Rasmus, børge, søren og Maren

Forslag: RASMUS MODSAT (i Den Danske Ordbog: Rasmus Modsat).

Fritz: Det er da godt nok et underligt ord. I hvert fald kan man undre sig over flere ting – for eksempel det faktum, at der benyttes store begyndelsesbogstaver. Det var kun i gamle dage, alle navneord blev skrevet med stort. Ifølge Den Danske Ordbog er Rasmus Modsat et navneord, men det er da kun på engelsk, vi meget ofte skriver et navneord som to ord. Her har vi så et (altså eet navneord – ikke to) på dansk, som skrives i to ord, og hvert af ordene skrives med stort begyndelsesbogstav. Det er godt nok mærkeligt!

Der er også tale om forskelbehandling, for i Den Danske Ordbog kan vi også finde et andet navne-ord: børge (en ordentlig børge). Det er så et navneord, som skrives med lille begyndelsesbogstav. Og hvad med søren (fy for søren)? Det er også et navneord, som skrives med et lille begyndelsesbogstav.

Selv Maren i kæret har fået en plads i Den Danske Ordbog med stort M, men dog kun som et fast udtryk. Maren har vi også med i Pludrs database, men kun som et navneord i bestemt form og skrevet med et lille m.

mare – væsen der ifølge folketroen plagede sovende ved at sidde (ride som en mare) på brystet af dem og derved forårsage trykken for brystet, åndenød og onde drømme.

Lys- og mundkurve

Forslag: KÅLKUR, KÅLKURV og BLEKURV, men kålkur gider du nok ikke.

Fritz: Du har ret – en kålkur gider jeg ikke. Men når jeg tilbereder grønt tilbehør til maden, holder jeg da af også at blande snittet spidskål, rødkål eller grønkål i salaten. Kålkuren er for dem, som ønsker at tabe sig. Men dem er der tilsyneladende så mange af, at der findes mange henvisninger på internettet til en kålkur, hvor man tilbereder en kålsuppe og spiser den morgen, middag og aften. Og ja, den slags gider jeg ikke. Men med så mange henvisninger til kålkuren, skal vi da også have mulighed for at tage den kur her på Pludr.

Kålkurv derimod er er ikke mange kilder til. Blot fordi producenter af de såkaldte måltidskasser finder på at fylde en kasse med forskellige kål og at kalde det for en kålkurv, gør ikke en kurv til en kålkurv. Man kan jo fylde kurve med så mange ting, så lad os nøjes med de kurve, vi har til rådighed i ordbøgerne. Og her har vi for eksempel både lys- og mundkurve!

At forme et kålblad som en kurv til forskellig mad, kan Google ikke finde mange kilder til. Det samme gælder blekurv. Faktisk synes det at være een og samme kildetekst: “… er fugtbestandig og perfekt til brug i badeværelset til toiletartikler. Også flot som en blekurv i babyens værelse eller i køkkenet…”.

Våbenfør

Forslag: BYLOGO.
Fritz: En søgning med Google efter: “et bylogo” synes ikke at give overbevisende resultater. Ordet er kun nævnt i forbindelse med Aarhus, Bedsted, Frederiksberg og Helsingør. Her er Aarhus og Helsingør ene om at vise et billede af et sådant. Men de er blot byens byvåben med tekst henholdsvis: “Aarhus Kommune” og: “Helsingorensis insignia civ”. De er næppe logoer, men blot byvåben ledsaget af en tekst.

Heller ikke en søgning på “danske byers bylogoer” giver noget overbevisende brugbart. Der findes mange danske logoer, men næppe nogle for byer uden de pågældenes byvåben, hvilket gør det svært at skelne mellem byvåben og logo. For at gøre forvirringen total, findes der også begrebet: kommunevåben.

Logo har vi på dansk kendt siden 1967. Ordet er en afkortning af det engelske logotype, der igen kommer af græsk logos ‘ord, tale’ og typos ‘tryk, type, slags’. Et logo er et billedligt tegn, som et firma, en institution eller en person bruger til at gøre opmærksom på sig selv med, og som for eksempel optræder på skilte, brevpapir og varer.

Den slags steder kan man også finde både by- og kommunevåben. Byer og kommuner er med andre ord ofte våbenføre – på papiret.

Onomatopoietisk

Forslag: LYDVOGN og: GADELYD.

Fritz: Lad gå med en lydvogn, som DR har på gaden. Der findes også OB-vogne (OB står for: Outside Broadcast). Selv om DR med den slags vogne kan lave liveoptagelser med folk på gaden, gider vi ikke have noget med gadelyde at gøre. Den slags har kun interesse for radio-, tv-, film- og podcastproducere og alle deres lydfolk. Her på Pludr er vi ikke lydhøre for den slags forslag. Vi vil nøjes med de 168 forskellige lyde, vi kan høre i ordbøgerne.

