Pludr Blog

Jeg er blevet spurgt om det stadig er muligt at overføre penge via banken til Pludr.

Ja, det er stadig muligt, men der skal benyttes en ny bankkonto:

Bank: Nykredit
Reg. nr.: 8117
Konto nr.: 2373038

Husk, at skrive dit brugernavn på som tekst til overførslen, ellers har jeg ikke en jordisk chance for at tildele VIP medlemsskab!

Hvis der opstår problemer kan man maile til mig på support@pludr.dk

Som ventet tog det laaaaang tid, før vi her på Pludr satte en ny rekord. Men det gjorde vi altså på spillepladen for den 16. Januar. 

Vi er sikkert flere her på Pludr, der har undret os over, at de længste ord sjældent overstiger otte bogstaver. Det er lige før, der varer år og dag, før vi får lov at forsøge os med ord, der er længere. Sidste gang, det skete, er næsten gået i glemmebogen, men Fritz har noteret sig ordet: agitatorisk, der er på 11 bogstaver.

Nu skal han notere sig et nyt rekordord: defaitistisk, der er på 12 bogstaver og næsten dækker halvdelen af spillepladen.

Lad os straks lade champagneproppen flyve og skynde os med en forklaring på ordet:

defaitisme, (af fr. défaite ‘nederlag’ og -isme), som begreb opstået under 1. Verdenskrig som betegnelse for det synspunkt, at en mindre ærefuld fred er at foretrække frem for fortsat krig.

Der kan opstilles mange fordringer for sådanne lange ord. En kunne for eksempel være at holde øje med det længste ord, som udelukkende er skrevet med forskellige bogstaver.

Hvis man skal tage efter de ord, som findes i Retskrivningsordbogen og ydermere nøjes med grundformen og undgå ejefald, flertal, datid og lignende, så har de længste ord 14 bogstaver, og dem er der nøjagtigt to af: 
børnehjælpsdag og præcolumbiansk. 

Sådan er der så meget. Faktisk findes der også et ord for angsten for lange ord:
Hippopotomonstrosesquippedaliofobi.

Det var da et utroligt sammentræf! Dagen efter, at jorden i sin bane omkring solen har været tættest på solen – det var den 4. januar, dukker ordet for det modsatte fænomen, aphel, op på Pludrs spilleplade. Det er da tankevækkende.

Aphel er den 4. juli, når jorden er længst væk fra solen. Når jorden er tættest på solen, betegner vi det med ordet, perihel, som vi selvfølgelig også har med i Pludrs database.

Det skal da blive spændende at se, om det modsatte sammentræf vil finde sted her på Pludr, nemlig at vi den 5. juli har perihel på spillepladen.

Pludrs sprogrøgtere bedes hjælpe Fritz med at holde øje med, om det sker.

Her kan du fordybe dig begreberne:
http://www.aaf.dk/?Ordforklaringer:A:Aphel%2FApog%E6um

Og her er en endnu mere læseværdig tekst om det samme:
http://www.bbc.co.uk/blogs/23degrees/2011/12/day_365.html

Under mit himmelstrøg sluttede 2011 med et usædvanligt skue. Et frygtindgydende arsenal af fyrværkeri steg nemlig til vejrs. Og det var så det! Ja, og så de voldsomme brag, der vidnede om, at dér – et eller andet sted oven over den lavthængende tåge – udfoldede sig et festfyrværkeri. Men tågen forvandlede det altså til striptease i mørke, om man så må sige.

Heldigvis har vi da her på Pludr i 2011 alle haft frit udsyn til et festfyrværkeri af frygtindgydende ord, og skal man tro Fritz, så venter der også i 2012 et brag af festlige finurlige ord. Senest har vi for eksempel stiftet bekendtskab med spidsfindigheder som: Abri, krotit, chon, tiro, hipo, torr og kiasme. Ikke mindst ordet, kiasme, dækker over noget både festligt og spidsfindigt.

Men i Ordbog over det danske Sprog kan man læse den alt andet end festlige forklaring: “antitetisk stilfigur med gentagelse i omvendt rækkefølge af modsvarende led”. Heller ikke Den danske Encyklopædi kan præstre noget festligt og forklarer blot, at ordet kommer af det græske chiasmos – en krydsstilling, af bogstavnavnet khi. Kiasme er i følge encyklopædien en stilistisk figur, der fremkommer ved korsstilling af tilsvarende sætningsdele.

