien, mener Preben efter nærmere eftertanke.

Fritz: Ja, mønten hedder en apsar, og den er fra Abkhasien. Apsara eller apsaras, som det også staves er derimod noget helt andet:

Apsaras, (sanskrit), guddommelig nymfe i den indiske mytologi. Apsaraserne beskrives som usædvanlig skønne, feagtige væsener, der bor i himlen eller i hellige søer og floder på Jorden. Som himmelske kurtisaner har de ry for at forføre mediterende asketer, når disse gennem deres bodsøvelser synes for mægtige for guderne.

Nu har vi så dem alle tre: apsar, apsara og apsaras – her på Pludr.

German Apsara Conservation Project (GACP) er en almennyttig organisation baseret på Kølns universitet i Køln, som er viet til at bevare apsaraer og devaer og andre basreliefer i Angkor Wat.

Angkor Wat er det store tempelkompleks i verdensarvsområdet i Ankor i Cambodja. Angkor Wat blev indskrevet på verdensarvslisten i 1992.

Dikkedarer

Jeg følger med stor interesse med i en spalte, der hver lørdag udkommer i Herning Folkeblad, skriver Peder Elkjær. Spalten tager uge for uge op, hvad der skete for 125, 100, 75, 50 og 25 år siden. Der så jeg, at en ny butik åbnede for 100 år siden, og anbefalede sig med førsteklasses Herre ekvipering og galanteri.

Jeg tænkte, at galanteri måtte være tilbehør som tørklæder, lommetørklæder, slips, butterflys, sløjfer, løse kraver og gamacher og alt andet, der kunne gøre en mand “attraktiv”. 

Men nu er jeg stødt på et billede af en butik på Bredgade 42, Herning hvor galanteri kombineres med legetøj, https://arkiv.dk/vis/2638823. Samtidig ses det på billedet, at det drejer sig om en 50 øres-butik – altså en tidlig udgave af Flying Tiger eller Søstrene Grene. Så nu er mit spørgsmål: hvad er galanteri, og kan det købes på Pludrtorvet?

Fritz: Ja det kan, og ordet har oven i købet flere betydninger – en om opførsel: høflig og opmærksom eller en anden om noget overflødigt: pynt og stads. I Ordbog over Det Danske sprog (ODS’en) kan man om den første betydning – den om opførsel – blandt andet læse, at galanteri også er: Ridderlig optræden over for damer eller behagesyg elskværdighed mod damer. Men også: utilladelig elskovsforbindelse eller erotisk løsagtighed. Om den anden betydning – den om overflødigt pynt og stads – kan man læse, at galanteri for eksempel kan være: Tørklæde, ring og armbånd. 

I Den Danske Ordbog (DDO’en) har vi også et nyt ord for den slags: blingbling, bling bling, bling-bling eller bare bling. Ja, her kunne man måske sagtens fristes til benævne det “blingeling”. Hvorom alting et, har vi kendt til blingbling siden 2002. Ordet har vi fra det engelske bling-bling, der skal minde om lys, der reflekteres fra juveler, eller lyden af smykker, der rasler. Udtrykket stammer fra rap- og hiphopmiljøet. 

Nu er så spørgsmålet, om man kan forestille sig et juletræ uden overflødigt pynt og stads. Det kan man selvfølglig godt hos juletræsproducenterne, men det kan man næppe blandt de forretningsdrivende. 

Ifølge Den Danske Ordbog kan man både stadse nogen eller noget op eller ud. Men underligt nok kan nogen eller noget kun være opstadset – ikke udstadset.

Endelig har vi jo også de gode gamle dikkedarer, som ifølge Den Danske Ordbog kan forstås som unødig udsmykning.

Ølle-brød

Når der spilles Pludr for at undgå 31 graders bagende varme udendørs, falder tasterne let på BAGEØL, skriver Farmer og argumenterer med, ordet da må findes, når der er så mange tusinde øltyper, og når øl i forvejen bruges i et utal af bageopskrifter.