Dertil kommer ikke færre end 281 forskellige slags ord, der har lyd som første stavelse. Ja, og så har vi jo også et hav af lydord, der bruges for at efterligne en lyd – for eksempel: dingeling, vov, atju, wrooooom, kukkuk, svusj, rap, vuf, muh, dyt, båt, babu-babu eller shhh. Med et fint ord betegnes sådanne ord for at være onomatopoietiske ord.

Selvfølgelig har vi da også selve ordet: et onomatopoietikon i Pludrs database. Men hvem har mon overblik over, hvor mange lydord, der gemmer sig i Pludrs database eller for den sags skyld i Den Danske Ordbog og i Ordbog Over Det Danske Sprog?

Forduftet


Forslag: KAGEDUFT.

Fritz: Heldigvis kan vi ikke fornemme nær så mange dufte som menneskets bedste ven hunden. Kunne vi det, ville en uendelighed af navneordene ordbøgerne også kunne have duft som sidste led. Vi vil nøjes med de dufte som findes i ordbøgerne – 17 i alt, og hvad dufte angår, er der 40 ord, som har duft som første led. Noget tyder endda på, at der er endnu flere lugte end dufte i ordbøgerne.

Vi ved sikkert alle, at noget kan lugte godt eller lugte dårligt. Men noget kan kun dufte godt – ikke dårligt. Det er med andre ord kun lugten i bageriet, nogle bagerlærlinge ikke kan lide og i sidste ende får dem til at fordufte!

Klar, parat – pjap!

Spørgsmål: Hej, hvad betyder ordet PJAP fra spillet lørdag 24/4? Jeg synes ikke lige, jeg kan finde ud af, hvad det er.

Fritz: Ja, det kan godt drille lidt af finde ud, hvad et ord i bydeform betyder. Pjap er et sådant ord og oven i købet et af de gammeldags ord, som vi finder i Ordbog Over Det Danske Sprog (ODS):

pjappe ell. pjapre, verbum (lydord, maaske dog (delvis) omdannelse af ord som I. jappe og plapre; sml. pjæppe; talespr., l. br.) pjadre; pjatte; jappe (I.2). Det er dog en dum Race, disse Franskmænd. De pjapper ud med hele deres intime Liv.

Du kan sammenligne med for eksempel ordet at ordne, der også er et verbum. Men ordets bydeform kan god synes at være et underligt ord: ordn. Pjappe i bydeform er således pjap.

Se selv her: pjappe

Havde der i stedet for Den Store Bagedyst været en tilsvarende tv-serie om cykling, ville det have lydt sådan her: Klar, parat – CYKL!

Bælgravende

Forslag: Bondeordet AFBÆLG.
Farmer: Som tidligere konservesærte-avler husker jeg fortællinger om revolutionen, da ærtehøsterne i én arbejdsgang pludselig kunne høste og afbælge ærterne, så der kun var vaske- og sorteringsarbejde tilbage, når lastbilen med ærter forlod marken.

Her ærtehøst anno 2019:

  • Og hermed slutter aftenens landbrugsforedrag. Vågn op; I skal hjem og gætte aftenens Pludr.

Fritz: 🙂 Det er ikke så meget størrelsen af flåden af høstmaskiner, der imponerer. Det er snarere det faktum, at det lader sig gøre at afbælge så store mængder af ærtebælge så hurtigt og ikke mindst, at de grønne ærter overlever den voldsomme behandling.

Det er bælgravende mørkt på min lystavle: Hvordan kan det være, at ærterne undervejs ikke bliver til ærtemos, når de tonser ud fra høstmaskinerne og havner i tårnhøje “ærtebjerge”?

Hvordan foregik det mon i gamle dage? For den gang var det sikkert ikke som med vinbønders druehøst, da man trampede rundt i de nyhøstede klaser af druer med bare tæer? I Den Danske Ordbog (DDO) har vi endda ordet: bælgtræder. Men det har ikke det fjerneste med ærtebælge at gøre. Det er snarere noget med blæsebælge og orgler. Men måske man brugte bælgvanter?

Klaptorsken


Forslag: KLAPHAT.

Fritz: KLAPHAT! Det kan man da kalde god timing. Netop som et jordskælv har lagt europæisk fodbold i ruiner. Man må virkelig spørge sig selv: Hvem er dog den klaphat, som har udtænkt en så tåbelig ide om en lukket European Super League med 12 fodboldklubber udelukkende fra England, Italien og Spanien? 