Nej, så lad os straks affyre noget festfyrværkeri, som alle kan forstå. Her kommer vi ikke uden om John F. Kennedys uforglemmelige opsang til det amerikanske folk i indsættelsestalen fra 1961: ”And so, my fellow Americans: Ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country.”

Det kiastiske – stilfiguren – er krydset af elementerne i de to sætninger, som giver både en flot rytme og patos.

På dansk kan vi også glæde os KB’s ældgamle fodboldslogan: ”Gør drenge til mænd og mænd til drenge.” Det er et udtryk, der uden videre også kan bruges om for eksempel julefrokoster, for nu at tage et aktuelt emne.

Her er endnu et par festlige eksempler på kiasmer: “Al forbrydelse er simpel, ganske som al simpelhed er en forbrydelse” (Oscar Wilde). Sangeren Mikael Simpson har: styr på lortet og lort på styret. Der var krus i dit hår – nu er der kun et hår i mit krus (fra sangen Afo-Ditte).

Godt nytår!

Efter at have mistet kompasset og som følge deraf at have præsteret en noget usikker sejlads på det store ordhav, var Fritz efterhånden blevet fanget i et lumsk vindstille område – det såkaldt kalmebælte.

Efterhånden som alle de gammeldags ord blev smidt overbord, blev der færre og færre ord tilbage på Pludrs spilleplader.

Men nu er han atter tilbage i udkigstønden godt hjulpet af Pludrs trofaste ordrøgtere. Vi har kort og godt tilbage på rette kurs – de gammeldags ord skal tilbage i Pludrs database igen, og her får vi igen brug for hjælp til de arkæologiske udgravninger for at genfinde de kære gammeldanske ord, som Fritz i et stykke tid billedigt talt havde ladet gå planken ud.

Her er en liste over, hvad han indtil nu har udgravet og føjet til Pludrs database igen:
drit, dræk, opdæg, jadr, gnadr, najs, gnar, dagn, latr, knot, uliv, kvid, dilk, dikl, inår, dink, kvind, kvir, vindl, gnald, drags, perd, gnar, dagn, kulk, durre, drit, dræk, udbo, udbid, udbide, ibo, timedag.

Spillet vil være utilgængeligt i de næste 15 minutters tid.

Opdatering:

Så kører spillet igen.
Fortsat god ordjagt!

Så kom det alligevel forleden på en af Pludrs spilleplader – et af de nye ord på dansk: google.

Udsagnsordet, at google, er kendt fra 2002 efter det amerikansk engelsk Google. Søgemaskinens navn, som er dannet ca. 1998 efter engelsk googol, er uformel betegnelse for tallet 1 efterfulgt af 100 nuller med henvisning til de enorme mængder information, der findes på internettet.

Med Google er det slut med at hige og søge i gamle bøger – nu nøjes vi med at google. Man søger ikke efter noget længere, man googler det bare.

Det får mig til at tænke på et af Googles mange fantastiske påhit, Google Sets, som Google desværre har lukket igen. Her kunne selv en blind høne finde masser af guldkorn.

Blot ved at indtaste noge få ord kunne man så let som ingenting få stor viden om ting og sager, man måske på forhånd kun have en meget ringe viden om.

Et eksempel kunne være, at man skulle skrive noget om ølsmagning, men lige manglede en liste med alverdens ølmærker. Da var det så let som ingen ting i Google Sets at skrive to-tre navne på ølmærker, som man nu kender: Tuborg, Carlsberg og Heineken. Herefter tog det ikke Google Sets mange millisekunder at finde 20-30 andre ølmærker. her ville der med garanti også være nogle, man aldrig havde hørt om – endsige smagt før!

Man kunne for eksempel også indtaste to-tre titler på hits af Jimi Henrix: Hey Joe, Red House og Stone Free, og på sekundet få titlerne på alle de mange andre numre af Jimi Hendrix.

Hvis man tilfældigvis ikke kunne huske, hvordan bilmærket, Mitsubishi, skal staves, var det en smal sag bare et indtaste: VW, Fiat og Ford, og vupti ville Mitsubishi dukke op på den lange liste af bilmærker, Google Sets kvitterede med.

Men som det fremgår af videoen, der pryder dette indlæg, kan man heldigvis stadig gøre brug af Google Sets – hvis man vel at mærke har en Google-konto.

