Strontium-sild

Forslag: MILLIREM.

Fritz: Måleenheden millirem benytter vi os allerede af her på Pludr. Rem er en initialforkortelse af “roentgen equivalent man” – ‘røntgenstråling svarende til et menneske’. Rem er således en måleenhed for mængden af ioniserende stråling, der er optaget i en levende organisme.

Millirem indgik også i omkvædet i Jomfru Ane Bands hit “Plutonium”, som Hans Kragh-Jacobsen skrev teksten til på et hjemmebygget lokum på Sydfyn. Han havde forestillet sig omkvædet sunget til noget i retning af “Aquarius” fra musicalen Hair. Men det var Rebecca Brüel, som satte melodi til plutoniummet. Siden blev sangen en del af Jomfru Ane Teatrets forestillinger De Hellige Køer og Den Sidste Olie. Den gang kunne man også få serveret en Barsebäck-platte med strontium-sild.

Millirem som måleenhed er allerede ved at gå i glemmebogen, og er blevet afløst af sievert efter den svenske fysiker Rolf Sievert (1896-1966). 1 sievert = 100 rem.

Før millirem brugte man rad, som er måleenheden for mængden af ioniserende stråling, der er optaget i et stof, svarende til en hundrededel af 1 gray efter den britiske fysiker L.H. Gray (1905-1965).

Gray er så måleenheden for mængden af ioniserende stråling der er optaget i et stof, svarende til strålingsenergien 1 joule pr. kilogram stof 1 gray = 100 rad.

Strontium – efter den skotske by Strontian – er grundstof nr. 38; sølvhvidt, blødt og ret let metal der kemisk er temmelig reaktionsdygtigt. Isotopen strontium-90 er radioaktiv.

PS: Rem, rad, gray, strontium og sievert – man må nok spørge sig selv: Er det mon altsammen nu også “sievet” ind på lystavlen?

Men her blinker Peder Elkjærs lystavle: Du skriver, at REM er en forkortelse. Du har tidligere afvist ordforslag netop med henvisning til det var forkortelser. Er der en firkantet regel vi kan bruge til at skelne mellem ikke gangbare og gangbare forkortelser eller…..

Fritz: Ja, rem er en såkaldt initialforkortelse på engelsk for: “roentgen equivalent man”. På dansk derimod er rem IKKE en forkortelse, men et navneord.

Der er også tændt for Preben Riis Sørensens lystavle: Aids og ambi er forkortelser, og sikkert flere.

Fritz: Ja, aids er en såkaldt initialforkortelse på engelsk for: ‘acquired immune deficiency syndrome’. På dansk derimod er aids IKKE en forkortelse, men et navneord. Ambi er et dansk navneord og IKKE en forkortelse, men en afkortning af ordet: arbejdsmarkedsbidrag. Moms er heller ikke en forkortelse, men en afkortning af ordet: meromsætningsafgift, som kommer af oms ‘omsætningsafgift’, som også er en afkortning.

Glas

Forslag: FYRGLAS.
Fritz: Fyrglas, synes at have to betydninger. Den ene er at være et brændglas, men med den betydning er ordet afgået ved døden og er blevet begravet i Kalkars Ordbog. Den anden betydning er, at det er det specielle glasmateriale, som benyttes i fyrtårne. Men med den betydning kan man kun google sig til et par henvisninger. Det er for få, og glas til brug i fyrtårne bliver støbt til fresnellinser.

I Den Dansk Ordbog (ODS) er der to stavemåder – enten: brændglas eller: brændeglas. Den slags er, om ikke blevet begravet i Kalkars Ordbog, så næsten gået i glemmebogen. I gamle dage var brændglas vel nærmest legetøj for børn. Engang kunne børn også bruge en anden form for glas i deres leg. I Ordbog Over Det Danske Sprog (ODS) har vi: hinkeklat – glasklump der skubbes frem med foden ved hinkeleg.
Nu om dage bruger man hinkesten – dem af glas er kun for de allermest nærsynede.

Bad om ordet

Forslag: Farmer bad om ordet – og et bad: “Som et led i garvningsprocessen lægges huderne i KALKBAD. Da Pludr er for garvede ordnørder, må vi også have os sådan et uden dog selv at ville lægge hud til sådan en omgang.”

Fritz: Ja da, og var det ikke Bonderøven, som engang forsøgte sig med et kalkbad? Det er tankvækkende så mange forskellige slags bade, vi har at vælge imellem i Ordbog Over Det Danske Sprog (ODS): 132. Den Danske Ordbog (DDO) nøjes med 32.

Bladaber og spinatfugle

Forslag: bladabe, og i samme ombæring også en slet skjult bemærkning til Fritz: “og det er så ikke dig vel?”.

Fritz: Aber er der mange slags af, og bladaber findes i Malaysia, i Den store Danske – lex.dk. – og nu også i Pludrs database sammen med en del andre aber: brilleaben, festaben, skægaben og snotaben.

Omskaber har vi også i Pludrs database, og den slags findes måske også i en by i Rusland. Det er også værd at bemærke, at bladaber ikke har noget med journalistik at gøre. Bladaben må defor ikke forveksles med spinatfuglen!

Besofne gewesener

Forslag: besoffen/t, DDO, besofne.

