Jeg er blevet spurgt om det stadig er muligt at overføre penge via banken til Pludr.
Ja, det er stadig muligt, men der skal benyttes en ny bankkonto:
Bank: Nykredit
Reg. nr.: 8117
Konto nr.: 2373038
Husk, at skrive dit brugernavn på som tekst til overførslen, ellers har jeg ikke en jordisk chance for at tildele VIP medlemsskab!
Hvis der opstår problemer kan man maile til mig på support@pludr.dk
På spillepladen forleden var der et sjovt lille ord, som sagtens kunne trænge til en forklaring – en hulko. Her taler vi ikke en noget, som er hult, men om noget med et hul i, nærmere bestemt en sten med et hul i, som man kan finde mange af rundt omkring.
I gamle dage brugte børnene den slags sten som legetøj. De bandt en snor i stenen og kunne så trække den og lege, at de trak koen på græs eller hjem i stalden til malkning. Den slags legetøj – altså en sten med et hul i – blev benævnt hulko.
I en publikation fra Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning på Aarhus Universitet kan man blandt andet læse at:
Ordets første del er substantivet hul, og det er jo rimeligt nok, da ordet betegner en sten med hul i (brugt som legetøjs-ko – og i gamle dage også af fiskere langs Vesterhavet som tyngdesten i nederste reb af et fiskenet). Normalnavnet for legetøjet er da også i hele Jylland hwolkow (= hulko). Men formen, hwolbokow, er også brugt som sideform til hulko.
Men hvad er det for en stavelse, -bo, der har sneget sig ind i formen hwolbokow? Nogle har ment, at det skulle være et nedslidt “-boret”, men det er meningsløst. De sten, børn og fiskere gik på jagt efter, var netop ikke udborede, men havde hul fra naturens hånd. Det er snarer et “-båret”, vi finder resterne af – i betydningen født, jf. gamle rigsmålsord som fuldbåren (om et barn: født hel og rask). I så fald betyder hwolbo- “født med hul i”, med hul i fra starten, altså netop ikke et hul nogen har lavet. Efterhånden er enhver forståelse af stavelsen, -bo, gået tabt. Bo kom simpelthen til at betyde “med hul i, hullet.” Derfor kan man også finde gamle oplysninger om, at man kunne sige “Mi sokker ær hwolbo” (= mine sokker er hullede).
Sten med hul i var de fleste steder et populært legetøj i svundne tider, men fra det mere skovrige Østjylland kender man også pinde, træklodser, kogler o.l. anvendt som legetøjskøer. I nogle strandegne, f.eks. ved Vadehavet, brugte man til gengæld sneglehuse.
Hulkøer er også noget, som fossiljægere “leger” med. “Paramoudra” er det populære navn blandt fossiljægere, men det egentlige og videnskabelige sporfossilnavn er: Bathichnus paramoudrae.
Bathichnus paramoudrae er navnet på et sporfossil, som kendes fra kridt- og kalklag i Nordvesteuropa, fra Irland over Frankrig, England og Tyskland til Danmark. Det kendes også lokalt under navnet “Urtepotter” eller “Flintkrukker”. Sporfossiler er i modsætning til kropsfossiler ikke skaller, knogler og lignende, men netop kun sporene, fx gravegange.
Aha, kan de undrende pludrspillere nu udbryde – hulko eller paramoudrae kan med andre ord være sten eller forsteninger med et hul igennem. En sådan sten eller hulko i stor størrelse kan man også se på Ebeltoft Havn ved fiskeforretningen, Flyvefisken. Her er måske endda et udflugtsmål for de altid videbegærlige pludrspillere.
Tjek det selv med Google Maps her:
http://maps.google.dk/maps?q=ebeltoft+fiskeforretning+flyvefisken&layer=c&z=17&iwloc=A&sll=56.194131,10.669103&cid=12072724446455036667&cbp=13,333.7,10.6,0,0&panoid=Xzqdv3e-sH4GVhG2ITClxA&hl=da&gl=dk&ved=0CAsQ2wU&sa=X&ei=5a60T-KXLsi38gO1rcSRCQ
Læs mere om Paramoudra:
http://www.geolsba.dk/VigsoeBugt/Paramoudra.html
Der er rigtig mange betlaingskort som udløber i år og det er derfor vigtigt, at du som VIP bruger husker at opdatere dine betalingskort-informationer, hvis du ønsker at fortsætte med at kunne forlænge dit VIP medlemsskab.