Efter Farmers mening er det desværre kun Kajs Ølblog, der bruger ordet. Godt nok kun i to blogindlæg; men det er vel næppe nok til en anerkendelse? Mødet med denne spøjse blog gav dog mulighed for et ekstra kvarters ophold i skyggen. Øl er godt, fastslår Farmer.
http://www.oelblog.dk/

Fritz: ja, det skal der ikke herske tvivl om – øl er godt. Men det er ikke al øl, der er godt – i hvert fald til at drikke med nydelse. Hvad øls bageegenskaber angår, tør jeg ikke udtale mig. Men selv en bagekartoffel er jo normalt ikke til at bage med. Det er bagegær trods alt. Gad nok vide, om man kan bruge ølgær i bagværk. Og hvad med Carlsbergs Master Brew, som holder 10,5 procent i alkoholstyrke – kan den mon bruges til øllebrød?

Lad mig her straks anbefale min egen favorit: Den tjekkiske pilsner Urquell. Den er en strågylden pilsner med hvidt skum og blot 4,4 procent alkohol. Både duft og smag er domineret af kornets friskhed, som får modspil af humlens bitterhed. Den fås på dåse blandt andre steder i Fakta og Bilka.

Prøv med et e

Jeg sad og gættede Pludr i går, skriver Karin, der undrede sig over ordet ”JUGER”.  Hun tjekkede først i ODS´en, men der var ikke noget svar at hente. Derefter googlede hun det – også uden resultat. Så nu spørger hun, hvad betyder det?

Det eneste, hun nåede frem til er: https://en.wiktionary.org/wiki/juger

juger (plural jugers) (historical units of measure) A Roman unit of areaequivalent to 2 acti or 28,800 square feet (about ¼ ha).

Men skal det ikke være danske ord? Eller har du en bedre forklaring på ordet?

Fritz: Jo, det skal være danske ord, men  med alle de engelske, franske og tyske låneord, der i tidens løb har sneget sig ind i det danske sprog, kan være svært at vurdere et ords nationalitet.

Som altid, hvis man i Pludr undres over et ord, man endnu ikke kender – som for eksempel juger, kunne det måske være, fordi juger er verbum/udsagnsord i bydeform. Den slags plejer at drille, for bydeformerne ser mærkelige ud på tryk. For eksempel er ordn jo bydeformen af “at ordne”.

Sådan er det også med juger, som er bydeformen af “at jugere”, og som man kan slå op i Ordbog Over Det Danske Sprog (ODS’en). Du var med andre ord på rette vej, da du søgte i ODS’en. Blot manglede du at føje et e til ordet. Havde du gjort det, ville du have fået følgende forklaring:

fælde dom; dømme; danne sig (og udtale) en (vurderende) mening om noget; skønne

Jugere er i familie med navneordet: jugement, som betyder dømmekraft – evnen til at vurdere sikkert og rigtigt. I Den Danske Ordbog (DDO’en) kan man finde dette fine teksteksempel på jugement: “hæderlig politisk virksomhed forudsætter snarere et godt jugement end høj intelligens og fine eksaminer.

Tyrkfejl

Forslag: åndliv og taimad.

Fritz: Hm, det kan godt være, at du kan google dig til et åndliv eller to. Men google er ikke noget sandhedsvidne. Det er snarere Den Danske Ordbog. Jeg tror, åndliv er en stavefejl, og den slags vrimler det med på internettet. Åndliv lyder helt forkert – lige så forkert, som hvis vi glemmer det lille s i erhvervsliv, handelsliv eller foreningsliv.
Nogle kan åbenbart også komme for skade at glemme et lille h i thaimad – også det må være en stavefejl. Vi skriver jo heller ikke: Tailand.

Det er slemt nok, hvis man glemmer det lille n i Lunderskov. Sådan kan stavefejl sagtens føre til uheldige forvekslinger. Tusindvis af turister havde engang aflyst deres ferie til Bermuda, fordi adskillige medier – ved en fejl – havde advaret mod at rejse dertil, efter at orkanerne Irma og Jose havde raseret øen. Det var dog ikke Bermuda, men Barbuda. Nogen har måske tænkt at Barbuda kunne være en håbløs stavefejl. Et af de medier, som tog fejl af Bermuda og Barbuda, var New York Times.

Hvad angår fejl, er det måske værd at tænke på, at der kan være forskel på stavefejl og sjuskefejl. Således har journalister det nogle gange med at undskylde sig med: Det er ikke en stavefejl, men kun en slåfejl.

Tankevækkende er det vel også, at selv i Den Danske Ordbog kan man finde en tilsvarende fejl. Efter tyrkerdue og tyrkertro kommer: tyrkfejl. Tyrkfejl er med andre ord en stavefejl – stavet rigtigt!

