Så blev vi da så kloge!


Gårsdagens spilleplade rummede et usædvanligt stort opbud af udfordringer for sprognørder. Dem er der heldigvis nogle stykker af her på Pludr. Uden dem ville flertallet af pludrspillere sikkert heller ikke være nået i mål. Mange pludrspillere ramte den aften nemlig fortvivlende hurtigt muren. Derfor var det også godt gået af high scorens top tre: 1. Maggie, 2. idakit og 3. nettep – til sidst fik de da alligevel væltet muren.

Lad os straks undersøge nogle af murbrokkerne, hvoraf langt de fleste kan findes i Den danske Ordbog. Dog er er der lige et par stykker, hvor man – for at få op klaret betydningerne – må ty til Gyldendals Den store danske Encyklopædi. Her er et udvalg af de brokker, som Fritz har gransket:

AIGU
er et accenttegn – et tegn, der kan hjælpe til at skelne mellem forskellige udtaler af et bogstav, fx accent aigu: ´

AINU
er en minoritet på Japans nordligste ø, Hokkaido. Ainuerne adskiller sig racemæssigt fra japanerne og er bl.a. karakteriseret ved en kraftig kropsbehåring.  Ainuerne menes at være de oprindelige beboere af de japanske øer. Sakhalin og de sydlige Kuriler har haft en ainubefolkning helt ind i 1900-t. Der er i dag knap 25.000 tilbage

ANNUA og ANNUUM
kommer af det latinske, annus, og betyder årlig indtægt/ årlig ydelse eller årlig bevilling til et bestemt formål. Begge ord er navneord og bøjes i følge Den danske Ordbog: annuet, annua, annuaene. et eksempel på ordets brug angives også i Den danske Ordbog: “F.eks. koster det ca. 50.000 kr at uddanne en specialestuderende – en udgift vi ikke kan dække via annuum”.

AUDIT
kommer af det latinske auditus, der betyder “høring”. I Den danske Ordbog forklares audit med en “undersøgelse af om en virksomheds eller institutions produkter, ydelser, arbejdsmetoder m.m. opfylder en række nærmere specificerede kvalitetskrav”. Ordet bruges fx i forbindelse med ISO-certificeringer.
Audit er således en systematisk gennemgang af for eksempel en virksomheds eller organisations kvalitetshåndbog, hvor denne holdes op mod hverdagen i virksomheden.

BAUD
er i følge Den danske Ordbog: en måleenhed som angiver hvor hurtigt data kan overføres via fx telefonnettet, defineret som 1 signalelement overført pr. sekund, idet hvert signalelement kan bestå af flere bits. Måleenheden, baud, er opkaldt efter den franske ingeniør Jean M.E. Baudot (1845-1903), som opfandt et telegrafisk trykkesystem. et 1200 bps. modem overfører faktisk 300 baud, men flytter 4 bits pr. baud (4 x 300 = 1200 bits pr. sekund)

HAHNIUM
er i følge Den danske Ordbog: “grundstof nr. 105; syntetisk fremstillet, radioaktivt grundstof, symboliseret ved de to bogstaver Db.” Db for dubnium hvor hahnium er synonymet. tidligere blev dubnium/hahnium kaldt for unnilpentium. Alt sammen i følge Den danske Ordbog. Her kan man også læse, at man kender 16 isotoper af dubnium, som alle er radioaktive.

HIAT
er i følge Den danske Ordbog: et sammenstød af to vokaler fra hver sin stavelse. Ordbogen giver følgende eksempel på ordets brug: “Aida, Fiona, Mao, violin, dialog, ruin er ikke diftonger. Vokallydene fordeler sig her på to stavelser; de står i hiat”.

NANDU
er en sydamerikansk strudsfugl. Den største (almindelig nandu, Rhea americana, 1,4 m høj, 20-25 kg) er udbredt fra NØ-Brasiliens højsletter til det centrale Argentinas pampas, den anden (langnæbbet nandu, Pterocnemia pennata) fra Sydperu til Patagonien.
Ordet nandu kommer via spansk eller portugisisk fra et tupí-guaraní-sprog. Nanduer ligner strudse, men har tre veludviklede tæer og noget større vinger, der bruges som “ror” ved skarpe kursændringer under løb og også har en funktion under hannens parringsspil. Nanduer færdes i flokke og lever af blandet plante- og dyreføde.

PUNAN
er en bestemt befolkningsgruppe blandt flere forskellige nomadefolk, samlere og jægere, som samlet betegnes som dayaker, og som befolker det indre af Borneo. Dayakerne består af ca. 50 etniske minoriteter, bl.a. iban, kenyah, kayan og en mindre gruppe, punan, der lever af jagt.

SHAG
er i følge Den danske Ordbog: fintskåren tobak der ryges i pibe eller rulles til cigaretter. Ordet kommer fra det engelske shag, der er et udtryk for “filtret uld”.

STADIUM
er i følge Den danske Ordbog et navneord og på dansk kan man åbenbaret frit vælge, om man vil bruge ordet, stadium, eller ordet, stadie. Men det er kun i ubestemt ental og i ubestemt entals ejefald, man kan bruge endelsen “um”: stadium og stadiums. Et stadium hedder altså ikke “stadiummer” i flertal, men stadier.

TAHIN og TAHINA
er i følge Den danske Ordbog pasta af knuste, malede sesamfrø, især brugt som ingrediens i mellemøstlige madretter. Ordet er kendt på dansk siden 1982 og kommer fra det arabiske, tahini af roden tahana ‘male, knuse’. Tahin og tahina forekommer også på dansk i to andre varianter: tahine, tahini – altsammen i følge Den danske Ordbog.

