Afrikas horn

Indtil i sommer var Afrikas horn en del af Somalia, som rager ud i Aden-bugten. Men da Sydafrika var vært for VM i fodbold fik piben en anden lyd og Afrikas horn kunne høres i hele verden. Det var lyden af Årets Ord 2010, som er “Vuvuzela”, skriver DR på Sproglaboratoriets hjemmeside.

Og så kan jeg da oplyse, at årets ord 2010, vuvuzela, for længst har fundet vej til Pludrs database. Men vi mangler endnu at finde ordet i et af spillene.

For de uvidende kan Wikipedia oplyse, at Vuvuzelaen, der er i familie med aboriginernes didgeridoo down under og bronzealderens lur, er et langt, smalt sydafrikansk horn af plastic, som siden 1990’erne har været populær blandt sydafrikanske fodboldfans. Den monotone lyd fra vuvuzelaerne er kraftig og gennemtrængende. De er blevet kritiseret, fordi de kan nå op på hele 127 decibel og dermed forårsage høretab.

Hirundinidae

Heldigvis er det langt fra hvert spil her på Pludr, der byder på jokere – altså ord, som vi har aftalt ikke hører hjemme i spillet: stednavne, egenavne, firmanavne, forkortelser, og ord med ejefalds-s. Men desværre dukkede der pludselig en stor fed joker op i det seneste spil, K39, der netop var et sådant ord med ejefalds-s. Ordet vil jeg selvfølgelig sørge for at slette fra databasen, men det forhindrer ikke, at en ny joker pludselig en anden dag er med i spillet. Det må vi så bare tage med et smil :/.

Jokere er enlige svaler, som ifølge Den danske Ordbog hører til familien, Hirundinidae:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=svale&search=S%C3%B8g

Men den slags latinske udtryk hører heller ikke hjemme i Pludrs database, sådan som vores sprogrøgter her på Pludr, Preben, ganske rigtigt gør opmærksom på. Han har således fundet det latinske udtryk for en los, lynx, som har sneget sig ind i ABC’en på Pludrs Blog:
http://blog.pludr.dk/?page_id=67

Preben skriver således:

Hvis lossen skal kaldes Lynx, skal solsort også kaldes Turdus, og med den alle dens venner på latin, og der er mange.

Se det har han jo ret i, så jeg vil også sørge for at få ram på den los.