Drik alene alene

Forslag: Aleøl.

Fritz: Hm, aleøl lyder skævt nærmest som dobbeltkonfekt – eller som det hedder med et fint ord: pleonasme. Ifølge Den Danske Ordbog er ale i forvejen en betegnelse for øl. Det hedder således “en ale”, men at tilføje øl lyder forkert.

Det er lidt i stil med at sige: bakke baglæns tilbage eller, at vi skal samarbejde i fællesskab. Man kunne også hævde, at bistandshjælp er dobbeltkonfekt, da bistand jo er en form for hjælp, og hjælp er en form for bistand. At åbne op lyder også som dobbeltkonfekt. Meningen er vel snarere at lukke op. Man kan også både lukke ned og lukke i, men man kan ikke åbne ned eller åbne i.

En og anden ville måske også hævde, at et kastespyd er en pleonasme, for et spyd er jo beregnet til at kaste med – for eksempel i spydkast? Men hvad så med grillspyd? Den slags egner sig ikke til at kaste med – i hvert fald ikke ved OL og i spydkast. Derfor er kastespyd alligevel ikke dobbeltkonfekt. Det samme kan man sikkert også hævde om udtrykket: en gratis gave. Gaver er ikke altid gratis. Nok bliver fødselsdagsgaver foræret bort, men som regel må den glade giver også betale for dem.

PS: Er du alene, så må du drikke alene alene.

Skralde-mænd

Fråser lige med papiret, skriver Preben Riis Sørensen, fordi han løb på en ny tilgang til ordet skrald(e), og hvad deraf følger:

Det skulle hedde en skraldebil, fordi datidens lokomstømmer-biler brugte en skralde(lydgiver). Om det så var for at advare om, at nu kommer stanken, eller for at jage de sidste af potten ved jeg ikke.

Fritz: Det ved heller ikke jeg, indtil jeg undersøgte sagen. Det er åbenbart med skraldevogne som med skraldemænd. Ordet skraldemand stammer fra gammel tid, da den slags mænd svingede med en stor skralde. Så kunne folk komme og aflevere affald til dem – altså det omvendte princip af, hvad Hjemis-bilen benytter sig af, når den bimler med sin alarmklokke i stille villakvarterer. Måske ville en skralde her også kunne skabe en vis opmærksomhed. Det gjorde den stadig – skralden – hos det københavnske Renholdningsselskabet af 1898 (R98), der havde skralden som blikfang i firmalogoet.

Til forskel fra latrinspandene, som blev tømt om natten af natmænd, der sørgede for natrenovationen, blev det øvrige affald indsamlet om dagen. Deraf kommer navnet dagrenovation.

Med et politiske korrekt udtryk er skraldemanden nu om dage blevet til renovationsarbejder. Men i septemberudgaven af Nyt fra Sprognævnet 1998 kan man læse, at skraldemændene engang frabad sig al snak om politisk korrekthed:

“Af og til er der grupper som føler sig omklamret af den medlidenhed, de oplever fra samfundets side. Et eksempel er skraldemændene, der afviste at tage navneforandring til renovationsarbejdere. Skraldemændenes organisationer fik på denne måde signaleret en faglig stolthed, der effektivt manede medlidenheden i jorden.”

I Den Danske Ordbog har vi også ordet: skraldemandsmodel, der ikke har noget som helst at gøre med hverken mannequiner eller catwalk. En skraldemandsmodel er en metode til arbejdsdeling, hvor et antal kolleger skiftes til jævnligt at tage orlov for at give arbejde til en arbejdsløs. Metoden praktiseredes første gang af århusianske skraldemænd.

Nu om dage tømmer renovationsarbejdere ikke mere skraldespande, men affaldsspande. Der var også engang, den slags spande blev betegnet som skarnspande.

Det gier vi godt

Forslag: Skal vi have moderniseret ordet krangie?

Fritz: Hm, krangien kan man slå op i ODS’en, så der er vel ikke grund til at modernisere. Men måske kunne det være på sin plads at forklare, hvad en gie er.

Det kan man for ekempel læse om på Wikipedia: En taljeblok med tre eller flere skiver kaldes gie. Og gien kan vi endda læse om i ODS’en: “Gie kommer fra middelnedertysk gin ‘hejseværk’ fra engelsk gin, der er en afkortning af engine ‘maskine’, på dansk er formen gin blevet opfattet som bestemt form, hvorfra den ubestemte form gi er dannet.”

