R+E+L²

Der findes mange sjove ord – så sjove, at man ofte tror, det er løgn, at vi har sådanne ord. Tag nu bare den kvindelige klædedragt fra alpelandene, dirndl, der er et ord med ikke færre end fem konsonanter og kun en enkelt vokal.

Læs om dirndlen i dagbladet Information, der bruger ordet, solterrasse, som teaser og overskrift.

Dirndl er dog ikke nogen rekord, hvad konsonanter angår. Nej, så er der langt flere i angstskrig.

På fredagens spilleplade, var der også et andet sjovt ord, irreal, som straks fik mig til at tænke på, om der mon findes et ord på dansk med rekordmange bogstavfordoblinger. Og det gør der faktisk, for tager man tillægsordet irreel og bruger flertalsformen, har vi pludselig ordet, irreelle! Tre bogstavfordoblinger på stribe! Kan nogen stikke den?

Tre utrolige ord ja, men langt fra irreelle!

Det geniale princip

På lørdagens spilleplade havde vi to små videnskabelige ord, der sagtens kunne rime på hinanden: KEMI og GENI. Men hvordan er det nu lige, det naturvidenskabelige princip kan formuleres genialt?

Jo, rør det sig, er det biologi. Sprænger det i luften, er det kemi. Og virker det ikke, er det fysik!

Moonieer

Moon-bevægelsen eller Tongilfamilien er en verdensomspændende nyreligiøs bevægelse, der blev grundlagt i 1954 i Korea af Sun Myung Moon. Bevægelsen eller ‘familien’ ledes af Pastor Moon på 90 år, og er særligt kendt for deres masse-bryllupper, hvor par matches i arrangerede ægteskaber.

Bevægelsens fulde navn er ‘Holy Spirit Association for the Unification of World Christianity’ kendt som ‘Unification Church’ og tæller angiveligt 3 millioner mennesker i 184 lande.

Tilhængerne af bevægelsen, såkaldte “moonies”, tror at Jesus viste sig for Mun Yong-myong (hans fødenavn) i påsken 1936 da Moon var 16 år gammel. Jesus bad om hjælp til at fuldføre den mission som forblev uafsluttet med hans korsfæstelse, og efter megen bøn og betænkning accepterede Moon missionen og skiftede navn til Sun Myung Moon.

Hvad er en moonie?

Lattersyge

KURU: Befolkningen på Ny Guinea har historisk set været uheldigt stillet, hvad angår muligheden for at . få opfyldt deres behov for proteintilførsel. Øen har ingen indfødte pattedyr, som i større omfang kan tjene til menneskeføde, og der vokser ikke nok planter med tilstrækkeligt højt proteinindhold til at dække behovet ad denne vej. Langs kysterne løstes problemet nemt ved at indbyggerne fangede og spiste fisk og skaldyr, men dette var af gode grunde svært i de utilgængelige bjergregioner midt på øen, langt fra kystlinien og havet. Proteinmanglen menes derfor at have resulteret i at folkene i højlandet begyndte at spise ting, som for os mere privilegerede mennesker forekommer decideret ulækre, såsom mus, edderkopper og frøer. Disse eksotiske spiser var dog langt fra nok til at dække proteinbehovet. Problemerne med at få tilstrækkelig med protein i kosten kan dermed mere eller mindre direkte have været grunden til at befolkningen i Ny Guineas højland udviklede kannibalisme: de blev simpelthen nødt til at udnytte den proteinkilde, der nu engang var tilgængelig, også selvom dette var andre mennesker !

Historien om Ny Guineas kannibaler har set i hjerneperspektiv endnu en tilføjelse. Blandt en af de kannibalistiske stammer, Foré-stammen, opstod i midten af forrige århundrede en skæbesvanger hjernesygdom ved navn “kuru”, også noget upassende kaldet ‘lattersyge’. Der var imidlertid ikke noget at grine ad. “Kuru” betyder på det indfødte sprog ‘at ryste af skræk’, og beskriver malende symptomerne for de ulykkelige ofre, som pådrog sig sygdommen. Kuru er beslægtet med andre hjernesygdomme: den såkaldte “Creutzfeldt-Jacobs sygdom”, som vi forbinder med den berygtede kogalskab, BSE, og “scrapie”, en hjernesygdom, som findes blandt får. Kuru har en dødelighed på 100 procent. Sygdommen havde ingen kur, men er nu næsten udryddet, efter at den australske regering effektuerede et totalt forbud mod kannibalisme på Ny Guinea i 1959. Kuru forsvandt dog ikke med det samme, idet den har en latensperiode fra 2 år og op til hele 23 år, før den kommer i udbrud og offeret dør indenfor 2 år. Men forbuddet mod kannibalisme stoppede spredelsen af smitte og sygdommen er nu næsten uddød, efter at have toppet i 1960erne.

