Pumpernickel

Se nu begynder det da at lugte af noget her på Pludrs blog. Vi har nemlig fået gang i en lille debat om lugte, der måske ikke mere må lugte godt! Hvis du allerede har læst den første del af føljetonen om pumpernikkel og om ikke at bryde sig om lugten i køkkenet, så kan du bare springe til afsnittet om: Hvad med lugtesansen?

Gran har fundet en mangel på dagens spilleplade og foreslår, at vi føjer ordet, madduft, til Pludrs database.

Ja, den slags dufte er jo fristende, men i følge ordbøgerne dufter mad ikke – det lugter! Så det rigtige udtryk er madlugt.
Det ville jo også lyde helt forkert at sige, at man ikke kan lide duften i bageriet. Oprindeligt er det et matrosudtryk fra flåden.

Her bestod kosten nemlig af rugbrød, der var svær at fordøje, og som gav en kraftig luft, når man fes. “Kan I ikke tåle brødlugten, må i forlade bageriet”, var så beskeden. Udtrykket har også forbindelse til det tyske brød Pumpernickel, som egentlig betyder ‘fise-Niels’, idet pumper betyder ‘fise’, og Nickel er et kælenavn for Nikolaj eller Niels.

Nogenlunde den sammen forklaring kan man læse om pumpernikkel i Den danske Ordborg: “fra tysk Pumpernickel, oprindelig ‘grov, klodset person’, af dialekt Pumper ‘prut’ og Nickel, kortform af Nikolaus, måske fordi brødet er vanskeligt at fordøje.”

Madduft for honningbier

Gran: Ikke for at være næsvis, Fritz, men jeg håber da, at noget af din mad dufter og ikke kun lugter 🙂

@gran: Næsvis eller ej, så er det jo netop næsen, der her spiller en afgørende rolle. Hvad angår lugte, så kan noget jo både enten lugte godt eller grimt. Jeg tør dog ikke lige afgøre, om noget på samme måde kan dufte enten godt eller grimt. Kort sagt: hvad er mon forskellen på en lugt og en duft?

Gran: hmm, nu har jeg haft næsen i Google og fandt denne fra Dansk Sprognævn:

http://dsn.dk/sproghjaelp/ofte-stillede-spoergsmaal/dufte-og-lugte

jeg ved godt, hvad jeg får ud af det, men hvad siger du? kan det bruges til noget.

@gran: Jamen selvfølgelig kan det bruges til noget. Men det ændrer ikke på, at i ordbøgerne kan man kun finde madlugt og ikke madduft. Ordet, madduft, må vel være det, som honningbier og sommerfugle bruger!

Hvad med lugtesansen?

Preben: Tak for den detaljerede gennemgang af fødevareomsætningerne. Men Fritz, du låser dig nu fast på, at det er madlugt, der er at finde i ordbøgerne, men glemmer at u d e n dette, ville du have godkendt et ord med over 300 hits på google.

@preben Tjah, det kan du selvfølgelig have ret i, og hvis der er noget, jeg ikke har lyst til, så er det at låse mig fast. Jeg må erkende, at jeg ikke har tjekket madduft kontra madlugt med Google. Men det har jeg så rådet bod på nu, og her viser det sig, at madlugt med 3520 henvisninger vinder over madduft, der kun kan præstere 341 henvisninger:
http://www.google.dk/search?source=ig&hl=da&rlz=1G1ACAWCEN-GBDK366&=&q=madduft&aq=f&aqi=&aql=&oq=#hl=da&pq=%22madduft%22%20-lugt%20-madlugt&xhr=t&q=%22madduft%22+-madlugt&cp=9&pf=p&sclient=psy&rlz=1G1ACAWCEN-GBDK366&aq=f&aqi=&aql=&oq=%22madduft%22+-madlugt&pbx=1&fp=fbdd19067daa4709&bs=1

Jeg tolker resultatet sådan, at først var der madlugt, men nu – eller i nær fremtid – er madduft måske på vej til tage over. Hvem ved, måske er ordet lugt på vej til at blive politisk ukorrekt, om man så må sige. Når noget lugter godt, så lugter det ikke – det dufter! Derfor er der vel heller ingen stjernespækkede restaurationer mere med madlugt i køkkenet. Madlugt er per definition så måske blevet til noget vi ikke bryder os om i et køkken. På den måde ender det med, at vi slet ikke bryder os om lugten i køkkenet.

