Vip gave og tilbud!

Som kompensation for vores server-problemer for en uge siden, har vi hermed givet alle brugere 7 dages gratis VIP-tid.

Ydermere holder vi indtil på fredag sommer tilbud på VIP-tid, hvor vi har skåret 30% af alle priserne.

Men hvad så hvis jeg lige har købt et VIP medlemsskab?
Hvis du lige har købt et VIP-medlemsskab, så kan du roligt købe et ekstra til tilbuds-prisen, det vil i så fald blot blive lagt i forlængelse af dit eksisterende medlemsskab.

Kan jeg købe flere gange?
Ja, du kan købe lige så mange medlemsskaber som du har lyst til, de vil blot blive lagt i forlængelse af hinanden, så hvis du køber 3 x 100 dage vil du have et medlemsskab som udløber om 300 dage! 🙂

Skynd jer at slå til nu, da vi ændrer priserne tilbage på fredag!

God sommer, og god ordjagt! 😀

Tevarmere

På gårsdagens spilleplade var der et lille drilsk ord, der sagtens kunne få minderne frem fra dengang med Tonny Toupe/Sonny Souffle´show på DR-tv. Det var Voldsom Volovo og Brødrene Bisp. Som efternavnet antyder bar brødrene Bisp en hellig hovedbeklædning ikke ulig den beklædning, man benytter til at holde tekander varme med.

Vi taler om en mitra, også benævnt bispehue. Mitra er græsk og betyder ‘bælte, hovedbånd’. Som hovedbeklædning er mitraen blevet båret siden 900-tallet af paven, biskopper og visse abbeder under højtidelige messer og andre katolske gudstjenester.

Mitraen har to høje spidser foroven og to bånd bagpå. Uden for den katolske kirke anvendes mitra af anglikanske biskopper og af biskopperne i den svenske kirke.

Hulledamer

Hm, det var dog en træls oplevelse, at Pludr sådan blev afsporet, men som Wuziwug beklager, viste det sig at være en død server hos vores udbyder, som var skyld i fejlen.

På spillepladen havde vi også “en fejl”, nemlig et ord, som efter min bedste overbevisning er en joker: oprik. Det er et ord, som stammer fra computernes barndom, dengang databehandling skete ved hjælp af hulkort eller hulstrimler på computere så store som Rundetårn. For eksempel benyttede Post Danmark den gang sig af såkaldte “hulkortregningsindbetalingskort”.

Det er et ord, som jeg næsten ikke tør føje til Pludrs database, og som man i postetaten forståeligt nok hurtigt døbte “hulrik”.

Men så i 1967 var det pludselig slut med alle hulledamerne, hullestuerne og hullemaskinerne:
http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Hulledame&query=%20hul-kelet
http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Hullestue&query=%20hul-kelet
http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Hullemaskine&query=%20hul-kelet
I stedet for huller kunne computerne nu læse streger, og så tog stregkoderne og stregkodelæserne over, og i Post Danmark blev hulrik til oprik: et optisk læsbart regningsindbetalingskort – oprik

Oprik er med andre ord en forkortelse, og som sådan hører det ikke hjemme i Pludrs database – oprik er en joker.

PS: Vi giver selvfølgelig gratis VIP-tid til alle brugere, svarende til den tid I måtte været berørt af problemet, lover Wuziwug

Server problemer (Opdateret)

Opdatering:

Så skulle spillet gerne køre igen, og ligegledes chatten.

Vi tager dog forbehold for problemer der kan opstå i løbet af natten, indtil vi har redet tråedende fuldstændig ud.

Vi giver selvfølgelig gratis VIP-tid til alle brugere, svarende til den tid I måtte været berørt af problemet, så snart serverne er helt oppe at køre igen 🙂

Opdatering:

Vi arbejder i øjeblikket på chat-systemet. Der kan forekomme generelle problemer med siden indtil vi er færdige.

Vi forventer at være færdige inden for de næste 30 minutter.

Opdateret:

Det lader til at der stadig er lidt problemer med chatten.

Vi kigger på sagen, og forventer at få den op at køre igen i løbet af dagen.

Selve spillet skulle dog fungere uden problemer.

Opdateret:

Så skulle vi gerne være oppe og køre igen, efter dagens server-problemer.

Det viste sig at være en død server hos vores udbyder, som var skyld i fejlen.

Vi beklager de gener det måtte have medført, og ønsker jer fortsat god ordjagt! 🙂

——-

Vi oplever i øjeblikket nogle server-problemer.

Vi arbejder på sagen.

Slughalse

Forleden gemte der sig igen et lidt skummelt ord på spillepladen: lamie, (gr. lamia), børneædende kvindeligt uhyre i den gamle græske folketro.

Og så er det jo, man komme til at tænke på Rødhætte, der jo i det gamle folkeeventyr også bliver slugt – ikke af et kvindeligt uhyre, men af en ulv i fåreklæder.

I den græske mytologi, var Lamia en libysk dronning, der blev forvandlet til en dæmon, der myrdede børn. Gad vide om Gadaffi er familie med den dronning – han myrder i hvert fald revolutionens børn, om man så må sige.

Den store hvide haj er jo også lidt af en slughals, men om den har børn på samvittigheden vides ikke, men: “Denne haj var kendt fra Middelhavest i gammel tid, og formentlig er der tale om fisken, som Aristotelis og andre græske forfattere henviser til som det frygtelige Lamia Monster.

Det er et almindeligt navn, som stadig bruges om denne art både i Grækenland og steder som langs den franske sydkyst, hvor den bliver kaldt for Lamie. De blev ikke sjældent fanget mellem Sete og Nice i middelalderen…” læs mere her på engelsk:

http://greatwhiteshark.netfirms.com/gwtax.htm

Og her er lige lidt mere for de videbegærlige slughalse:

http://www.theoi.com/Ther/Lamia.html