KURU var en hjernesygdom, som spredte sig ved håndtering og fortærring af menneskehjerner. De Ny Guineanske højlandsstammers skik med at spise andre mennesker resulterede således direkte i at en stor del af Foré-stammen døde i løbet af 15-20 år. Med til at forværre situationen var, at stammen havde som skik også at spise de døde stammemedlemmer ( heriblandt naturligvis også dem der var smittede med kuru ), hvilket blot medvirkede til at smitten spredte sig endnu hurtigere. Smitten menes særligt at have spredt sig fra inficerede ofre, når kvinderne skar hjernerne ud af deres døde legemer, og efter sigende lod deres små børn lege med de rå hjerner. Når børnene eller kvinderne herefter slikkede deres fingre, var cirklen sluttet og et nyt offer blevet smittet med den dødelige sygdom. Nej, proteinmangel er ikke til at spøge med!

Krål er ikke med å!

KRAAL: (i Retskrivningsordbogen er der valgfrihed dobbelt-a eller bolle-Å, men ordet udtales med A og ikke Å) så korrekt er: KRAAL. En Kraal er i Sydafrika en landsby, bygget med henblik på forsvar. Kraal er således et afrikaans og sydafrikansk engelsk ord for en indhegning for kvæg eller andet budskab indenfor en afrikansk homestead (bosætningsområde) eller landsby som er omringet af en palisade, torv–mur eller anden indhegning. Denne er omtrent cirkulær i form.

I ordbøgerne beskrives KRAAL som en lille afrikansk landsby omhegnet af en palisade, sådan som hvide sydafrikanere i koloniseringsperioden almindeligvis brugte ordet (måske ligefrem nedsættende) og betegnede hele bosætningen som en KRAAL.

Begrebet henviser primært til typen spredte bosætninger som er karakteristiske for nguni–sproglige folkeslag i det sydlige Afrika. Hvide sydafrikanere henviste almindeligves til hele bosætningen som en kraal fra koloniseringsperioden af, men etnografer har længe anerkendt at dets korrekte brug er dyreindhegning indenfor bosætningen, og at det er forkert at snakke om at det bor mennesker i kraaler. KRAAL er blot en indhængning for kvæg eller andet indenfor en afrikansk “homestead”.

I Google Maps, kan du se en afrikansk KRAAL her – kopier blot denne stribe af tal (koordinater):

18°20’9.87″S 16°20’25.31″E

til Googel Maps søgefelt og tryk på knappen “Search Maps” og når søgeresultatet fremkommer skal du klikke på knappen “Satellite”. Herefter er det bare at zoome ind – du kan komme så tæt på, at du kan se køkkenbordet i “baghaven”!

Klik her og zoom ind

F31

Der findes mange underlige musikinstrumenter, og på lørdagens spilleplade gemte der sig ét af dem – en fodbas. Som ordene antyder, er det et instrument, der gør det muligt at spille bas med fødderne, hvilket en bassist med sin sunde fornuft i behold overhovedet ikke ville drømme om at forsøge.

Nej, en fodbas er først og fremmest noget, som organister beskæftiger sig med. Ja, blandt orgelspillere findes der ligefrem en sammenslutning af fodbasorganister(!)

Fodboldtosser

Her kort tid før Sydafrika giver bolden op til VM, havde vi et vaskeægte fodbold-ord på spillepladen: TIFO: et italiensk udtryk fra fodboldens verden også flittigt brugt blandt danske foldboldfans/fanatikere. Tifokulturen, har sin oprindelse i Italien og Sydeuropa. Den har meget til fælles med Ultraskulturen og den startede ca samtidigt, i slutningen af 1960’erne og i starten af 1970’erne. Det har siden spredt sig, og fået en dominerende rolle inden for fodboldkultur i Europa, hvor især England gik forrest i 1970’erne og 1980’erne. I Danmark bliver Tifo-kulturen mere og mere udviklet år for år. Brøndby Tifo er de førende på området. De har gennem de seneste 10 år levede store tifoer, primært på Brøndby Stadion, men også på udebane har de gennemført avancerede tifoer. Specielt til kampene mod FC København, har Brøndby Tifo tradition for at lave store kreationer. Hvert år laver Brøndby Tifo et angement kaldet Brøndby Inferno.

Der bliver jo nok så som så med dansk tifo ved VM i Sydafrika. Til gengæld bliver der så måske lejlighed til at se noget begejstret afrikansk tifo på langsiderne.

Se her – Tifo Danmark

Krystalhule

På gårsdagens plade var der ting og sager – blandt andet albedo, men det ords betydning tager vi en anden gang. Her skal vi i stedet kaste vore blikke på en noget så smukt som en GEODE: (af gr. geodes ‘jordisk’, af ge ‘jord’), krystalhule, hulrumsdannelse i kalksten eller vulkanske bjergarter. Hulrummenes vægge er ofte beklædt med et tyndt lag af mineralet calcedon. Herfra vokser krystaller ind mod hulrummenes centrale dele. Kvarts og calcit danner flotte krystaller i geoder.

Geode

Geode