Følgende lille indføring i giens funktion kan man læse på nettet hos: Hauchs Physiske Cabinet:

Gie med 3 løse og 3 faste trisser. Taljen kendes fra antikken. Archimedes nævnes ofte som taljens opfinder, men allerede Aristoteles omtaler den (før 322 f.K.).

No II forestiller en Talje med tre faste og tre bevægelige Tridser, hvor Snorens ene Ende er fæstet til den faste Blok. Det er tydeligt, at hvergang Lasten L ved dette Instrument hæves een Fod, da bliver hver af de sex Snore, som løbe om Tridserne, een Fod kortere, hvoraf følger, at den Snor, som kommer ud over den øverste Tridse og i hvilke Kraften K er anbragt, blive i samme Tid 6 Fod længere. Saaledes ses at Kraftens hastighed er 6 gange saa stor som Lastens, hvoraf følger, at Kraften ved en Talje af dette Antal Tridser holder Ligevægt mod en 6 Gange saa stor Last.

Hauchs Physiske Cabinet er en formidabel samling af fysiske og kemiske apparater, samlet i tidsrummet 1790-1827 af kammerherre og overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch (1755-1838). Købt af Kong Frederik VI i 1815. Skænket til Sorø Akademi i 1827. I dag kan samlingen ses specialdesignede montrer på Vænget ved Sorø Akademi, Søgade 17.

Rasmus, børge, søren og Maren

Forslag: RASMUS MODSAT (i Den Danske Ordbog: Rasmus Modsat).

Fritz: Det er da godt nok et underligt ord. I hvert fald kan man undre sig over flere ting – for eksempel det faktum, at der benyttes store begyndelsesbogstaver. Det var kun i gamle dage, alle navneord blev skrevet med stort. Ifølge Den Danske Ordbog er Rasmus Modsat et navneord, men det er da kun på engelsk, vi meget ofte skriver et navneord som to ord. Her har vi så et (altså eet navneord – ikke to) på dansk, som skrives i to ord, og hvert af ordene skrives med stort begyndelsesbogstav. Det er godt nok mærkeligt!

Der er også tale om forskelbehandling, for i Den Danske Ordbog kan vi også finde et andet navne-ord: børge (en ordentlig børge). Det er så et navneord, som skrives med lille begyndelsesbogstav. Og hvad med søren (fy for søren)? Det er også et navneord, som skrives med et lille begyndelsesbogstav.

Selv Maren i kæret har fået en plads i Den Danske Ordbog med stort M, men dog kun som et fast udtryk. Maren har vi også med i Pludrs database, men kun som et navneord i bestemt form og skrevet med et lille m.

mare – væsen der ifølge folketroen plagede sovende ved at sidde (ride som en mare) på brystet af dem og derved forårsage trykken for brystet, åndenød og onde drømme.

Lys- og mundkurve

Forslag: KÅLKUR, KÅLKURV og BLEKURV, men kålkur gider du nok ikke.

Fritz: Du har ret – en kålkur gider jeg ikke. Men når jeg tilbereder grønt tilbehør til maden, holder jeg da af også at blande snittet spidskål, rødkål eller grønkål i salaten. Kålkuren er for dem, som ønsker at tabe sig. Men dem er der tilsyneladende så mange af, at der findes mange henvisninger på internettet til en kålkur, hvor man tilbereder en kålsuppe og spiser den morgen, middag og aften. Og ja, den slags gider jeg ikke. Men med så mange henvisninger til kålkuren, skal vi da også have mulighed for at tage den kur her på Pludr.

Kålkurv derimod er er ikke mange kilder til. Blot fordi producenter af de såkaldte måltidskasser finder på at fylde en kasse med forskellige kål og at kalde det for en kålkurv, gør ikke en kurv til en kålkurv. Man kan jo fylde kurve med så mange ting, så lad os nøjes med de kurve, vi har til rådighed i ordbøgerne. Og her har vi for eksempel både lys- og mundkurve!

At forme et kålblad som en kurv til forskellig mad, kan Google ikke finde mange kilder til. Det samme gælder blekurv. Faktisk synes det at være een og samme kildetekst: “… er fugtbestandig og perfekt til brug i badeværelset til toiletartikler. Også flot som en blekurv i babyens værelse eller i køkkenet…”.