Læs eventuelt mere her:

http://glenmcniel.com/google-sets-alternative-no-clone-replacement-api-needed/

Det er jo tankevækkende, at der i et lille land som Danmark engang var mellem 30 og 40 dialekter. Det er der nok ikke mere, men her på pludr har vi da stiftet bekendtsab med en hel del ord, som – viser det sig – kun bruges i geografisk afgrænsede områder. Forklaringen er, at mange af de ord, vi har i databasen, kan genfindes i Ordbog over det danske Sprog (ODS’en).

Men da det pludselig er gået op for Fritz, at mange af ordene her er dialekt eller lidet brugte, er han kommet på noget af en opgave. Ord fra de forskellige dialekter hører ikke hjemme i Pludrs database. Gjorde de det, ville Fritz få nok at bestille med holde styr på alle mulige eller rettere: umulige underlige ord.

Det er samtidig forklaringen på, at stribevis af dialekt-ord og lidet brugte ord nu står for fald. Der er heldigvis stadig masser af andre gangbare og med garanti lige så umulige ord at bøvle med på spillepladerne.

Tag nu spillepladen forleden, da der gemte sig et andet lidet forståeligt, men alligvel et fuldt gangbart dialekt-ord: tonsil. Tonsil er et ord, som også kun bliver brugt i geografiske afgrænsede områder, nemlig i læge-, og hospitalsverdenen.

Tonsil er lægelatin for mandler – ikke den slags, som man kan købe ristede eller smuttede, eller som vi om føje tid ynder at skjule i en skålfuld risalamande.

Til trods for at tonsil er lægelatin, har Fritz ikke slettet det fra databasen. Det har han ikke, fordi ordet findes blandt alle de andre gængse ord i Den danske Ordbog.

Efter at en stor håndfuld brugere har haft problemer med at komme på chatten, har vi nu undersøgt sagen nærmere.

Det viser sig, at være Avast anti-virus som blokerer for chatten.

Du skal derfor deaktivere Avast’s “Web-Shield” funktion, hvis du ønsker at benytte Pludr’s chat.

Den tekniske forklaring er, at vi benytter en teknologi til chatten som hedder WebSocket. Denne teknologi er en ny standard i browsere, som tillader din browser at holde en konstant forbindelse til en web-server. Dette benytter vi til at sende nye chat-beskedder live til din browser.
Teknologien er blevet taget i brug af stort set alle nyere browsere og er blevet godkendt af alle anti-virus producenter på nær Avast.

Af en eller anden årsag har Avast besluttet sig for, at denne teknologi ikke er sikker og har derfor valgt at blokerer for den.

Avast er blevet informeret om problemet, da vi er langt fra den eneste instans som benytter denne teknologi, men det lader ikke til, at de har tænkt sig at gøre noget ved det.

Dette er selvfølgelig beklageligt for jer som benytter Avast, men vi har besluttet os for IKKE at gå tilbage til gammel teknologi blot fordi en enkelt anti-virus producent vil være på tværs. Det håber vi selvfølgelig at I vil have forståelse for.

OPDATERING:

Det lader til, at den seneste opdatering til Avast anti-virus fikser det problem, som gør at Avast blokerer for chatten.

Nøj, hvor var den drilsk – spillepladen forleden. Og nøj, hvor har Siri_O et stort vokabularium, og med det strøg han først over målstregen eller rettere: Til tops på Pludrs high score-liste.

Lad os straks knække et udvalg af de hårdeste nødder:

BENTONIT: er en lys og blød lerbjergart med stor teknisk betydning. Bentonit er fremkommet ved omdannelse og forvitring af glasholdig vulkansk aske. Bentonit anvendes fx i boremudder til olieftersøgningsboringer, som bindemiddel i støbesand, som vandstandsende membraner under lossepladser og til forsegling af dæmninger samt som bindemiddel i maling og papir og til valkning af stof.

BIOTIN: er et vandopløseligt vitamin, der også er blevet kaldt vitamin H. Biotin findes bl.a. i lever, nyre, mælk, fisk, gær, nødder og kornprodukter. Det er nødvendigt for normal vækst og indgår i omsætningen af fedt, kulhydrat og protein i kroppen. Det daglige behov er ca. 30-100 μg.

BIOTIT: er opkaldt efter den franske fysiker J.-B. Biot. Det er et mørkt glimmermineral – et brunligsort mineral, der findes som plade- eller tavleformede, ofte sekskantede krystaller, som kan spaltes op i tynde, bøjelige blade. Biotit er vidt udbredt i magmabjergarter, fx granit, og i metamorfe bjergarter, fx glimmerskifer.