Og hvad så med parfumen – lugter den godt, eller dufter den godt? Måske er vi allerede nået dertil, at parfume per definition slet ikke kan kan lugte, men kun dufte. I så fald må lugte vel slet ikke mere lugte godt? Og hvad med menneskets bedste ven – har den stadig lugtesansen i behold?

På sproget.dk dufter det også af lugte: “Radioavisen havde 22.4.93 en omtale af specialtrænede politihunde som er særlig dygtige til at spore eftersøgte ved hjælp af lugten. Først blev der rigtigt talt om lugt, men derefter blev historien overtaget af en anden DR-medarbejder, og så drejede det sig pludselig om dufte. Hundene kunne spore forbryderne ved hjælp af duften, for de afsatte duftspor hvor de færdes. Fx kunne man med denne metode have opklaret Købmagergademordet, idet forbryderen må have afsat duftspor på et bilsæde. En forbryderrøv i et bilsæde – og så duft. Må vi nu være her! Lad os blive ved med at kalde dufte for dufte og lugte for lugte.”
http://sproget.dk/sprogbrevet/sprogbrevetdr-nr-83/lugt-og-duft

Tak for kaffe!

Noget af det, som jeg synes lugter godt i et køkken, er duften af friskbrygget kaffe – for slet ikke at tale om lugten af friskkværnet kaffe. På min arbejdsplads har vi sådan en kafferobot fra Merrild, der kan brygge en kop kaffe på få sekunder. Men til forskel fra tidligere tiders kaffebrygning med friskkværnet kaffe, så er det med kaffeautomaterne for altid slut med den dejlige kaffelugt i køkkenet.

Måske jeg alligevel skulle tage mig sammen til at godkende “madduft”?

Gran: Ja, måske skulle du godkende begge dele, du nævner selv parfumeduft, der er også blomsterduft, en rose dufter, den lugter ikke, i et plejehjem uden køkken savner de ældre den gode duft af den varme mad, der tilberedes, altså madduften, men jeg skal på ingen måde gøre mig klog, havde ellers bestemt ikke at sige mere.

@gran: Jeg vil nu mene, at en rose sagtens kan lugte godt.  Hvis det efterhånden er blevet sådan, at ordet, lugt, kun må buges, når der er tale om en grim duft – om man så må sige – så giver det jo næsten ingen mening at sige, at noget lugter grimt, for så er lugt pludselig per definition blevet til noget grimt noget, og så kan vi jo heller ikke mere hævde, at noget lugter godt.

Det er jo helt pludrsk

Jeg ved ikke, om I nogensinde har oplevet sådan i praksis at skulle bruge nogle af de finurlige ord, vi undertiden kommer ud for her på Pludr? Det har jeg, og det har været en sjov oplevelse.

For eksempel gjorde jeg mig den ulejlighed engang at ringe til kommunens tekniske forvaltnings vejafdeling for at gøre opmærksom på, at nogen havde begået hærværk og fjernet nogle af bornerne – en af dem lå således og flød i rendestenen et andet sted på vejen.

Borner, hvad er det for noget, lød det lidt forvirret, fra den stakkels kvinde, som jeg var blevet stillet om til. Så måtte jeg prøve at forklare, at en borne er en slags afviserpæl, der er opstillet halvvejs ude på kørebanen for at få bilister til at sætte farten ned.

Nå sådan én, udbrød kvinden, der dog ikke selv havde noget bud på, hvad ”sådan én” ellers hedder.