Dette gør du ved at logge ind på www.ewire.dk med de oplysninger du brugte sidste gang du foretog et køb.
Herefter kan du på Ewire’s hjemmeside rette dine betalingskort-informationer, hvorefter du igen kan foretage et ganske normalt VIP køb på www.pludr.dk
Fortsat god ordjagt!
Makedonsk deni
Alt for let skal det jo helst ikke være, men det var det da heller ikke forleden, da der på dagens spilleplade gemte sig et lille og efter min mening meget drilsk ord, adeni. Hvordan nogen overhovedet kan finde et sådant nålen-i-høstakken-ord, kan være svært at forstå. Men fundet blev det jo – til sidst.
Så er det, Fritz spørger: findes der overhovedet nogen Pludrspiller, som kender betydningen af de fire små bogstaver? Lad gå med de tre bogstaver, deni, for dette ord har vi da før stiftet bekendtskab med. Men adeni – hvad i alverden betyder det? Ja, Fritz måtte da lige bede Google om hjælp, og her blev han så belært om, at ordet kommer af det græsk klingende, adenia, der er det samme som pseudoleukæmi. Hvor svært kan det være? Men at adeni er en kirtelsygdom, der ligner leukæmi, er altså ikke det rene barnemad. Faktisk har Fritz straks trukket det røde kort – adeni er efter hans mening en joker, altså et ord, som man kun kan score en enkelt gang på her på Pludr, inden Fritz sletter det fra databasen med henvisning til, at adeni er lægelatin.
Så er det straks noget andet, hvis vi nøjes med at slette A’et. Deni kender vi allerede, for det er jo den makedonske møntenhed. Èn makedonsk denar er nemlig 100 deni. Men hvis der skulle være en og anden Pludrspiller, der så vil hævde, at har man flere – for eksempel 100 af den slags, så må deni i flertal vel hedde denier?
Men så enkelt er det selvfølgelig ikke. Det må jo heller ikke være alt for nemt at “pludre”. Nej, denier kommer fra fransk: denier, der igen er afledt af det latinske denarius, som oprindelig var en møntenhed, jævnfør denar. At det forholder sig sådan er vel indlysende eller hur? De uvidende kan blot slå ordet op i Den danske Ordbog.
Her kan man så også læse, at denier er en måleenhed for tynde (endeløse) tekstilfibres finhed, defineret ved vægten 1 g af 9000 m tråd især om silketråde. Her kunne Fritz så godt tænke sig at vide, hvor mange meter får man så med et gram af 9000 meter silketråd?
Tjah, i Ordbog over det danske Sprog kan man måske forsøge at forstå et sådant regnestykke. Her forklares det nemlig, at denier er et:
“mål for en tråds finhed (jf. Finhedsnummer / Nummer sp.1407,39). man (angiver) (garn)Nummeret (for råsilke og tvunden silke) ved f.Eks. at sige, at man har Raasilke af 28 Deniers, naar 450 meter vejer 28 Deniers. Hannover.Tekstil.II.(1930).182. En Denier er lig med 1/20 g; hvis 450 m vejer en Denier, er Finheden 1. Textilbogen.(1944-46).29. Ved kombinationen af den højst mulige gauge (: mål for masketæthed) med den fineste denier er Taylor-Woods 66 gauge 15 denier den stærkeste af alle fine strømper”.
Det er jo elementært, og faktisk så elementært, at det stod skrevet og forklaret i Alt for Damerne den 23/9, 1952, side 29 i anden spalte, sådan som man også kan læse det i Ordbog over det Danske Sprog. Vi bliver da stadig klogere her på Pludr!
Hm, på gårsdagens spilleplade var der et lille drilsk ord, som vi faktisk har stiftet bekendtskab med før: Egun og i flertal eguns. Og her vil sprogrøgterne sikkert straks indvende, at så mangler vi jo eguns i ental: egun. Det vil Fritz straks få rådet bod på!
