Så skal vi habil

Ordforslag: Gadebil og modebil.

Fritz: Tidligere har vi godkendt gadebil, og nu kommer turen så til modebil. Jeg kender godt forskellen på en politibil og en brandbil, men hvad er definitionen på henholdsvis en gadebil og en modebil? Det er ikke lykkedes at google mig til en forklaring.

Preben Riis Sørensen: Gadebil er modsat specielt konstruerede racerbiler.

Fritz: Det der med gadebil skal jeg altså lige have skåret ud i pap. Du forklarer, at der findes specielt konstruerede racerbiler. Det må så være den slags, som Kevin Magnussen kører. Og så siger du, at en gadebil er modsat – altså en slags “almindelig racerbil”? Måske en toptunet Audi? Er det sådan det skal forstås? Så i givet fald kan en gammel østtysk Trabant med mekanisk snilde vel også forvandles til en gadebil?

Men hvad er så en modebil? Er det et bilmærke, som tiltrække et bestemt klientel? Engang drømte en ung 18-årig nybagt mandlig bilist altid om at eje en Golf GT, senere har vi kunnet vi se, at nogle især sønner af indvandrere fra mellemøsten foretrækker BMW’ere med tonede ruder, ligesom direktører foretrækker sorte Merceds-Benz’er. Medlemmer af kongehuse sværger til Rolls Royce’er, mens abonnenter af Dagbladet Information engang foretrak at køre 2CV’ere. Er det sådan, modebil skal forstås?

Jeg har selv engang kørt i bil fra Danmark til Nepal, og det var ikke i en gadebil. Højeste mode blandt unge på rejseeventyr i bil til Østen var dengang “hjemmebagte” Folkevognsrugbrød.

Sikke noget rod

Forslag: Talrod og sponser/sponsorer.

Fritz: Talrod, og hvad vi ellers kan finde på af roderi, er et af tusindvis af andre ord, vi kan konstruere, for at beskrive rod. Men lad os nøjes med det rod, vi kan finde i ordbøgerne.

Vi har jo i forvejen det gode gamle: regnskabsrod. Men dette ord har alt for mange bogstaver til at kunne passe ind i en avisoverskrift med store bogstaver. Derfor har journalisterne fundet på: talrod. Men talrod findes bare ikke i ordbøgerne.

Det er også noget ordroderi at kalde en sponsor for en sponser, hvilket jeg ikke beskylder forslagsstilleren for, men tro mig den slags forekommer. Her skal vi også lægge mærke til, om trykket ligger på første stavelse eller sidste stavelse. Sponser er ikke et substantiv, men et verbum i bydeform. En sponsor sponserer eller sponsorerer, og for at gøre det hele endnu mere sammenrodet findes der ifølge DDO’en også en uofficiel form: sponsore.

For at gøre sammenrodet fuldkomment findes der også et verbum: sponse, som i nutid bliver til: sponser, der til forveksling er det samme som som bydeformen af at sponsere. Sponse har gudhjælpemig også ifølge DDO’en en alternativ – og altså ikke – en uofficiel form: spunse.

I Pludrs database har vi begge bydeformer: sponser og sponsorer, og senest er sponse og spunse også blevet tilføjet sammen med deres respektive bydeformer: spons og spuns.

PS: Def findes også et substantiv: spuns som i flertal bliver til: spunse eller spunser.

Krye og yrke

Efterlysning: Yrke og krye væk? Skriv lige, hvad der bliver slettet.

Fritz: Det er slut med yrke og krye. Det er efterhånden længe siden, vi besluttede at droppe de oldnordiske alternative staveformer i ODS’en. Samme sted har vi siden også droppet ord, med henvisning til “anden stavemåde”. I pludrs database er der desværre stadig en del af den slags ord – jokere, som bliver slettet fra tid til anden.

Når nogen foreslår et nyt ord, og når ordet efterfølgende bliver skrevet ind i Pludrs database, sker det ofte, at jeg her støder på ord, som på den måde ikke mere hører hjemme i databasen. De ord bliver derfor slettet.

