Nye VIP priser

Kære Pludr-spillere, i dag har vi desværre været nødt til at hæve priserne for VIP-abonnementer en smule, da der ikke længere er nok spillere til at det hele kan løbe rundt.

Priserne er blevet hævet med ca. 25% over hele linjen så de dermed lyder som følger:

  • 30 dage: kr. 50
  • 60 dage: kr. 95
  • 90 dage: kr. 125

Bemærk venligst disse nye priser, især hvis du betaler via bankoverførsel.

Vi beklager selvfølgelig at de gener de nye priser må medføre jer, men håber at I har forståelse for at det hele også er nødt til at løbe rundt. 🙂

Fortsat god ordjagt!

Bank-overførsel

Jeg er blevet spurgt om det stadig er muligt at overføre penge via banken til Pludr.

Ja, det er stadig muligt, men der skal benyttes en ny bankkonto:

Bank: Nykredit
Reg. nr.: 8117
Konto nr.: 2373038

Husk, at skrive dit brugernavn på som tekst til overførslen, ellers har jeg ikke en jordisk chance for at tildele VIP medlemsskab!

Hvis der opstår problemer kan man maile til mig på [email protected]

Bemærk at det kan tage helt op til 5 arbejdsdage før dit medlemsskab bliver forlænget, når du benytter bankoverførsel.
Sørg derfor for at overføre penge minimum 5 dage før dit medlemsskab udløber, gerne allerede en uge inden.

Ordforbistringer


Har du fodret databasen med DDO’s nye ord, spørger Preben Sørensen. Og så må vi jo undersøge sagen, selv om man undertiden godt kan føle sig helt rundtosset med alle de forbistrede ord- og bøjningsformer, man så må huske at tjekke.

Tag nu bare Prebens eget forslag forleden: glynet. Er det mon et navneord: glyn i bestemt form: et glyn? Nej, glyn er et udsagnsord i bydeform, men det viser sig at være stærkt bøjet: 

Glyn (bydeform), glyne (navneform), glyner (nutid), glynte (datid), glynt (før datid/kort tillægsform). Det er ligesom med udsagnsordet at klæde: klæd, klæde, klæder, klædte, klædt.

Men hvad så med et ord som: ventelys altså et kalenderlys, spørger Preben.

Fritz: Kalenderlys har vi, men ventelys, manglede vi. PS: Ventelys må nødvendigvis lyse rødt, indtil det skifter til grønt og bliver til kørelys.

Preben: Nix, der er tale om tællelys.

Fritz: Jo, men selv den slags findes som ventelys ved fodgængerfelter – ikke tællelys, men nedtællingslys eller bare nedtællelys!

Her er det så Peder Elkjær, som foreslår noget helt andet: Philumeny eller philumenist person, der samler på tændstiketiketter eller tændstikæsker.

Fritz: Hm, det ord staves da vist nok med et dobbelt-l: phillumenist. Google kan godt finde ganske få eksempler på brugen af ordet på dansk. Phillumeny er et engelsk ord, som vi ikke har noget dansk ord for. Skulle vi have det, er mit bud, at det skulle være: Phillumeni – altså med i som det sidste bogstav som i filateli. Sådan kunne vi blive ved, men her er det så Preben, som bringer os tilbage på sporet: 

Preben: Sjovt at DDO’s ordtilføjelser er krydret med enkelte ord som man kunne tro var ‘kigget over skulderen’ fra PLUDR: Naboø, epizooti, dodenkop, mugost – det må vi have en skvis på. Og så kan vi glæde os over at have både fedteras og fedterads.

Fritz: Ja, det må du nok sige, og det bringer os så tilbage til spørgsmålet om alle de nye ord, som Den Danske Ordbog er blevet opdateret med. Er de mon også blevet føjet til Pludrs database?

Ja, det er de sådan set for så vidt angår alle nye ord med færre end 12-13 bogstaver. Alle de andre med flere end 12-13 bogstaver, ville jo alligevel aldrig dukke op på Pludrs spilleplade! 