Her er noget af det, Fritz har fundet frem til efter at have googlet rundt på internettet på blandt andet engelsk og portugisisk:
Ordet, egun, har mindst tre betydninger – en befolkningsgruppe, et sprog og en trosretning/livsanskuelse.
På dansk er der ikke skrevet meget om egun/s, dog har en Mikkel Starup skrevet om egun som trosretning/livsanskuelse, som han benævner “egungum”. Læs mere her – bladr ned til afsnittet “Orixá-dyrkelse”:
http://www.mikkelstarup.dk/publikationer/Religio_3.htm
Strækningen fra Badagry (Agbadaigi) i Nigeria til Cotonou i Republikken Benin var egun-land. På grund af interne stammekrige, blev eguns og nogle andre nabostammer erobret af Oyo og tvunget til at betale skat og give hyldest til Alaafin. Alaafin er i denne forbindelse en kejserlig titel, og på yoruba bedtyder alaafin “indehaveren af paladset”. Under den kejserlige magt blev eguns garanteret sikkerhed under yoruba’ernes suverænitet. På den måde blev de yorubaborgere, selv om deres nationalitet ikke er Yoruba.
Eguns er ikke bare et folkefærd fra Benin – det er også en trosretning/livsanskuelse. Eguns er således de dødes ånder hovedsageligt af vores egungun (forfædre), der er gået videre ind i de dødes rige. Vi har allesammen eguns med os. Eguns spænder fra familiemedlemmer, der er døde, til de ånder, som Gud har udpeget til os. Det siges, at Gud udpeger os en række eguns, når vi er ved at blive født. Han sender dem til os, når din mor føder, og det er dér, de er udpeget til at gå med os og våge over os.
læs mere her:
http://agolaroye.com/Egun.php
Det er ikke kun i yorubaernes Afrika, man dyrker eguns-ånder – også i Sydamerika er der eguns på spil. I Brasilien er der to sådanne eguns-trosretninger, hvis fælles kerne stammer fra det tidspunkt, da slaveri blev almindeligt – den ældste er i Ponta D’Areia og i Itaparica, Bahia.
Læs mere om eguns her:
http://www.unhcr.org/refworld/topic,463af2212,469f2ea82,3ae6ad6e7c,0,,,.html
og her:
http://www.answers.com/topic/egungun
Jeg tør ikke sige, om handlingen i den tyske mesterinstruktør, Werner Herzogs, fantastiske film “Cobra Verde” udspiller sig i egun-land, men det er i hvert fald noget, der ligner. Filmen er virkelig værd at se/anskaffe på dvd:
Gårsdagens spilleplade rummede et usædvanligt stort opbud af udfordringer for sprognørder. Dem er der heldigvis nogle stykker af her på Pludr. Uden dem ville flertallet af pludrspillere sikkert heller ikke være nået i mål. Mange pludrspillere ramte den aften nemlig fortvivlende hurtigt muren. Derfor var det også godt gået af high scorens top tre: 1. Maggie, 2. idakit og 3. nettep – til sidst fik de da alligevel væltet muren.
Lad os straks undersøge nogle af murbrokkerne, hvoraf langt de fleste kan findes i Den danske Ordbog. Dog er er der lige et par stykker, hvor man – for at få op klaret betydningerne – må ty til Gyldendals Den store danske Encyklopædi. Her er et udvalg af de brokker, som Fritz har gransket:
AIGU
er et accenttegn – et tegn, der kan hjælpe til at skelne mellem forskellige udtaler af et bogstav, fx accent aigu: ´
AINU
er en minoritet på Japans nordligste ø, Hokkaido. Ainuerne adskiller sig racemæssigt fra japanerne og er bl.a. karakteriseret ved en kraftig kropsbehåring. Ainuerne menes at være de oprindelige beboere af de japanske øer. Sakhalin og de sydlige Kuriler har haft en ainubefolkning helt ind i 1900-t. Der er i dag knap 25.000 tilbage
ANNUA og ANNUUM
kommer af det latinske, annus, og betyder årlig indtægt/ årlig ydelse eller årlig bevilling til et bestemt formål. Begge ord er navneord og bøjes i følge Den danske Ordbog: annuet, annua, annuaene. et eksempel på ordets brug angives også i Den danske Ordbog: “F.eks. koster det ca. 50.000 kr at uddanne en specialestuderende – en udgift vi ikke kan dække via annuum”.
