Roligan(d)

For alle andre end jægere, der foretrækker at gå på andejagt, var der et lille “andet” ord at gå på jagt efter på gårsdagens spilleplade: roand. Det Ikke et ord, der just får os at tænke på en kolerisk and ved navn Anders. Man kunne nu ellers godt se det for sig – Anders And i en robåd.

Det viser sig, at en roand er en and, der er i færd at skifte svingfjerene. I den tilstand eller i den tid, i hvilken vildandrikken fælder svingfjerene, er den ude af stand til at flyve. Og så er det, vi – eller rettere jægerne taler om roænder.

Havdykænder og skalleslugere fælder deres svingfjer i sommerperioden. Hannerne starter allerede mens hunnerne ligger på rede. Hunnerne fælder senere når deres unger er flyvefærdige. Hvis hunnernes yngleforsøg mislykkes, forlader hunnerne yngleområdet og slutter sig til de fældende hanner.

Alle svingfjerene fældes næsten samtidigt, hvilket medføre at fuglen mister flyveevnen og er således en roand i den periode, de nye fjer vokser ud. Det tager for den enkelte and gerne tre uger.

Der findes også rogæs og rosvaner.

Bidesild

Der er efterhånden et væld af opslagsværker på internettet, som Pludrs sprogrøgtere kan benytte sig af i deres iver for at forstå, hvad der gemmer sig bag ordene. Forleden faldt Fritz over endnu et interessant opslagsværk ”Andre ord”: http://andreord.dk/

Her kan man fortabe sig i ordnes indbyrdes sammenhæng. Her kan man for eksempel se, at en dværgpil er en slags busk, at et lysthus findes i en have, og at fiberdrys bruges til at spise.

Til forskel fra en almindelig ordbog er det ikke definitionen af ordet der står i centrum. I stedet handler det om hvad ordet er i forhold til andre ord. I alt er der registreret 65.847 begreber som holdes på plads af 326.341 indbyrdes forbindelser.

Prøv for eksempel med ordet rock. Hvis man ikke lige vidste det, kan man her se, at der findes mange forskellige former for rock. At det forholder sig sådan, er vi selvfølgelig helt på det rene med her på Pludr.

Men på gårsdagens spilleplade gemte der sig et sjovt ord, kulso, der til trods for vores seneste udforskning af kviens liv og levned ikke har noget med landbruget at gøre. Et hurtigt opslag på kulso i Andre ords database, afslører således, at kulsoen har en relation til kvabsoen, der heller ikke har noget med landbrug at gøre.

Nej, kulsoen og kvabsoen er tilsyneladende fisk, og klikker man på ordet ”fisk”, der befinder sig lige nordvest for kulsoen, kan det ellers nok være, man får en god fangst: En hel stime af fisk og deres indbyrdes relationer. Det er med ”Andre ord” her muligt at fordybe sig i et hav af ords forunderlige indbyrdes forhold.

Her kan man for eksempel klikke på ordet, bidesild” og erfare, at den ikke er i familie med de glubske sydamerikanske piratfisk ved navn piranha, men en spise – ”en saltet sild som man bider af”. Og klikker man så på ”spise”, havner man en vrimmel af spiser og synonymer for ordet, at spise.

Der er med ”Andre ord” vel snart ikke andet at sige end velbekomme – her bliver ordene for en gang skyld serveret på en helt ny facon.

Vederkvægelser opdateret

Preben Riis Sørensen: Har svært ved at forstå at kvieko er dialekt.

Fritz: Kvieko kan Google sagtens finde flere eksemplarer af, så skulle jeg ikke bare gøre en undtagelse og godkende ordet. Vi kan jo lade Ejnarsminde protestere, hvis han ligesom ODS’en synes, der er tale om dialekt.

Lille: Ang. kvieko : En kvie er en (hun)-kalv, men bliver først til en ko, når den har født. Kvieko er “dobbeltkonfekt”. Nyfødte kalve er enten kvier eller tyrekalve. Håber Ejnarsminde er enig

Preben Riis Sørensen: Man skal være lille før man bliver stor, lille.

Lille: Tak, Preben. Min nabo, som har ammekøer, fortæller yderligere at “kviekoen” i fagterminologien benævnes som en 1.kalvs-ko. Så nu er det kvæg da vist barberet.

