Noaord

Noaord er et ord, der træder i stedet for et andet ord, som man ikke lige kan sige. “Det var sørens” hvor “sørens” er et noaord for “satans”, som man ikke kan sige enten som kristen eller som bedstborger. Her er “perler” så et noaord for “perker”, fordi man ikke kan sige “perker” uden at det har konsekvenser, skrev webpastor.dk i januar 2009.

I dansk folketro finder man også noaord i fobindelse med tabuer, tegn og varsler. Det var bestemmende for menneskers adfærd i det daglige liv. Mellem jul og kyndelmisse måtte rotter og mus for eksempel ikke nævnes, ellers fik man mange af dem i det nye år. Men man kunne godt omtale dem under magiske dæknavne (noaord) som “de store” og “de små”.

Som sådan er brugen af noaord et udtryk for efeumisme. En eufemisme er et ord, der bruges som omskrivning for et andet, der er uønsket eller tabu-belagt, lyder forklaringen på Wikipedia.

Årsagen kan være, at det oprindelige ord opfattes som ubehageligt eller vulgært, eller at det opfattes som negativt eller nedsættende.

Eksempler på eufemismer er: sove ind og “afgå ved døden” i stedet for at dø, adamskostume/evakostume i stedet for nøgenhed, lønmodtager i stedet for arbejder, sort og farvet i stedet for neger og samspilsramt i stedet for adfærdsvanskelig eller miljøskadet.

Den store danske encyklopædi forklarer, at noaordets første led er polynesisk – noa ‘almindelig, verdslig’ – et tabunavn. Noa-ord har deres oprindelse i besværgelsen af farlige fænomener som fx jagtdyr, hvis rigtige navn man undgår at bruge for ikke at udfordre dem. 

Heroverfor står den generelle eufemisme, der undgår det socialt anstødelige eller tabubelagte ved en formildende omskrivning, samtidig med at det anstødelige udtryk stadig eksisterer.

I Den store danske ecyklopædi kan man også læse, at Tahitisk bl.a.  er karakteriseret ved, at ordforrådet er præget af navnetabu – noa-ord.

Videmira Domi

Så har man set det med!  I Familie Journalen nr.1 3. januar 2011 kan man muntre sig en hel stribe kryds og tværser i ”Famile X”. På næstsidste side – det er side 91 – kan man forsøge sig med  ”Børne Kryds”, og her lyder en af fordringerne: ”malm” på fire bogstaver.

Hvis man ellers har løst en af de andre fordringer ”lam”, der viser sig at være ”unge”, har man også begyndelsesbogstavet i ”malm”: E.

Altså: malm på fire bogstaver, hvoraf det første er E. Den slags er jo ikke så svært for Pludr-spillere, for det er da et ord, vi har haft på spillepladen flere gange: Erts!

Men jeg tvivler på, at det er et ord, som børn kender til. Ja, der er vel heller ikke mange voksne, der ved, at erts er malm?

Lad os lige benytte lejligheden til at genopfriske en sjov historie om erts eller rettere gulderts og den danske konge Chr. IV;

Han havde nemlig længe puslet med udvinding af guld, og da der kom besked fra Norge, om at man havde fundet gulderts, tog Chr.4. straks til Norge og lod det undersøge på en ovn. Før kongen i juli 1646 rejste til Akershus, havde han vist ertset til møntmester Peter Grüner og wardein Herman fra Mønten i Kristiania, men de havde begge svaret ham, at såfremt kongen fik guld ud af det erts, ville de lade sig hænge. Senere blev der bragt noget erts til København, og det lykkedes kongens altmuligmand Kaspar Herbach (Kunstkasper), som var indkaldt hertil i 1642 fra Lichtenberg, at udvinde en del guld, og af dette blev der slået hele, halve og kvarte dukater. På forsiden bærer de enten Chr.4.´s monogram og årstallet 1647 eller kongen vises i stående figur. Men bagsiden er nok det morsomste. Den latinske indskrift: VIDEMIRA DOMI betyder: “Se vidundere herhjemme”, og brillen skulle være Chr.4.´s personlige påhit, der betød, at den, som ikke ville tro, at dette var guld fra det danske rige, hellere måtte tage briller på.

Gulddukat

Udkigstønden

Godt nytår alle sammen! Det er efterhånden længe siden, vi satte sejl på Pludr og stævnede ud på det store ordhav.

I udkigstønden øverst oppe i masten holder vores trofaste sprogrøgtere skarpt øje med nye ord, som vi skal have hevet indenbords. På den måde har vi nu rundet – om ikke Kap Horn, så da 170.000 ord i Pludrs database.

Selv om det er et imponernede antal, er der stadig lang vej endnu. Det danske sprogs samlede ordforråd er nemlig på over en million
ord, så det er en længere sejllads, vi er ude på.

Til sammenligning kan vi trøste os med, at mange voksne har et ordforråd på 50.000-70.000 ord, så måske er der alligevel ikke så længe til, at vi engang når at runde Kap Horn.

Undervejes kan vi så glæde os over, at der i følge Nyhedsbrev fra Den Danske Ordbog, nr. 8, april 1997 kan påvises sammenhænge mellem på den ene side ordforråd og på den anden side viden, intelligens og læsning.