Klaphatten blev for alvor taget i brug af danske roligans ved fodbold-vm i 1986. Ordet klaphat har tyske aner: Klappmütze – ‘klaphue’. Klaphuen med sine karakteristiske hængende øreklapper kom længe før klaphatten og sikkert også før øreklapstolen. I Grønland kan kan man sagtens se jægere med klaphue og gevær på jagt efter klapmydser. Også klapmydsen har sit navn fra den tyske Klappmütze på grund af den løse hud på dens snude. I oppustet tilstand minder den nemlig om en klaphue. 

I de høje silkehattes tid kunne man også sagtens se mænd af det såkaldt fine borgerskab gå med klaphat – eller med et fransk udtrychapeau claque. Det var en cylinderhat, der ved hjælp af en fjedermekanisme lod sig trykke sammen, så den kunne bæres under armen.

Med tiden har ordet klaphat også fået en nedsættende betydning a la klaptorsken.

Strontium-sild

Forslag: MILLIREM.

Fritz: Måleenheden millirem benytter vi os allerede af her på Pludr. Rem er en initialforkortelse af “roentgen equivalent man” – ‘røntgenstråling svarende til et menneske’. Rem er således en måleenhed for mængden af ioniserende stråling, der er optaget i en levende organisme.

Millirem indgik også i omkvædet i Jomfru Ane Bands hit “Plutonium”, som Hans Kragh-Jacobsen skrev teksten til på et hjemmebygget lokum på Sydfyn. Han havde forestillet sig omkvædet sunget til noget i retning af “Aquarius” fra musicalen Hair. Men det var Rebecca Brüel, som satte melodi til plutoniummet. Siden blev sangen en del af Jomfru Ane Teatrets forestillinger De Hellige Køer og Den Sidste Olie. Den gang kunne man også få serveret en Barsebäck-platte med strontium-sild.

Millirem som måleenhed er allerede ved at gå i glemmebogen, og er blevet afløst af sievert efter den svenske fysiker Rolf Sievert (1896-1966). 1 sievert = 100 rem.

Før millirem brugte man rad, som er måleenheden for mængden af ioniserende stråling, der er optaget i et stof, svarende til en hundrededel af 1 gray efter den britiske fysiker L.H. Gray (1905-1965).

Gray er så måleenheden for mængden af ioniserende stråling der er optaget i et stof, svarende til strålingsenergien 1 joule pr. kilogram stof 1 gray = 100 rad.

Strontium – efter den skotske by Strontian – er grundstof nr. 38; sølvhvidt, blødt og ret let metal der kemisk er temmelig reaktionsdygtigt. Isotopen strontium-90 er radioaktiv.

PS: Rem, rad, gray, strontium og sievert – man må nok spørge sig selv: Er det mon altsammen nu også “sievet” ind på lystavlen?

Men her blinker Peder Elkjærs lystavle: Du skriver, at REM er en forkortelse. Du har tidligere afvist ordforslag netop med henvisning til det var forkortelser. Er der en firkantet regel vi kan bruge til at skelne mellem ikke gangbare og gangbare forkortelser eller…..

Fritz: Ja, rem er en såkaldt initialforkortelse på engelsk for: “roentgen equivalent man”. På dansk derimod er rem IKKE en forkortelse, men et navneord.

Der er også tændt for Preben Riis Sørensens lystavle: Aids og ambi er forkortelser, og sikkert flere.

Fritz: Ja, aids er en såkaldt initialforkortelse på engelsk for: ‘acquired immune deficiency syndrome’. På dansk derimod er aids IKKE en forkortelse, men et navneord. Ambi er et dansk navneord og IKKE en forkortelse, men en afkortning af ordet: arbejdsmarkedsbidrag. Moms er heller ikke en forkortelse, men en afkortning af ordet: meromsætningsafgift, som kommer af oms ‘omsætningsafgift’, som også er en afkortning.

Glas

Forslag: FYRGLAS.
Fritz: Fyrglas, synes at have to betydninger. Den ene er at være et brændglas, men med den betydning er ordet afgået ved døden og er blevet begravet i Kalkars Ordbog. Den anden betydning er, at det er det specielle glasmateriale, som benyttes i fyrtårne. Men med den betydning kan man kun google sig til et par henvisninger. Det er for få, og glas til brug i fyrtårne bliver støbt til fresnellinser.

I Den Dansk Ordbog (ODS) er der to stavemåder – enten: brændglas eller: brændeglas. Den slags er, om ikke blevet begravet i Kalkars Ordbog, så næsten gået i glemmebogen. I gamle dage var brændglas vel nærmest legetøj for børn. Engang kunne børn også bruge en anden form for glas i deres leg. I Ordbog Over Det Danske Sprog (ODS) har vi: hinkeklat – glasklump der skubbes frem med foden ved hinkeleg.
Nu om dage bruger man hinkesten – dem af glas er kun for de allermest nærsynede.