Græsk antidosis

På spillepladen forleden var der et lille ord, som i oldtiden sagtens kunne have givet anledning til en græsk tragedie til søs. Det er ordet, trier, der i sin tid var det mest brugte krigsskib i Middelhavet. Trieren var et frygtindgydende våben – et 37 meter langt og seks meter bredt skib med en besætning på op til 200 mand. 170 af dem var roere, og de var udstyret hver sin åre og placeret i tre rader over hinanden. Det store antal roere kombineret med en gigantisk rambuk af bronze fastgjort til forstavnen gjorde trieren til et offensivt våben. Grækerne brugte det til at angribe fjendens skibe fra siden.

Trieren var et kostbart våben, men i Athen og flere andre græske bystater blev visse statsudgifter ikke afholdt af statsindtægterne, men ved at pålægge en rigmand som borgerligt ombud i et år at påtage sig udgiften til forskellige opgaver eller såkaldte liturgier, der skulle finansieres. Der var to slags liturgier: festliturgier og flådeliturgier.

De vigtigste festliturgier var choregi og gymnasiarchi. Ved en choregi skulle den liturgipligtige rigmand for egne midler træne og ekvipere et af de dramatiske kor, som optrådte ved festspillene i forbindelse med Dionysosfesterne og thargelierne. Ved en gymnasiarchi skulle rigmanden betale udgifterne til en af sportskonkurrencerne ved Panathenæerfesten og visse andre kultfester. Men den kostbareste og mest krævende form for liturgi var trierarchiet, som bestod i, at den udpegede rigmand i et år skulle vedligeholde og kommandere et krigsskib.

I Athen i midten af 300-t. f.Kr. var det de 1200 rigeste borgere, der på skift måtte påtage sig de hen ved hundrede festliturgier og flere hundrede flådeliturgier om året.

Hvem ved, måske kunne Grækenland have undgået den nuværende græsk-økonomiske tragedie, hvis ikke de rigeste borgere – sådan som vedholdende rygter vil vide – havde undladt at betale skatter. I gammel tid var det bystaten, der forestod fordelingen af liturgierne, men hvis en person mente, at han uberettiget var blevet pålagt en liturgi, kunne han protestere ved en særlig proces, kaldet antidosis.

Hvis en rigmand således mente, at staten uberettiget havde pålagt ham en liturgi, for eksempel at udruste og kommandere et krigsskib, kunne han udpege en anden rigmand og forlange, at han skulle overtage liturgien, eller også skulle de bytte formuer. Hvis den anden borger afslog udfordringen, blev der nedsat en folkedomstol, som afgjorde hvem af de to, der skulle afholde udgifterne til liturgien.

Gad vide, om EU med sine seneste økonomiske krav til Grækenland for at redde landet fra statsbankerot kunne finde på at kræve liturgier genindført? I så fald bliver der næppe brug for hverken festliturgier eller flådeliturgier, men en liturgi, der kan få en synkende skude på ret køl igen, efter en triersk tragedie.

Solasteridae

Søsol
Søsol

Midt i al vinterkulden kunne vi på spillepladen forleden glæde sig over de to små ord, solig og søsol.

Hvem der bare havde lidt sol at varme sig med? Ved havet eller ved søen kunne såmænd være underordnet, bare man kunne sole sig til lidt varme og måske smelte lidt af den søis, som vi også havde med på spillepladen.

I det hele tage var den spilleplade en kold omgang med ord som isrig, søis og issø. Nej, lad os så hellere varme os med lidt søsol.

Sådan findes der mange former for sol: aerosol, parasol, konsol og sort sol, bare for at nævne nogle få.

Og lad os så straks skynde os at kaste lidt sollys over det andet lille sol-ord, som vi havde med på spillepladen, nemlig solig. Hvis nogen skulle have fået den opfattelse, at solig er et af de landbrugsudtryk, som Ejnarsminde har forslået, kan de godt tro om igen. Det er i stedet det danske udtryk for det engelske “sunny” og for det tyske “sonnig”. Tjek det selv her:
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=solig