AUDIT
kommer af det latinske auditus, der betyder “høring”. I Den danske Ordbog forklares audit med en “undersøgelse af om en virksomheds eller institutions produkter, ydelser, arbejdsmetoder m.m. opfylder en række nærmere specificerede kvalitetskrav”. Ordet bruges fx i forbindelse med ISO-certificeringer.
Audit er således en systematisk gennemgang af for eksempel en virksomheds eller organisations kvalitetshåndbog, hvor denne holdes op mod hverdagen i virksomheden.
BAUD
er i følge Den danske Ordbog: en måleenhed som angiver hvor hurtigt data kan overføres via fx telefonnettet, defineret som 1 signalelement overført pr. sekund, idet hvert signalelement kan bestå af flere bits. Måleenheden, baud, er opkaldt efter den franske ingeniør Jean M.E. Baudot (1845-1903), som opfandt et telegrafisk trykkesystem. et 1200 bps. modem overfører faktisk 300 baud, men flytter 4 bits pr. baud (4 x 300 = 1200 bits pr. sekund)
HAHNIUM
er i følge Den danske Ordbog: “grundstof nr. 105; syntetisk fremstillet, radioaktivt grundstof, symboliseret ved de to bogstaver Db.” Db for dubnium hvor hahnium er synonymet. tidligere blev dubnium/hahnium kaldt for unnilpentium. Alt sammen i følge Den danske Ordbog. Her kan man også læse, at man kender 16 isotoper af dubnium, som alle er radioaktive.
HIAT
er i følge Den danske Ordbog: et sammenstød af to vokaler fra hver sin stavelse. Ordbogen giver følgende eksempel på ordets brug: “Aida, Fiona, Mao, violin, dialog, ruin er ikke diftonger. Vokallydene fordeler sig her på to stavelser; de står i hiat”.
NANDU
er en sydamerikansk strudsfugl. Den største (almindelig nandu, Rhea americana, 1,4 m høj, 20-25 kg) er udbredt fra NØ-Brasiliens højsletter til det centrale Argentinas pampas, den anden (langnæbbet nandu, Pterocnemia pennata) fra Sydperu til Patagonien.
Ordet nandu kommer via spansk eller portugisisk fra et tupí-guaraní-sprog. Nanduer ligner strudse, men har tre veludviklede tæer og noget større vinger, der bruges som “ror” ved skarpe kursændringer under løb og også har en funktion under hannens parringsspil. Nanduer færdes i flokke og lever af blandet plante- og dyreføde.
PUNAN
er en bestemt befolkningsgruppe blandt flere forskellige nomadefolk, samlere og jægere, som samlet betegnes som dayaker, og som befolker det indre af Borneo. Dayakerne består af ca. 50 etniske minoriteter, bl.a. iban, kenyah, kayan og en mindre gruppe, punan, der lever af jagt.
SHAG
er i følge Den danske Ordbog: fintskåren tobak der ryges i pibe eller rulles til cigaretter. Ordet kommer fra det engelske shag, der er et udtryk for “filtret uld”.
STADIUM
er i følge Den danske Ordbog et navneord og på dansk kan man åbenbaret frit vælge, om man vil bruge ordet, stadium, eller ordet, stadie. Men det er kun i ubestemt ental og i ubestemt entals ejefald, man kan bruge endelsen “um”: stadium og stadiums. Et stadium hedder altså ikke “stadiummer” i flertal, men stadier.
TAHIN og TAHINA
er i følge Den danske Ordbog pasta af knuste, malede sesamfrø, især brugt som ingrediens i mellemøstlige madretter. Ordet er kendt på dansk siden 1982 og kommer fra det arabiske, tahini af roden tahana ‘male, knuse’. Tahin og tahina forekommer også på dansk i to andre varianter: tahine, tahini – altsammen i følge Den danske Ordbog.