Tag Laura med på råd


Har lige et spørgsmål fra Matadador, siger Preben Riis Sørensen og fortsætter: Der omtales konseillon(lydskrift), der skulle være noget, der foregik ved danseskolens afdansningsbal. Har ledt via alle mulige stavemåder, måske en af medgætterne kender ordet?

Fritz: Jeg tror måske, man har talt om et statsråd og ikke lydskrift.

Ordet konseil kommer af fransk conseil, af latin consilium ‘rådslagning’.

Konseil, rådsforsamling, statsråd. I 1660’erne indførtes i Danmark efter fransk forbillede et konseil, hvori kongen sammen med sine ministre traf afgørelser.

MEN, indvender Preben Riis Sørensen: Jeg har svært ved at sætte statsråd sammen med det,der foregik ved et afdansningsbal.

Fritz: Man tror det er løgn, men i et arkiv på SDU (Syddansk Universitet?) findes der en søgbar database “Hvad siger de egentlig i Matador?” med ord fra samtlige replikker i Matador! 

https://filip.journet.sdu.dk/arkiv/matador/index.php?search=varn%C3%A6s

Her lyder det bare desværre ikke, som om vi kan finde noget med “konseillon”.

Beder vi derimod Google om hjælp, dukker der pludselig en madopskrift op: “Apple Pecan Stuffed Pork Chops”. 

Det lyder til at være på engelsk. Men nej, så det må vel være her, vi får brug for lydskrift, for instruktionerne til kokken lyder alt andet end engelsk – vel snarer plattysk:

“Place Chops an engem Fett Bakteller. Huelt d’Konseillon an d’Wäin iwwert d’Waasser an d’Blat.”

Her må vi igen have fat i Google nemlig Google Translate, der helt af sig selv kan regne ud, med hvilken “lydskrift” opskriften er skrevet og så oversætte det til en skrift, der lyder dansk: 

“Anbring koteletter i en fedt bageplade. Hæld råd og vin over vandet og bladet.”

“Hæld råd” og vin over, lyder det, og det måske alligevel mere end antyder, at konseillon lyder mere, som har det i Matador noget at gøre med et statsråd.

Hvem ved, måske er Laura oven i købet med på råd her. I så fald måtte det måske blive i afsnittet “Lauras store Dag”, vi skal lede efter en mulig forklaring?

Og så mangler vi vel bare en forklaring på, hvilken “lydskrift” den opskrift ifølge Google er skrevet på: Luxembourgsk!

Blander mig lige i noget, jeg måske ikke ved noget om:-),  siger Islet og hæver, at hun erindrer da noget med at bl.a. Agnes’ drenge skulle danse KOTILLON til afdansningsballet på Fru Violets danseinstitut:-). Kan det evt. bruges i jeres søgen efter “konseillon”?

Kotillon er navnet på en ældre fransk selskabsdans med mange ofte improviserede trin. Fra Wikipedia: Som regel bliver dansen danset ved et bals afslutning, hvor de dansende overrakte hinanden kotillonsordner, buketter o.lign. 

 Fritz: Ja da, det kan det. Du har uden tvivl ret Islet. Godt husket! Se bare her:

“ De fik slet ikke set hendes solo. – Ork, jo. Hele morgenen. Men De kom vel for at se den ved kotillonen? Min søster og svoger er her i anledning af Skjerns fødselsdag. – Tidende handler jo ikke om andet.”

Det er afsnit 24 “New look” (1947). Og så har vi søgt efter lydskrift, statsråd, en ingrediens i en luxembourgsk opskrift på svinekotelet i fedtfad  – sikkert en bouillon af en eller anden slags – til nu en ældre fransk selskabsdans. Jeg må virkelig sige, at Pludr kan føre til mange interessante åbenbaringer!

En sove og bære pose

Mangler i dag bondeordet PLOVARM, skriver Farmer og forklarer selv, hvad sådan en arm er godt for. Måske er den ligefrem landbrugets pendant til tannissportens tennisarm?