Og så er borne ikke engang sådan et oldnordisk ord, som vi kun kan slå op i Ordbog over det danske Sprog. Borne kan man sagtens slå op i Den danske Ordbog:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=borne&search=S%C3%B8g

Selv med Google er det svært at finde danske borner, men Københavns Kommune har faktisk lagt et par billeder på nettet af en borne:

http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/VejePladser/PrivateVeje/Tilstand/Borne.aspx

Forleden fik jeg så lejlighed til igen at bruge et pludrsk ord. Jeg var på besøg i det lokalhistoriske arkiv, hvor den gamle kommunes fane fra før kommunesammenlægningen var blevet opmagasineret. Der, hvor selve flagdugen er fastgjort langs fanens stang, er selve fastgøringen skjult med et lille smalt og meget fornemt bånd vævet med guldtråd.

Se det er jo en galon, forklarede jeg, hvilket lederen af arkivet godt vidste. Her på arkivet havde vi også engang et gammelt leksikon, og der slog vi ordet op, forklarede han.

Men faktisk behøver man slet ikke et gammelt leksikon. Man kan bare nøjes med Den danske Ordbog:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=galon&search=S%C3%B8g

Loci vino veritas

(In vino veritas. Age quod agis. Credat Judaeus Sotella non ego. Eventis sultorum magister. Pace requiescata.)

Hm, i gårsdagens spil havde vi et eksempel på et latin-ord, loci, der er flertalsformen (på latin) af locus, der betyder sted. Faktisk kommer den ældre betegnelse for et primitivt toilet, et lokum, fra det lantiske locus.

Og så er der jo stedet, hvor et gen sidder, der af genforskere også kaldes for locus og altså i flertal loci.

Men den slags latin har Fritz besluttet at luge ud af Pludrs database, så loci kan man fremover ikke mere score point på – eller sagt på en anden måde: Loci var en joker.

Doctor honoris causa

På gårsdagens spilleplade gemte der sig – endnu engang, fristes man til at sige – et latinsk klingende ord, causa. Sådan er der mange latinske udtryk, som vi i følge ordbøgerne bruger på dansk – for eksempel doctor honoris causa. Tjek det selv i Den danske Ordbog her:http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=honoris+causa&search=S%C3%B8g

Her kan man også læse den latinske betegnelse for for eksempel solsort: Turdus merula, men til forskel for causa skal vi hverken have turdus eller merula med i Pludrs database. Efter min mening skal vi tvært imod helst undgå den slags latinske udtryk. Kun de latinske udtryk, som kan findes i Retskrivningsordbogen, Den danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog og alle de andre danske ordbøger, som for eksempel Nudansk Ordbog, vil vi bruge her på Pludr.

Men hvad så med Gyldendals og alle de andre fremmedordbøger? Tjah øhm, hvad skal jeg sige? Her kan man sikkert også finde mange latinske udtryk, og nogle af dem er uden tvivl endda slet ikke almindeligt brugt på dansk. Spørgsmålet er så, om vi skal have den slags ord med i Pludrs database?

Og hvad med lægelatin? For eksempel: Genu dextrum dolet? På godt dansk betyder det: Han har ondt i højre knæ.

Sådan findes der et utal af latinske udtryk, som vi på dansk vil betegne som lægelatin. Pupla for eksempel, der blandt andet kan oversættes med “fingerspids”, som man kan slå det op i Den store danske Encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Organl%C3%A6re_og_speciel_histologi/Pulpa_%28fingerspids%29?highlight=pulpa

eller for den sags skyld også i Den Nye Salmonsen:
http://www.rosekamp.dk/Salmonsen_1949_web/start.htm

Men spøgsmålet er, og vi skal have den slags lægelatin med i Pludrs database?

Hvad siger Pludrs spillere, og hvad siger Pludrs sprogrøgtere i udkigstønden? Giv jeres besyv med her på Pludrs blog:
http://blog.pludr.dk

Læs en herlig humoristisk forklaring på lægelatin – eller rettere apotekerlatin her:
http://www.apotekergaarden.dk/pdf/Apotekerlatin.pdf