Fritz: Begge bøjningsformer er hermed godkendt. Besoffent og besofne har vi hidtil manglet. Tænk, at vi har været ædru så længe. Men det er så slut nu, og det samtidig med, at filmen Druk af Thomas Vinterberg er blevet kåret som bedste Europæiske Film ved European Film Awards og senest har modtaget prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film ved den britiske prisuddeling Bafta i Royal Albert Hall i London. Lad os straks snuppe et par gewesener!

Sliksko og nødrim


Forslag: slikfad, halsko og nødrim.

Fritz: Slikfad er ikke det almindeligt brugte udtryk. Det er slikskål derimod. Bare fordi, man fylder et fad med slik, gør det ikke fadet til et slikfad. Det er snarere et fad slik. Det er ikke et hvert fad beskåret at få plads i ordbøgerne, som for eksempel kagefadet har fået det. I Den danske Ordbog (DDO’en) er der 27 forskellige fade, og i Ordbog over det danske Sprog (ODS’en) er der 81 – så lad os indtil videre nøjes med dem.

Halsko kan man kun google sig til ganske få eksempler på hos Nike og Adidas. Hos Zalando Sport benævnes den slags som trænings- og indendørssko. De sko, man SKAL bruge i en bowlinghal, benævnes heller ikke halsko, men bowlingsko. Heller ikke i svømmehallen bruger vi halsko, men overtrækssko. Ikke engang håndboldspillere bruger halsko – de bruger håndboldsko.

Ok, nødrim kan vi så nu også til nød benytte os af her på Pludr. Der er endda et kendt eksempel på et nødrim i Peter Fabers gamle julesang fra 1848, Højt fra træets grønne Top:

…Hvad du ønsker, skal du få,
når jeg blot kan stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.

Her rimer omme overhovedet ikke på tromme!

Afgået ved selvdøden


Forslag: nydøde, fridød, og nyredød.

Fritz: Tjah, vi har ikke bare nyfødte i Pludrs database – som noget nyt har vi så også nydøde. Og ikke bare hjernedøde og hjertedøde, men nu også nyredøde. Fridød kan vi nu også finde i databasen.

I sin tid var det Georg Brandes, som slog til lyd for ordet fridød. Efter hans mening burde der ikke være noget, som hed selvmord. For med det ord siger man ikke alene, at nogen har taget sit eget liv, men også at vedkommende er morder. Det, syntes han, var belastende.

Måske han så også burde have stået fadder til endnu et nyfødt navneord: selvdød, så fridøde har lidt “selvdøden”. Men i ordbøgerne optræder selvdød udelukkende som et tillægsord.

Bus-for-bind-else

Forslag: Canbus. Google er lidt i vildrede, om det staves canbus eller can – bus, men det er en enhed, der i b.l.a. biler bruges til at få forskellige digitale enheder til at “tale” sammen. ( Controler – Area – Network ) og bussen kender vi jo i forvejen fra opbygningen af computerens indre sprog, hvor bussen forbinder data mellem flere enheder. Om ordet er berettiget til en plads i pludr databasen afhænger altså af, om ordet skrives som et ord eller som et delt ord.

Fritz: Hm, CAN lader til at være er en forkortelse for ‘Controller Area Network’. Så alene af den grund skal vi ikke have ordet med i Pludrs database. Her er, hvad jeg har fundet på nettet om CAN Bus:


CAN Bus er udviklet af Robert Bosch, og bussen er siden blevet taget i brug i bil- og rumfartsindustrien. CAN er en seriel busprotokol til at forbinde individuelle systemer og sensorer. Indtil frigivelsen af CAN Bus indeholdt køretøjer store mængder af ledninger, som var nødvendige for at forbinde alle de forskellige elektroniske komponenter.

Ved at reducere køretøjernes ledninger med op til to kilometers længde blev køretøjets samlede vægt reduceret betydeligt med mindst 50 kg ved brug af kun halvdelen af stikkene. For første gang var hvert af køretøjernes systemer og sensorer i stand til at kommunikere ved meget høje hastigheder på en enkelt eller dobbelt-tråds kommunikationslinje i modsætning til de tidligere multitrådslinjer. 

BMW 850 coupe var det første CAN Bus-køretøj, der kom på markedet i 1986.

Imperiets Juvel

Forslag: kasketabe – dem er der ellers mange af i virkeligheden. Bungalo/w, ODS.

Fritz: Kasketaber findes der ingen af i ordbøgerne. Men her er der brilleaber, festaber, skægaber og snotaber. Det nærmeste, vi kommer, er nok kasketdreng, som findes i ODS’en: “yngre kbh. bølle, sjover, drivert (alm. klædt i (cykel)kasket, “sixpence”).”

Bungalow har vi allerede, men bungalo er et nyt udtryk både for Fritz og for Pludr. Man kunne måske få den tanke, at der mangler et o: bungaloo. Men det er måske et lige groft nok nedladende udtryk – bare spørg en ældre englænder af den gamle skole og med en fortid i kolonitidens Indien – Imperiets Juvel.


Kommentarer her: http://blog.pludr.dk/

Kagefaget

Preben Riis Sørensen Manglede i dag:
delefag, ggl
vejfag, ggl
kagefag, ggl evt. +et
kageflag, ggl

Fritz: Hm, delefag giver Google ikke mange henvisninger til. Derimod kan der googles et hav af delfag.
Kagefag synes ikke at være et autoritativt udtryk – snarere et useriøst. Og hvad med småkagefaget – kan en bagerlærling dumpe her?