Skulle der i denne tusindtallige skare være en enkelt som ikke liiige har styr på, at en plovarm styrer afstanden mellem plovens enkelte plovlegemer, kan en skitsetegning ses på denne reservedelskatalogside (Der var lige en ordentlig pointfabrik dér):
https://nordic.kramp.com/store/dk/da/product/229942

Fritz: Følger man dit link, kan man se: “plov arm”, hvilket strengt taget ikke er det samme som “plovarm”. Værre er det, at Google slet ikke kan finde den slags arme på dansk.

Farmer: Fint nok. Det er et rigtigt fagord, som nok ikke hører hjemme i pludr-banken.
Dette med at skrive plov arm i stedet for korrekt plovarm er desværre en hyppig oplevelse med sammensatte ord. Staveprogrammet kender ikke sammensætningen, skribenten deler ordet og vupti, så er der ingen røde streger.

Fritz: Ja, flere og flere sammesatte danske navneord bliver oftere og oftere splittet i to! Det er måske afsmitning fra engelsk, hvor to ord tilsammen sagtens kan udgøre et navneord. På dansk har vi ordet: kontorbygning, mens man på engelsk har et tilsvarende navneord: “office building”.
Hvordan to ord ved siden af hinanden kan være et navneord har jeg aldrig forstået. Jeg mener at vide, at reglen på engelsk er, at det kun er de mest almindelige navneord, som ikke deles i to ord. Men hvad er så de mest almindelige en-ords navneord på engelsk? Hvorfor skrives noget så almindeligt som en kontorbygning på engelsk ikke “officebuilding”.
På dansk er kontor bygning og kontorbygning tre vidt forskellige ord, men på engelsk er de tre tilsvarende ord svære at skelne fra hinanden: office building og office building.
At det forholder sig sådan, er måske medvirkende til, at vi i dansk har langt flere navneord end, der findes i engelsk.
Men hvorfor er der endnu ingen almindeligt forekommende stavefejl i danske tekster med ordet: havestol? 

PS: Er der overhovedet nogen, som på dansk kunne finde på at skrive: “en have stol”, når der nu er nogen, som kan finde på at skrive: “en plov arm”?

Logisk overhaling indenom

Nogle gange må man strække sig for at ramme den rigtige bøjning, skriver Peder Elkjær, og nævner som eksempel en lokal facebook side, ”Ting til Salg” i den lille Vestjyske by, han nu bor i:

Jeg faldt over en annonce, hvor logikken i det danske sprog fuldstændigt blev overhalet indenom. Annoncen er indrykket af en kvinde, der ud fra navnet at dømme nok ikke er etnisk indfødt Dansker.

Vi ved alle, at det hedder: et barn, flere børn og alle børnene.
Hun ville sætte en barnevogn til salg, men ikke en hvilken som helst barnevogn for teksten lød: ”Velholdt tvillinge børnevogn med få brugsspor til salg.”

Og hvor har hun ret – eller nej, men man forstår så inderligt hendes logik.

Nå, ja- så var der: Alle børnene var truet af corona, undtaget Ib og Asger, de havde sprit og masker!


Hvabehar? Have har jeg haft!


Undertiden kan man godt føle sig godt og grundigt rundt på gulvet, når man skal tjekke, om de gloser, som blandt andre Preben og Farmer gør opmærksom på, mangler i Pludrs database.

Tag nu ordet medhar, som Preben foreslog forleden. Med-hvabehar, fristes man næsten til at spørge. 

Ordbøgerne afslører, at medhar er et verbum og at, det er nutidsformen af medhave. Samtidig viser det sig, at medhave også er et subtantiv: et medhave. Men findes der mon også en flertalsform – flere medhaver? Kan man måske også være  – ikke et, men en medhaver – altså en medindehaver? 

Og hvad så med indehave? Det er et verbum, som bøjes på samme måde som medhaves nutidsform – altså: indehar. Hvabehar! Bydeformen er så indhav, som samtidig er et substantiv.

Spørgsmålet er så nu, om man kan være en indehavende eller måske snarere en medindehavende – haveejer for eksempel?