Fritz: Selv om jeg nok kvier mig ved det, så er der vel ingen vej udenom efter de seneste kommentarer på Pludrs blog. Pludselig er det ikke bare ord, sprogrøgterne bringer på græs. Nej, nu er det landbrugsudtryk som kvier, kalve og køer, der røgtes. Her burde Fritz måske snarere give ordet til mere landbrugskyndige Pludr-spillere. Så lad dette være en opfordring til Ejnarsminde!

Men indtil da, her så, hvad jeg i en snæver vending har kunnet finde på nettet til vederkvægelse for de, som måske føler sig lidt på Herrens mark. I ODS’en er en kvieko dialekt, men også betegnelse for kvien, naar den har kælvet første gang. Her kan man også læse, at kvie er betegnelse for det unge hundyr af tamkvæget (tamoksen) fra en alder af eet ell. (nogle steder) et halvt år og indtil efter første ell. anden kælvning.

Det må vel så kunne betyde, at en kvie i nogle tilfælde endnu ikke er en ko, selv om den har kælvet første gang? Gad nok vide, om der er et aller andet specielt ved en kvies først kælvning – et eller andet, der gør, at den endnu ikke fortjener at blive kaldt for en ko. Har det måske noget med mælkeydelsen at gøre? Men med den slags gisninger skal jeg måske bevæge mig lige så forsigtigt som koen på isen?

I ODS’en kan man også læse, at man på den tid kaldte kviekalven for en kvie, når den var et halvt år gammel. Sådan er det åbenbart ikke mere, for et andet sted på nettet, hvor man kan læse om kalvens opvækst, og her fortælles det: “Når kalven er ca. 14 måneder gammel, er den voksen, og så kaldes den en kvie. En kvie er en ko, som ikke har født en kalv endnu, og derfor giver den heller ingen mælk.”

Hm, “En kvie er en ko…”, står der! Så er der måske alligevel brug for udtrykket “en kvieko”? Hvem ved? Måske Ejnarsminde gør?

Et andet sted på nettet kan man læse, at det er først, når kvien efter ni måneders drægtighed har fået sin første kalv, den kaldes for en ko. Det vil altså sige at det ikke er en ko, der første gang er drægtig, men en kvie.

I ODS’en oplyses man om at: “Først naar den havde faaet sin anden Kalv, kaldtes den “Ko”. Jamen, så er vi da rigtigt nok på Herrens mark, for er det, når kvien har fået sin første eller anden kalv, den må kaldes for en ko?

I Den store danske encyklopædi er kvie i kvægbruget en betegnelse for et mere end et år gammelt hundyr. “Når kvien har født sin første kalv, kaldes den en 1.-kalvs-ko. Kvien er kønsmoden ved 12-14-måneders-alderen, og drægtighedstiden er ca. 280 dage, men det tilstræbes i avlen, at kvien ikke kælver, før den er ca. 26 måneder gammel.”

Meningerne om kalven, kvien og koen er med andre ord delte – i hvert fald over tid, for oplysningerne i ODS’en omfatter rigssproget fra 1700 til ca. 1950.

Nu må Ejnarsminde rede trådene ud. Er kvieko “dobbeltkonfekt”, sådan som lille hævder. Skal kviekoen med i Pludrs database, eller skal den ikke? Og nøjagtigt hvornår bliver en kvie til en ko?

Ejnarsminde: Kvieko er et vrøvleord.
Der er derimod pudsigt nok noget som kaldes en tyrekvie.
En tyrekvie er hundyret af et tyr/kvie-tvillingepar.
Det forholder sig sådan, at kalvefostrerne påvirker hinanden hormonalt under drægtigheden, således at kun 10 pct. af kvierne fra en tyr/kvie-tvillingefødsel kan blive drægtige, selvom de kommer i brunst på normal vis.

Og der har over tid været forskellige opfattelser af, hvornår en kvie bliver til en ko.
I vore dage er den almindelige opfattelse (og også min iøvrigt), at en kvie bliver til en ko, når den har kælvet første gang.

Tidligere handlede det i høj grad om tandskifte. På marked så man tænderne an, og ud fra tandskiftet blev hundyret benævnt kviekalv, kvie eller ko.
Jeg bliver nødt til at kontakte en gammel handelsmand eller to for at udrede disse tandskifter; men sikkert er det, at et hundyr blev kaldt kvie længere tid for et par generationer siden, så der er sket et sprogligt skred. Det kommer jeg tilbage med senere.

-Og så er der jo iøvrigt også græskvier, løbekvier og kælvekvier at vælge imellem.