VEDA eller i flertal: VEDAER
I følge Den danske Ordbog hører vedaerne til hver af fire samlinger af skrifter fra den ældste indiske religiøse og filosofiske litteratur fra omkring 2000 f.Kr. Ordet kommer fra sanskrit: veda ‘viden, kundskab’.

Og så kan vi da glæde os over, at det er med VEDA som med PLUDR – begge dele giver ‘viden og kundskab’.  Og så vi blev altså alligevel så kloge, som Fritz allerede lovede i overskriften til dette indlæg.

Seladu seladim

På spillepladen forleden var der et lille magisk ord, hokus, som man også kan finde i Den danske Ordbog. Her forklares det, at udtrykket, hokus pokus, er en forvanskning af en pseudolatinsk trylleformel: hax pax max Deus adimax.

Her er et lille udvalg af alt det hokus pokus, Fritz har fundet rundt omkring på internettet:

Hocus pocus er det engelske udtryk, og slår man de to ord op i Oxford English Dictionary, kan man blandt andet læse, at ordene kommer fra den samme pseudolatinske trylleformel.

Hokus pokus får også ofte følgeskab af et lige så pseudolatinsk ord, filiokus – dog ikke i Holland, hvor magikere foretrækker at slutte hokus pokus med ordene “pilatus pas”.

Hokus pokus er formentlig en forvanskning af en latinsk sætning fra den katolske messe: “Hoc est corpus filii”, som betyder “dette er sønnens legeme”. Sætningen blev brugt under nadveren i middelalderens Danmark, hvor alle kirkelige handlinger foregik på latin. For den almene dansker var det dog sort snak, så det latinske udtryk er hurtigt blevet til vrøvlesætningen “hokuspokus filiokus”

En anden og næsten lige så brugt trylleformular er: Abracadabra, der siges at stamme fra senantikken, og det bruges stadig af tryllekunstnere. Ordet er muligvis afledt af Abraxas, en gnostisk guddom, hvis navn på græsk havde talværdien 365 og således repræsenterede året.

Senere i europæisk folketradition brugtes ordet som en trylleformular mod feber. Ordet blev skrevet op på en seddel i et såkaldt nedtællingsskema:

ABRACADABRA
.ABRACADABR
..ABRACADAB
ABRACADA
….ABRACAD
…..ABRACA
……ABRAC
…….ABRA
……..ABR
………AB
……….A

Det skulle symboliserede sygdommens gradvise forsvinden. Den syge skulle så spise en linje af bogstaverne hver dag eller bære sedlen om halsen en vis tid, hvorefter den blev kastet bort eller brændt. Samme tryllemiddel findes allerede beskrevet hos den romerske forfatter Quintus Serenus (300-t. e.Kr.).

Den slags magiske trylleformler findes der sikkert mange af. I Den store danske Encyklopædi nævnes for eksempel satorformlen:

SATOR
AREPO
TENET
OPERA
ROTAS

Formlen kendes tilbage til antikken, hvor den blandt andre steder er fundet som indskrift i Pompeji (1. årh. f.Kr.). Formlen, har den sindrighed, at de fem ord, når de skrives ind i et magisk kvadrat, kan læses på mange forskellige leder. Trods flere tydningsforsøg må den anses for at være en sammensætning af uforståelige ord eller bogstaver, der anses for at have magisk kraft. I Danmark optræder satorformlen på en kalkstenskvader i Skjellerup Kirke ved Hobro (ca. 1200) samt i læge- og trolddomsbøger fra 1600- til 1800-tallet.

I middelalderen fandtes der også såkaldte besværgelsesformularer, som man kunne læse i såkaldte cyrianus’er. Der er tale om forvanskede latinske Ord, – skriver en P. Klitgaard: “hvis oprindelige Form kun vanskeligt eller slet ikke kan udfindes, og det kan maaske derfor være af Interesse at fremdrage en Maade til at vise igjen paa, som blev brugt henimod Aar 1600. Af Viborg Landstings Dombog A, 1620, Fol. 526 f ses, at Skolemesteren Anders Christensen i Ørum i Thy var anklaget for Trolddomsbedrift, og som Bevis mod ham fremlagdes en Bekjendelse, som den i Aaret 1601 for Trolddom brændte Jesper Degn havde gjort. Det hedder deri, at Jesper havde laant en Lægebog af Anders Skolemester i Ørum By, og deri stod skrevet, hvorledes en skulde vise igjen, det som stjaalet var, „som er nogen Ord skrevet paa Bunden af en Lergryde, og skreven deres Navne, som tvivles paa, paa Sedler og svøbe ind i Ler og kaste dem i Vand i Gryden, og skulde de tilfor?? skrive paa Grydebunden disse Ord: Ghristus Regnat, Ghristus Vincit, Ghristus Imperat; og skulle de siden læse derover: „Juslus [es] domine et regtum iudic[i]um tuum.” Der omtales ikke, hvorledes Tyven derefter aabenbaredes, det maa vel formodes, at hans Ansigt skulde vise sig paa Vandfladen i Gryden; men den sølle Jesper Degn paastod, at han intet kunde „af samme Handel, førend han fik forskrevne Bog”.

Nu til dags kender vi tryllefrmularer fra Harry Potter – for eksempel: Meteolojinx Recanto, der kan forhekse vejret, eller Wingardium Leviosa, der kan ophæve tyngdekraften. Selv ikke Pyrus i julekalenderudsendelserne på tv kan holde sig tilbage: Annorium, stellarium, kvisido, Kalorius. Accereleratum, descelleratum!

Og så er der jo også: Sim seladim bam ba seladu seladim, men om den besværgelse kan få Sesam til at lukke sig op, må jo komme an på en prøve!


http://castroller.com/Podcasts/Sprogminuttet/2180400