Tjek selv yrke i ODS’en, og selv om kry er et adjektiv, fremgår det af både ODS’en og DDO’en, at flertalsformen er den samme. En flertalsform som: krye, oplyser ODS’en, er en lidet brugt og dermed en alternativ flertalsform. Derfor skal vi ikke mere have den med i databasen.

I Pludrs database findes der også ord, som i ODS’en er blevet mærket med et lille kors. Det er ord, som for længst er gået i glemmebogen – altså “uddøde” ord. Derfor skal også den slags ord slettes fra databasen.

Gonzalos digt

Den danske sprog er en svær én.

Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE,
men flertal af GÅS er GÆS – ikke GÅSE.
Vi taler om FOD – er der flere, si’r vi FØDDER,
men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER.
Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si’r vi DISSE.
Hvorfor fa’en hedder PEN i flertal så ikke PISSE? 

At flertal af MAND er MÆND – ikke MÆNDER
er svært at forstå, når en TAND bli’r til TÆNDER.
Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER,
så hører man aldrig, at SPAND bli’r til SPÆNDER. 

En anden mærkværdighed her til lands
i tredie person det er HAN, HAM og HANS.
Er det så sund logik – ja, derom spø’r jeg kuns
at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS? 

At SYNGE i datid på dansk er SANG,
men GYNGEs imperfektum er ikke GANG.
Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG,
når BRINGE ikke i datid er BRANG?
Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE,
hvor er så logikken, når man siger BAGTE
på basis af infinitiven AT BAGE? 

Et andet eksempel: det hedder AT TAGE.
Det bøjes i datid ved, at man siger TOG.
… Skulle BAGE så ikke give BOG?
Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE,
men så måtte RAGTE være datid af RINGE
dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke,
derfor må vi hellere la’ spørgsmålet LIGGE. 

Digtet er skrevet af Gonzalo Vargas fra Chile

Hvad mener Farmer?

Forslag: Tefarm.

Fritz: Hm, det synes som om, vi på dansk bruger ordet farm, når det handler om opdræt af dyr. I DDO’en og ODS’en er der tilsammen 15 forskellige af slagsen, og alle er med opdræt af dyr. Man kan være minkfarmer og rævefarmer. Men man er næppe hvedefarmer eller rapsfarmer.

Når det handler om plantede (ikke såede) afgrøder bruger vi som regel ordet: plantage. Google kan kun finde 6 ikke særligt autoritative kilder til tefarm. Til gengæld har vi teplantage i ordbøgerne. Jeg medgiver, at vi ikke har vinplantage i ordbøgerne, men dog heller ikke vinfarm. Hvad vin angår, er vingård vores foretrukne betegnelse.

For at gøre det hele mere indviklet har vi så også både dyreavl og planteavl i ordbøgerne. Og hvad fisk angår, har vi fiskeopdræt. En fiskeopdrætter er så hverken en fiskefarmer eller en fiskeavler.

Er en rismark tilstrækkelig stor, er der måske også tale om en risplantage. Men om risbonden så også er er en risavler, tør jeg ikke gætte på. Han er i hvert fald næppe en risfarmer.

Men hvad mener Farmer mon om alt det?

Farmer:

Ved markbrug uden husdyrhold er man planteavler, ikke hvede- raps- eller roefarmer. Det kommer sig nok også af, at alle har flere afgrøder inde i sædskiftet.

Kaffe- og teplantager: Ja.
En tefarm er næppe det rigtige ord på dansk, selvom kun få ville være i tvivl om hvad det drejede sig om.

Karen Blixen indleder: “Jeg havde en farm i Afrika ved Foden af Bjerget Ngong.”
Ikke noget med kaffefarm. Kaffeplantagen var en del af farmen.

Så har vi fiskeopdrætet i kar på landjorden. For ørreder tales der om dambrug, men ål opdrættes på ålefarme.

Ris og ros(er):
Rismarker har jeg aldrig hørt nævnt som plantager trods det, at en del ris stadig plantes; men det er også kun en 1-års kultur.
Roser i prof. opformering vokser også på marker og ikke i plantager. Det har måske også noget med afgrødens højde samt afgrødens alder ved optagning/indhøstning at gøre.