BONIT: er en fællesbetegnelse for en del mindre tun-arter, der sjældent bliver over 1 m. Boniter danner grundlag for et økonomisk meget vigtigt fiskeri i alle tropiske havområder.

EBONIT: er hårdtvulkaniseret gummi, som fremstilles ved opvarmning af kautsjuk med 30-50% svovl. Ebonit er hårdt og stærkt og kan bearbejdes som træ. Ved polering bliver det sort. Ebonit er en god elektrisk isolator, og en stang heraf bliver ved gnidning med et katteskind negativt opladet.

NIOB: eller niobium er grundstof nr. 41, placeret i det periodiske systems 5. gruppe; atomtegn Nb. Niobium er et ret bestandigt, gråt tungmetal. niobiums smeltepunkt er 2468 °C. Niobium er meget korrosionsbestandigt og anvendes i reaktorteknologi og i specielle vakuumrør. Niobiumlegeringer bruges i superledende magneter, og niobium er en vigtig bestanddel i superlegeringer og stål til højtemperaturanvendelser. Små mængder niobium indgår også i nogle rustfri stål og stål, bl.a. til svejsning.

ORIGO: I matematik er origo begyndelsespunktet i et koordinatsystem.

SENITI: Er møntenhed i Tonga. 1 pa anga = 100 seniti = 3.26 kroner.

TIYIN: Er møntenhed i Uzbekistan. 1 sum = 100 Tiyin = 18,19 kroner.

Undersøgelser både i Danmark og i udlandet har vist, at mange voksne har et ordforråd på 50.000-70.000 ord, og at et barn i 1. klasse allerede har et ordforråd på 5.000-10.000 ord.

I Pludrs database er der snart 178.000 ord, så der er nok at vælge imellem.

I Pludrs database er der efterhånden mange fremmeord. Og heldigvis for det, for de er jo med til at give os allesammen noget at gruble over. De er stopklodser, som vi må overkomme for at nå i mål – uden dem ville det næsten være for nemt. Men nogle af fremmedordene er dog også så specielle, at de er med til at give Fritz overarbejde. Vi taler om lægelatin, som vi – eller rettere Fritz – har besluttet at bandlyse i Pludrs database.

Den slags er dog langt lettere sagt end gjort. Tag nu for eksempel ordet, allel, der bruges i mange lagefaglige sammenhænge – sprøg bare Google. Derfor har Fritz da også slettet allel fra databasen. Nu gør Preben Riis Sørensen imidlertid opmærksom på, at allel er ikke lægelatin, men et fagudtryk indenfor arvelighedslære.

Alleler er almindeligt kendt og indgår i f.eks. gymnasieundervisning, mener Preben. Men ikke nok med det – Preben forsøger også at definere ordet, lægelatin:

“Lægelatin er latinske betegnelser for noget, der i forvejen har et dansk navn, eller er så specielt at det kun har et latinsk.”

Tjah? Selv om det lyder besnærende enkelt, så kan det alligevel være svært at vurdere, om vi – eller rettere: Fritz har at gøre med et lægelatinsk ord eller et almindelig fremmdord.

I Den store danske Encyklopædi kan man om lægelatin blandt andet læse:

Lægelatin, lægers faglige sprog. Medicinske tekster findes på græsk fra 400-t. f.Kr. og på latin fra 1. årh. e.Kr. De oprindelige græske udtryk blev oversat til latin eller latiniseret. Det lægelige fagsprog hentede sine begreber fra datidens hverdagsudtryk. Når lægelatin anvendes i fordansket form, ændres de græsk-latinske endelser og bøjningsformer, så de kan følge danske normer. De latinsk-græske udtryk indgår næsten uændret i engelsk, der siden midten af 1900-t. er det internationale medicinske sprog.

Andre autoritative kilder forklarer:

“Lægelatin” er meget forskellig fra rigtig latin. Ofte bruges “slang”, der ikke kan findes i ordbøger, for slet ikke at nævne, at mange ord også er af halv/hel græsk oprindelse.

Den slags statements gør det heller ikke lettere for Fritz, der ikke kender meget til latin udover: Lægtilæs kulitorum lægkun feminirum. Men heldigvis får han jo også hjælp af Pludrs sprogrøgtere.

Lad os da så godkende allel og vedkende os arvelighedslæren fra de gode gamle grækere og deres conquistadorer – romerne.

Credo nos in fluctu eodem esse – Jeg tror, vi er på bølgelængde.