Her skal man så passe på ikke at gøre bohave til andet end et substantiv. Flertalsformen: bohaver, må nemlig ikke forveksles med nutidsformen af et verbum. Men kan man så måske være en bohaver og dermed den bohavende?

Betegnelsen: at være den jourhavende er ikke et substantiv – jourhavende er et adjektiv. Og musthave er et substantiv, og flertalsformen er: musthaves. Hvabehar!

Skavanker

Preben Riis Sørensen: foreslår ordet stokdøv og råder samtidig Fritz til ikke at tage forslaget personligt.

Fritz: Den skavank har vi længe kunnet pådrage os her på pludr. Vidste du forøvrigt, at der er flere former for døvhed. Der findes faktisk mennesker helt uden for pædagogisk rækkevidde – patrioter for eksempel – der både er totalt stok- og tonedøve. Ja, blinde kan den slags mennesker skam også være, og der synes at blive flere og flere af dem. De bliver mere og mere højtråbende, så mundlam er ikke en skavank, de lider af. Hvis der er noget, de anser for en skavank, så er det overbærenhed. Samtidig betragter de sig som kaldet til at føle sig krænkede – ikke hver for sig, men sammen i højrøstet flok!

PS: Tag det ikke personligt.

Men helt seriøst (udtagelsesvis) forstår jeg ikke, hvor patrioter kommer ind, spørger Preben Riis Sørensen.

Fritz: Patrioter er jo komplet umulige at have med at gøre. De er ikke lydhøre, de larmer og tramper i klaveret – for eksempel i Sigurd Barretts, og senest har SAS haft sit hyr med højtråbende patrioter. Det skriger til himlen i Guds eget land, at lige meget, hvor galt afmarcheret præsidenten er, holder hans patrioter hånden under ham. Patrioter står last og brast uanset hvad, og den slags kan føre til ufred og det, der er værre.

Mon ikke pacifister efterhånden synes, at patriotisme kan være en skavank?

Preben Riis Sørensen: Har aldrig hørt de udlægninger af ordet patriot, kun at det er en der holder af sit land.

Fritz: Hm…: Patriotisme er ikke mere bare fædrelandskærlighed – patrioter bliver ofte også anset for at være nationalster. Selv seperatister kan være patrioter og det til trods for, at de ikke nærer den samme kærlighed til fædrelandet. Patriotisme er også kærlighed til kulturelle vædier. Hvilke værdier, der så er værd at elske eller hade, kan vi så skændes med patrioter og de andre idioter om. Præsident Trump har en tro hær af patrioter, som er lydhøre, når deres præsident opfordrer: Let’s make America great again! Den samme form for patriotisme nærer indianerne næppe. Nazisternes patriotisme var ikke alle tyskeres kop te. Fædrelandskærliged er ikke en entydig størrelse – den slags kan også være magtudøvelse. Patrioter afstår nemlig ikke altid fra at slå modstandere oven i hovedt med deres kærlighed. FCK har også sine patrioter, som er parate til at lade deres modstandere få kærligheden at føle.

En halmår

Fritz: 
PS: Hvad er mon betegnelsen for en undsluppen mår, der har fundet sig et nyt hjem i en hal?

Svaret på dette vanskelige spørgsmål, kan du læse i overskriften til dette indlæg.

Men der er jo også bondeordet HALMÅR, gør Farmer opmærksom på, og giver os alle her på Pludr en lektion i noget af den halm, nogle af os måske stadig går rundt med i træskoene:

Farmer: Man taler stadig om gode og/eller dårlige halmår; altså hvordan de enkelt år er/har været i forhold til halmmængder og -kvalitet.
I vore dage udgør kernerne ca. 85 procent og halmen ca. 15 procent af en kornafgrødes værdi.
Går man 150-200 år tilbage, var værdifordelingen nærmere 50/50 idet halmen stort set var eneste vinterfoder for kreaturerne.
Dengang var såvel gode halmår som gode oldenår afgørende landøkonomiske faktorer.

Fritz: Et godt halmår er med andre ord så også et godt fødeår?