Juletræerne svæver: Står træerne i en skovpart er det en juletræsplantage, er juletræerne en del af en markdrift er det en mark med juletræer.

Grundliggende er det nok sådan, at plantage bruges, når der er skovpræg over det der dyrkes, og en teplantage ligner i høj grad en veltrimmet lavskov.

Fritz: 🙂 Og så er ejeren af en juletræsplantage vel en juletræsproducent? Og hvad med produktion af melorme – foregår det i eller på en ormegård, og er man så ormefarmer? Se bare her:
https://www.marienlystento.dk/

Henfaldne pi- og pæoner

Så er det atter spørgetid: Hvem har slettet pion, spørger Preben Riis Sørensen. Fritz: Pion har vi ikke mere. I ODS’en henvises der nu til: pæon.

Men en pion er en elementarpartikel fastholder spørgeren, hvorefter Fritz må gå til bekendelse: Hm, den partikel var lige smuttet i glemmebogen. Så lad os da lige genopfriske vores viden om pionen.

Dens eksistens blev forudsagt i 1934 af H. Yukawa, og den blev siden opdaget i 1947. Pioner dannes, når kosmisk stråling rammer atomkerner i den øvre atmosfære. Hvis en proton med stor energi rammer en atomkerne i Jordens atmosfære, dannes der en byge af nye partikler. Hvis den oprindelige partikel har tilpas høj energi, kan der dannes tusindvis af sekundære partikler. Langt de fleste af de sekundære partikler er de såkaldte pioner, der dog meget hurtigt henfalder til myoner!

Så ja, der er da en vis forskel på en pion og en pæon. Men både pioner og pæoner kan henfalde. For pæoners vedkommende kalder vi det bare for at visne.

Kassabel

Forslag: Madtab. Fritz:

Og jeg, som troede, at der kun fandtes madspild. Men nej, hvis du spilder rødvin på dugen er det ikke madspild, men madtab. Men hvis du herefter smider resten ud, fordi du ikke bryder dig om at blive mere beruset, end godt er, så er det madspild!

Hvis du af vanvare kommer til at købe en dåse svensk surstrømming, og du senere må kassere den, fordi du pludselig kommer i tanke om, at du har hørt, hvor modbydelig en smag surstrømming har, så er det ikke madtab, men madspild.

Spøg til side – madspild er en alvorlig sag. Forleden gjorde jeg mine indkøb i Bilka, og her slog det mig, at det ikke var til at finde en pose kartofler på et kilo. Man skulle tro, at supermarkederne endnu ikke har fundet ud af, at mange danske husholdninger er singler. Portionerne er alt for store, og alt for ofte sælges varerne flerstyks og i bundter. På den måde sender både producenterne og supermarkederne aben videre og overlader madspildet til forbrugerne.

Sådan kommer madspild oftest af, at det ikke er muligt at købe fødevarer i små mængder. Det er endnu ikke gået op for producenter og supermarkeder, at der er flere end en million enlige i Danmark. Og de gider ikke spise hakkebøffer fire-fem dage i ræk!

Derhjemmefra

Ordforslag: Hjemmebad og hjemmebog.

Fritz: Ok, men de der hjemme-ord lyder da lidt hjemmelavede. Hvad er et hjemmebad? Er det at bade hjemme og ikke i idrætscentret? Eller er det bare et badeværelse?

Men måske er hjemmebad bare et levn fra de tider, da de fleste mennesker måtte frekventere badeanstalter, men nogle få velhavende havde anskaffet sig et badekar derhjemme.

En hjemmebog – hvad er det? En bog, man ejer og har stående i sin egen bogreol, og som man ikke har lånt på et bibliotek? Hverken hjemmebade eller hjemmebøger findes i ordbøgerne, og jeg tvivler på, at boghandleren ved, hvad du mener, hvis du spørger efter “en spændende hjemmebog”.