VEDA eller i flertal: VEDAER
I følge Den danske Ordbog hører vedaerne til hver af fire samlinger af skrifter fra den ældste indiske religiøse og filosofiske litteratur fra omkring 2000 f.Kr. Ordet kommer fra sanskrit: veda ‘viden, kundskab’.
Og så kan vi da glæde os over, at det er med VEDA som med PLUDR – begge dele giver ‘viden og kundskab’. Og så vi blev altså alligevel så kloge, som Fritz allerede lovede i overskriften til dette indlæg.
På spillepladen forleden var der et lille magisk ord, hokus, som man også kan finde i Den danske Ordbog. Her forklares det, at udtrykket, hokus pokus, er en forvanskning af en pseudolatinsk trylleformel: hax pax max Deus adimax.
Her er et lille udvalg af alt det hokus pokus, Fritz har fundet rundt omkring på internettet:
Hocus pocus er det engelske udtryk, og slår man de to ord op i Oxford English Dictionary, kan man blandt andet læse, at ordene kommer fra den samme pseudolatinske trylleformel.
Hokus pokus får også ofte følgeskab af et lige så pseudolatinsk ord, filiokus – dog ikke i Holland, hvor magikere foretrækker at slutte hokus pokus med ordene “pilatus pas”.
Hokus pokus er formentlig en forvanskning af en latinsk sætning fra den katolske messe: “Hoc est corpus filii”, som betyder “dette er sønnens legeme”. Sætningen blev brugt under nadveren i middelalderens Danmark, hvor alle kirkelige handlinger foregik på latin. For den almene dansker var det dog sort snak, så det latinske udtryk er hurtigt blevet til vrøvlesætningen “hokuspokus filiokus”
En anden og næsten lige så brugt trylleformular er: Abracadabra, der siges at stamme fra senantikken, og det bruges stadig af tryllekunstnere. Ordet er muligvis afledt af Abraxas, en gnostisk guddom, hvis navn på græsk havde talværdien 365 og således repræsenterede året.
Senere i europæisk folketradition brugtes ordet som en trylleformular mod feber. Ordet blev skrevet op på en seddel i et såkaldt nedtællingsskema:
ABRACADABRA
.ABRACADABR
..ABRACADAB
…ABRACADA
….ABRACAD
…..ABRACA
……ABRAC
…….ABRA
……..ABR
………AB
……….A
Det skulle symboliserede sygdommens gradvise forsvinden. Den syge skulle så spise en linje af bogstaverne hver dag eller bære sedlen om halsen en vis tid, hvorefter den blev kastet bort eller brændt. Samme tryllemiddel findes allerede beskrevet hos den romerske forfatter Quintus Serenus (300-t. e.Kr.).
Den slags magiske trylleformler findes der sikkert mange af. I Den store danske Encyklopædi nævnes for eksempel satorformlen:
SATOR
AREPO
TENET
OPERA
ROTAS
Formlen kendes tilbage til antikken, hvor den blandt andre steder er fundet som indskrift i Pompeji (1. årh. f.Kr.). Formlen, har den sindrighed, at de fem ord, når de skrives ind i et magisk kvadrat, kan læses på mange forskellige leder. Trods flere tydningsforsøg må den anses for at være en sammensætning af uforståelige ord eller bogstaver, der anses for at have magisk kraft. I Danmark optræder satorformlen på en kalkstenskvader i Skjellerup Kirke ved Hobro (ca. 1200) samt i læge- og trolddomsbøger fra 1600- til 1800-tallet.