Den- og dinarer

Så var det lige før, vi kløjes i møntsorter forleden. Måske det var derfor, Preben Riis Sørensen har efterlyst den iranske rials mindste møntfod, dinaren, som han ved opslag i Sproget.dk’s ordliste “Lande og Nationaliteter” havde fundet flertalsformen for: dinars.

Fritz: Den iranske møntfod er rial – og så er den rial opdelt i dinarer og ikke dinars, som er ejefaldsformen.

Men dinars nævnes i “Lande og Nationaliteter, indvendte Preben.

Fritz: Hm, dinars må absolut være en fejl – det må jeg lige tjekke nærmere. Som sagt så gjort, så efter henvendelse til Sproget.dk fik vi et bekræftende svar:


Tak for din henvendelse, og for hjælpen. For du har da ganske ret – dinars er derfor nu rettet til dinarer.

Med venlig hilsen – og fortsat god fornøjelse med sproget.dk

PS: Dinarer er møntenheden i: Kuwait, Irak og Jordan, hvor 1 dinar er 1000 fils. Møntenheden i Algeriet, Tunesien og Libyen er også diar, men opdeles her i mindre møntenheder på forskellig vis. I Bosnien-Hercegovina og Kroatien er møntenheden også dinar, hvor 1 dinar er 100 paras. Dinaren må ikke forveksles med denaren, der var en romersk sølvmønt, der især var udbredt fra ca. 200 f.Kr. til ca. 200 e.Kr.

Halvaber og gadekryds

Preben Riis Sørensen efterlyser et nyt ord: halvdyr, som vi bør føje til Pludrs database.

Fritz: Hm, det var da et godt forslag, for ordet har vi ikke hidtil haft i databasen. Min første indskydelse var, at halvdyr måtte være et tillægsord altså noget, som er lidt mindre dyrt end hundedyr. Men der tog jeg fejl – det er et navneord et halvdyr. Så for eksempel et hundedyr må være en krydsning mellem et menneske og for eksempel en ølhund. Den slags halvdyr er iøvrigt før hørt glamme rundt omkring på kælderbeværtningerne. På samme måde er en krydsning mellem en hest og et menneske en kentaur. Et hundyr må i så fald være en krydsning mellem en blondine og en bimbo. I følge ordbøgerne kan heste også krydses med både kastanjer og bønner, og hunde kan krydses med både aber og kiks. Gad nok vide om halvaber og ølhunde er af samme familie – den slags findes der nemlig også eksemplarer af på beverdingerne.

PS: Beverding staves iøvrigt med e og ikke med et æ. Den slags fejl ville i så fald være en en krydsning mellem en bæver und so ein ding.

Umami tøjsmag

Festtøj?

Det er da vist nok kun, hvis man for eksempel til fastelavn finder på at klæde sig ud i tøj, som er lavet af friske grøntsager, man kan tale om “en lækker tøjsmag”. Men senest har Preben Riis Sørensen også foreslået ordet: ursmag. Den slags er der sikkert kun urmagere, der kan tale med om. Men Preben mener nok snarere, at man som ejer af et ur foretrækker bestemte urmærker – Rolex, Omega eller måske et ægte bornholmerur.

Fritz: Ordet smag er i følge ordbøgerne et navneord. Men hvad angår smag, findes der faktisk to af slagsen. Der er alle de smage (i flertal), vi kan opfatte ved hjælp af vores smagsløg på tungen. Og så er der den smag (i ental – og slet ikke i flertal), vi hver især foretrækker for eksempel, når vi skal købe tøj, sko, bil og så videre. Den slags gør vi uden brug af smagsløg, og i ordbøgerne kan man se, at hverken musiksmag eller tøjsmag findes i flertal. Så når vi snakker om den slags smag, burde der i ordbøgerne også være et navneord, smag, der bøjes sådan: smag, -en.

Der kan findes et utal af ting og sager vi kan få smag for, men lad os nøjes med de smag (læg mærke til bøjningsformen), vi hver især bekender os til, som vi kan finde i ordbøgerne.