Month: November 2011

Efter at en stor håndfuld brugere har haft problemer med at komme på chatten, har vi nu undersøgt sagen nærmere.

Det viser sig, at være Avast anti-virus som blokerer for chatten.

Du skal derfor deaktivere Avast’s “Web-Shield” funktion, hvis du ønsker at benytte Pludr’s chat.

Den tekniske forklaring er, at vi benytter en teknologi til chatten som hedder WebSocket. Denne teknologi er en ny standard i browsere, som tillader din browser at holde en konstant forbindelse til en web-server. Dette benytter vi til at sende nye chat-beskedder live til din browser.
Teknologien er blevet taget i brug af stort set alle nyere browsere og er blevet godkendt af alle anti-virus producenter på nær Avast.

Af en eller anden årsag har Avast besluttet sig for, at denne teknologi ikke er sikker og har derfor valgt at blokerer for den.

Avast er blevet informeret om problemet, da vi er langt fra den eneste instans som benytter denne teknologi, men det lader ikke til, at de har tænkt sig at gøre noget ved det.

Dette er selvfølgelig beklageligt for jer som benytter Avast, men vi har besluttet os for IKKE at gå tilbage til gammel teknologi blot fordi en enkelt anti-virus producent vil være på tværs. Det håber vi selvfølgelig at I vil have forståelse for.

 

OPDATERING:

Det lader til, at den seneste opdatering til Avast anti-virus fikser det problem, som gør at Avast blokerer for chatten.

Nøj, hvor var den drilsk – spillepladen forleden. Og nøj, hvor har Siri_O et stort vokabularium, og med det strøg han først over målstregen eller rettere: Til tops på Pludrs high score-liste.

Lad os straks knække et udvalg af de hårdeste nødder:

BENTONIT: er en lys og blød lerbjergart med stor teknisk betydning. Bentonit er fremkommet ved omdannelse og forvitring af glasholdig vulkansk aske. Bentonit anvendes fx i boremudder til olieftersøgningsboringer, som bindemiddel i støbesand, som vandstandsende membraner under lossepladser og til forsegling af dæmninger samt som bindemiddel i maling og papir og til valkning af stof.

BIOTIN: er et vandopløseligt vitamin, der også er blevet kaldt vitamin H. Biotin findes bl.a. i lever, nyre, mælk, fisk, gær, nødder og kornprodukter. Det er nødvendigt for normal vækst og indgår i omsætningen af fedt, kulhydrat og protein i kroppen. Det daglige behov er ca. 30-100 μg.

BIOTIT: er opkaldt efter den franske fysiker J.-B. Biot. Det er et mørkt glimmermineral – et brunligsort mineral, der findes som plade- eller tavleformede, ofte sekskantede krystaller, som kan spaltes op i tynde, bøjelige blade. Biotit er vidt udbredt i magmabjergarter, fx granit, og i metamorfe bjergarter, fx glimmerskifer.

BONIT: er en fællesbetegnelse for en del mindre tun-arter, der sjældent bliver over 1 m. Boniter danner grundlag for et økonomisk meget vigtigt fiskeri i alle tropiske havområder.

EBONIT: er hårdtvulkaniseret gummi, som fremstilles ved opvarmning af kautsjuk med 30-50% svovl. Ebonit er hårdt og stærkt og kan bearbejdes som træ. Ved polering bliver det sort. Ebonit er en god elektrisk isolator, og en stang heraf bliver ved gnidning med et katteskind negativt opladet.

NIOB: eller niobium er grundstof nr. 41, placeret i det periodiske systems 5. gruppe; atomtegn Nb. Niobium er et ret bestandigt, gråt tungmetal. niobiums smeltepunkt er 2468 °C. Niobium er meget korrosionsbestandigt og anvendes i reaktorteknologi og i specielle vakuumrør. Niobiumlegeringer bruges i superledende magneter, og niobium er en vigtig bestanddel i superlegeringer og stål til højtemperaturanvendelser. Små mængder niobium indgår også i nogle rustfri stål og stål, bl.a. til svejsning.

ORIGO: I matematik er origo begyndelsespunktet i et koordinatsystem.

SENITI: Er møntenhed i Tonga. 1 pa anga = 100 seniti = 3.26 kroner.

TIYIN: Er møntenhed i Uzbekistan. 1 sum = 100 Tiyin = 18,19 kroner.

Undersøgelser både i Danmark og i udlandet har vist, at mange voksne har et ordforråd på 50.000-70.000 ord, og at et barn i 1. klasse allerede har et ordforråd på 5.000-10.000 ord.

I Pludrs database er der snart 178.000 ord, så der er nok at vælge imellem.

I Pludrs database er der efterhånden mange fremmeord. Og heldigvis for det, for de er jo med til at give os allesammen noget at gruble over. De er stopklodser, som vi må overkomme for at nå i mål – uden dem ville det næsten være for nemt. Men nogle af fremmedordene er dog også så specielle, at de er med til at give Fritz overarbejde. Vi taler om lægelatin, som vi – eller rettere Fritz – har besluttet at bandlyse i Pludrs database.

Den slags er dog langt lettere sagt end gjort. Tag nu for eksempel ordet, allel, der bruges i mange lagefaglige sammenhænge – sprøg bare Google. Derfor har Fritz da også slettet allel fra databasen. Nu gør Preben Riis Sørensen imidlertid opmærksom på, at allel er ikke lægelatin, men et fagudtryk indenfor arvelighedslære.

Alleler er almindeligt kendt og indgår i f.eks. gymnasieundervisning, mener Preben. Men ikke nok med det – Preben forsøger også at definere ordet, lægelatin:

“Lægelatin er latinske betegnelser for noget, der i forvejen har et dansk navn, eller er så specielt at det kun har et latinsk.”

Tjah? Selv om det lyder besnærende enkelt, så kan det alligevel være svært at vurdere, om vi – eller rettere: Fritz har at gøre med et lægelatinsk ord eller et almindelig fremmdord.

I Den store danske Encyklopædi kan man om lægelatin blandt andet læse:

Lægelatin, lægers faglige sprog. Medicinske tekster findes på græsk fra 400-t. f.Kr. og på latin fra 1. årh. e.Kr. De oprindelige græske udtryk blev oversat til latin eller latiniseret. Det lægelige fagsprog hentede sine begreber fra datidens hverdagsudtryk. Når lægelatin anvendes i fordansket form, ændres de græsk-latinske endelser og bøjningsformer, så de kan følge danske normer. De latinsk-græske udtryk indgår næsten uændret i engelsk, der siden midten af 1900-t. er det internationale medicinske sprog.

Andre autoritative kilder forklarer:

“Lægelatin” er meget forskellig fra rigtig latin. Ofte bruges “slang”, der ikke kan findes i ordbøger, for slet ikke at nævne, at mange ord også er af halv/hel græsk oprindelse.

Den slags statements gør det heller ikke lettere for Fritz, der ikke kender meget til latin udover: Lægtilæs kulitorum lægkun feminirum. Men heldigvis får han jo også hjælp af Pludrs sprogrøgtere.

Lad os da så godkende allel og vedkende os arvelighedslæren fra de gode gamle grækere og deres conquistadorer – romerne.

Credo nos in fluctu eodem esse – Jeg tror, vi er på bølgelængde.