I middelalderen fandtes der også såkaldte besværgelsesformularer, som man kunne læse i såkaldte cyrianus’er. Der er tale om forvanskede latinske Ord, – skriver en P. Klitgaard: “hvis oprindelige Form kun vanskeligt eller slet ikke kan udfindes, og det kan maaske derfor være af Interesse at fremdrage en Maade til at vise igjen paa, som blev brugt henimod Aar 1600. Af Viborg Landstings Dombog A, 1620, Fol. 526 f ses, at Skolemesteren Anders Christensen i Ørum i Thy var anklaget for Trolddomsbedrift, og som Bevis mod ham fremlagdes en Bekjendelse, som den i Aaret 1601 for Trolddom brændte Jesper Degn havde gjort. Det hedder deri, at Jesper havde laant en Lægebog af Anders Skolemester i Ørum By, og deri stod skrevet, hvorledes en skulde vise igjen, det som stjaalet var, „som er nogen Ord skrevet paa Bunden af en Lergryde, og skreven deres Navne, som tvivles paa, paa Sedler og svøbe ind i Ler og kaste dem i Vand i Gryden, og skulde de tilfor?? skrive paa Grydebunden disse Ord: Ghristus Regnat, Ghristus Vincit, Ghristus Imperat; og skulle de siden læse derover: „Juslus [es] domine et regtum iudic[i]um tuum.” Der omtales ikke, hvorledes Tyven derefter aabenbaredes, det maa vel formodes, at hans Ansigt skulde vise sig paa Vandfladen i Gryden; men den sølle Jesper Degn paastod, at han intet kunde „af samme Handel, førend han fik forskrevne Bog”.
Nu til dags kender vi tryllefrmularer fra Harry Potter – for eksempel: Meteolojinx Recanto, der kan forhekse vejret, eller Wingardium Leviosa, der kan ophæve tyngdekraften. Selv ikke Pyrus i julekalenderudsendelserne på tv kan holde sig tilbage: Annorium, stellarium, kvisido, Kalorius. Accereleratum, descelleratum!
Og så er der jo også: Sim seladim bam ba seladu seladim, men om den besværgelse kan få Sesam til at lukke sig op, må jo komme an på en prøve!
http://castroller.com/Podcasts/Sprogminuttet/2180400
På spillepladen forleden var der et lille ord, som i oldtiden sagtens kunne have givet anledning til en græsk tragedie til søs. Det er ordet, trier, der i sin tid var det mest brugte krigsskib i Middelhavet. Trieren var et frygtindgydende våben – et 37 meter langt og seks meter bredt skib med en besætning på op til 200 mand. 170 af dem var roere, og de var udstyret hver sin åre og placeret i tre rader over hinanden. Det store antal roere kombineret med en gigantisk rambuk af bronze fastgjort til forstavnen gjorde trieren til et offensivt våben. Grækerne brugte det til at angribe fjendens skibe fra siden.
Trieren var et kostbart våben, men i Athen og flere andre græske bystater blev visse statsudgifter ikke afholdt af statsindtægterne, men ved at pålægge en rigmand som borgerligt ombud i et år at påtage sig udgiften til forskellige opgaver eller såkaldte liturgier, der skulle finansieres. Der var to slags liturgier: festliturgier og flådeliturgier.
De vigtigste festliturgier var choregi og gymnasiarchi. Ved en choregi skulle den liturgipligtige rigmand for egne midler træne og ekvipere et af de dramatiske kor, som optrådte ved festspillene i forbindelse med Dionysosfesterne og thargelierne. Ved en gymnasiarchi skulle rigmanden betale udgifterne til en af sportskonkurrencerne ved Panathenæerfesten og visse andre kultfester. Men den kostbareste og mest krævende form for liturgi var trierarchiet, som bestod i, at den udpegede rigmand i et år skulle vedligeholde og kommandere et krigsskib.
I Athen i midten af 300-t. f.Kr. var det de 1200 rigeste borgere, der på skift måtte påtage sig de hen ved hundrede festliturgier og flere hundrede flådeliturgier om året.
Hvem ved, måske kunne Grækenland have undgået den nuværende græsk-økonomiske tragedie, hvis ikke de rigeste borgere – sådan som vedholdende rygter vil vide – havde undladt at betale skatter. I gammel tid var det bystaten, der forestod fordelingen af liturgierne, men hvis en person mente, at han uberettiget var blevet pålagt en liturgi, kunne han protestere ved en særlig proces, kaldet antidosis.