I Den Danske Ordbog (DDO) kan man stadig finde en hjemmecomputer. Ordet må være et levn fra de tider, da edb-maskiner blev benyttet af mænd i hvide kitler, og programmeret af hulledamer. Ikke engang hulledame findes i Den Danske Ordbog. Hun er allerede blevet forvist til glemsel i Ordbog over det danske Sprog.

Hvorfor man så stadig kan finde ord som fæstemø i Den Danske Ordbog får stå hen i det uvisse. Dette ord er da for længst gået i glemmebogen.

Preben Riis Sørensen: Hvis der er mange anvendelser af et ord må vi vel tage det med, selvom vi ikke entydigt forstår hvad det er. Men hjemmebogen er der autoritative kilder til, vel en forløber for folkeregister.

Fritz: Ja da! 🙂 Sjovt nok er det så næsten lige tre ord, vi (Fritz) ikke fatter betydningen af, som nu er blevet føjet til Pludrs database: dagsbåd, hjemmebad og hjemmebog. Den slags “ufatbare” ord gør vores fatteevne, om man så må sige, ufattelig.

CAPTCHA (FAOTCM)

Forslag: adhd.

Fritz: Hm, det var da et interessant forslag. Min første indskydelse var nemlig, at adhd er en forkortelse, og at den slags har vi ikke i Pludrs database. Men det har vi – for eksempel basic, algol og cobol.

Hvordan kan det nu være? Det viser sig, at den slags er såkaldte initialforkortelser, som ifølge DDO’ens definition er “ord dannet af begyndelsesbogstaverne fra flere ord eller orddele fx DSB, NATO og ATP”. Dog findes nato ikke som et selvstændigt ord i ODS’en.

Det gør til gengæld adhd, der er et navneord og en forkortelse af “Attention Deficit Hyperactivity Disorder”. DDO’en forsøger sig endda med et par fordanskninger:’opmærksomhedsmangel eller hyperaktivitetsforstyrrelse’! Men så er adhd jo noget mere mundret at skrive, om man så må sige.

Det viser sig også, at vi i Pludrs database allerede har et navneord som: captcha. Men jeg tror bare ikke, at dette ord nogensinde har været med i et af dagens spil.

Captcha er ifølge DDO’en en initialforkortelse af “Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart”. Også her forsøger DDO’en sig med en fordanskning: “fuldstændig automatiseret offentlig Turing-test til skelnen mellem computere og mennesker”. Dog gør DDO’en ikke noget forsøg på at fordanske initialforkortningen til: “FAOTCM” – så det gør vi heller ikke.

Hunlig og hanrejer

Forslag: hunmus – eller som Preben Riis Sørensen nogenlunde udtrykker det: Ha! for hunmus findes i ordbøgerne!

Fritz: 🙂 – og så ved jeg ikke engang, om hunlig er fagjargon blandt politifolk og bedemænd, men bedekvinder findes i hvert fald både i Den Danske Ordbog (DDO) og i Pludrs database. Hvad politiet angår, har vi endnu ikke opnået ligestilling. Ifølge Den Danske Ordbog findes der nemlig ikke politikvinder!

Og der er lang vej endnu, for der findes kun 44 kvinder i Den Danske Ordbog, men ikke færre end 350 mænd. Ordbøgerne er dog på rette vej, hvad mænd angår, for i den gamle Ordbog over det Danske Sprog (ODS’en) er der 1088 mænd. Hvad kvinder angår, er der en klar tilbagegang. I Ordbog over det Danske Sprog er der 104 kvinder, men altså kun 44 i Den Danske Ordbog.

I ordbøgerne har vi også et udtryk for en – som det står forklaret i Den Danske Ordbog “mand hvis ægtefælle eller kæreste er eller har været ham utro”: hanrej. Men der findes endnu ingen kvindelig pendant til en hanrej.

I ordbøgerne findes der heller ingen hanreje. Men en hanrej bøjes trods alt på følgende måde: hanrejen, hanrejer og hanrejerne. Den slags findes der måske også blandt “søkvinder” i fremmed havn.