Hvis en rigmand således mente, at staten uberettiget havde pålagt ham en liturgi, for eksempel at udruste og kommandere et krigsskib, kunne han udpege en anden rigmand og forlange, at han skulle overtage liturgien, eller også skulle de bytte formuer. Hvis den anden borger afslog udfordringen, blev der nedsat en folkedomstol, som afgjorde hvem af de to, der skulle afholde udgifterne til liturgien.
Gad vide, om EU med sine seneste økonomiske krav til Grækenland for at redde landet fra statsbankerot kunne finde på at kræve liturgier genindført? I så fald bliver der næppe brug for hverken festliturgier eller flådeliturgier, men en liturgi, der kan få en synkende skude på ret køl igen, efter en triersk tragedie.
Søsol
Midt i al vinterkulden kunne vi på spillepladen forleden glæde sig over de to små ord, solig og søsol.
Hvem der bare havde lidt sol at varme sig med? Ved havet eller ved søen kunne såmænd være underordnet, bare man kunne sole sig til lidt varme og måske smelte lidt af den søis, som vi også havde med på spillepladen.
I det hele tage var den spilleplade en kold omgang med ord som isrig, søis og issø. Nej, lad os så hellere varme os med lidt søsol.
Sådan findes der mange former for sol: aerosol, parasol, konsol og sort sol, bare for at nævne nogle få.
Og lad os så straks skynde os at kaste lidt sollys over det andet lille sol-ord, som vi havde med på spillepladen, nemlig solig. Hvis nogen skulle have fået den opfattelse, at solig er et af de landbrugsudtryk, som Ejnarsminde har forslået, kan de godt tro om igen. Det er i stedet det danske udtryk for det engelske “sunny” og for det tyske “sonnig”. Tjek det selv her:
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=solig
Som ventet tog det laaaaang tid, før vi her på Pludr satte en ny rekord. Men det gjorde vi altså på spillepladen for den 16. Januar.
Vi er sikkert flere her på Pludr, der har undret os over, at de længste ord sjældent overstiger otte bogstaver. Det er lige før, der varer år og dag, før vi får lov at forsøge os med ord, der er længere. Sidste gang, det skete, er næsten gået i glemmebogen, men Fritz har noteret sig ordet: agitatorisk, der er på 11 bogstaver.
Nu skal han notere sig et nyt rekordord: defaitistisk, der er på 12 bogstaver og næsten dækker halvdelen af spillepladen.
Lad os straks lade champagneproppen flyve og skynde os med en forklaring på ordet:
defaitisme, (af fr. défaite ‘nederlag’ og -isme), som begreb opstået under 1. Verdenskrig som betegnelse for det synspunkt, at en mindre ærefuld fred er at foretrække frem for fortsat krig.
Der kan opstilles mange fordringer for sådanne lange ord. En kunne for eksempel være at holde øje med det længste ord, som udelukkende er skrevet med forskellige bogstaver.
Hvis man skal tage efter de ord, som findes i Retskrivningsordbogen og ydermere nøjes med grundformen og undgå ejefald, flertal, datid og lignende, så har de længste ord 14 bogstaver, og dem er der nøjagtigt to af:
børnehjælpsdag og præcolumbiansk.
Sådan er der så meget. Faktisk findes der også et ord for angsten for lange ord:
Hippopotomonstrosesquippedaliofobi.
Det var da et utroligt sammentræf! Dagen efter, at jorden i sin bane omkring solen har været tættest på solen – det var den 4. januar, dukker ordet for det modsatte fænomen, aphel, op på Pludrs spilleplade. Det er da tankevækkende.
Aphel er den 4. juli, når jorden er længst væk fra solen. Når jorden er tættest på solen, betegner vi det med ordet, perihel, som vi selvfølgelig også har med i Pludrs database.
Det skal da blive spændende at se, om det modsatte sammentræf vil finde sted her på Pludr, nemlig at vi den 5. juli har perihel på spillepladen.
Pludrs sprogrøgtere bedes hjælpe Fritz med at holde øje med, om det sker.
Her kan du fordybe dig begreberne:
http://www.aaf.dk/?Ordforklaringer:A:Aphel%2FApog%E6um
Og her er en endnu mere læseværdig tekst om det samme:
http://www.bbc.co.uk/blogs/23degrees/2011/12/day_365.html
Recent Comments