Nyt betalingskort?

Der er rigtig mange betlaingskort som udløber i år og det er derfor vigtigt, at du som VIP bruger husker at opdatere dine betalingskort-informationer, hvis du ønsker at fortsætte med at kunne forlænge dit VIP medlemsskab.

Dette gør du ved at logge ind på www.ewire.dk med de oplysninger du brugte sidste gang du foretog et køb.
Herefter kan du på Ewire’s hjemmeside rette dine betalingskort-informationer, hvorefter du igen kan foretage et ganske normalt VIP køb på www.pludr.dk

Fortsat god ordjagt!

Så let som at klø sig i nakken!

deni
Makedonsk deni

Alt for let skal det jo helst ikke være, men det var det da heller ikke forleden, da der på dagens spilleplade gemte sig et lille og efter min mening meget drilsk ord, adeni. Hvordan nogen overhovedet kan finde et sådant nålen-i-høstakken-ord, kan være svært at forstå. Men fundet blev det jo – til sidst.

Så er det, Fritz spørger: findes der overhovedet nogen Pludrspiller, som kender betydningen af de fire små bogstaver? Lad gå med de tre bogstaver, deni, for dette ord har vi da før stiftet bekendtskab med. Men adeni – hvad i alverden betyder det? Ja, Fritz måtte da lige bede Google om hjælp, og her blev han så belært om, at ordet kommer af det græsk klingende, adenia, der er det samme som pseudoleukæmi. Hvor svært kan det være? Men at adeni er en kirtelsygdom, der ligner leukæmi, er altså ikke det rene barnemad. Faktisk har Fritz straks trukket det røde kort – adeni er efter hans mening en joker, altså et ord, som man kun kan score en enkelt gang på her på Pludr, inden Fritz sletter det fra databasen med henvisning til, at adeni er lægelatin.

Så er det straks noget andet, hvis vi nøjes med at slette A’et. Deni kender vi allerede, for det er jo den makedonske møntenhed. Èn makedonsk denar er nemlig 100 deni. Men hvis der skulle være en og anden Pludrspiller, der så vil hævde, at har man flere – for eksempel 100 af den slags, så må deni i flertal vel hedde denier?

Men så enkelt er det selvfølgelig ikke. Det må jo heller ikke være alt for nemt at “pludre”. Nej, denier kommer fra fransk: denier, der igen er afledt af det latinske denarius, som oprindelig var en møntenhed, jævnfør denar. At det forholder sig sådan er vel indlysende eller hur? De uvidende kan blot slå ordet op i Den danske Ordbog.

Her kan man så også læse, at denier er en måleenhed for tynde (endeløse) tekstilfibres finhed, defineret ved vægten 1 g af 9000 m tråd især om silketråde. Her kunne Fritz så godt tænke sig at vide, hvor mange meter får man så med et gram af 9000 meter silketråd?

Tjah, i Ordbog over det danske Sprog kan man måske forsøge at forstå et sådant regnestykke. Her forklares det nemlig, at denier er et:

“mål for en tråds finhed (jf. Finhedsnummer / Nummer sp.1407,39). man (angiver) (garn)Nummeret (for råsilke og tvunden silke) ved f.​Eks. at sige, at man har Raasilke af 28 Deniers, naar 450 meter vejer 28 Deniers. Hannover.​Tekstil.​II.(1930).182. En Denier er lig med 1/20 g; hvis 450 m vejer en Denier, er Finheden 1. Textilbogen.​(1944-46).29. Ved kombinationen af den højst mulige gauge (: mål for masketæthed) med den fineste denier er Taylor-Woods 66 gauge 15 denier den stærkeste af alle fine strømper”.

Det er jo elementært, og faktisk så elementært, at det stod skrevet og forklaret i Alt for Damerne den 23/9, 1952, side 29 i anden spalte, sådan som man også kan læse det i Ordbog over det Danske Sprog. Vi bliver da stadig klogere her på Pludr!

Orixá-ånder fra slavekysten

Hm, på gårsdagens spilleplade var der et lille drilsk ord, som vi faktisk har stiftet bekendtskab med før: Egun og i flertal eguns. Og her vil sprogrøgterne sikkert straks indvende, at så mangler vi jo eguns i ental: egun. Det vil Fritz straks få rådet bod på!

Her er noget af det, Fritz har fundet frem til efter at have googlet rundt på internettet på blandt andet engelsk og portugisisk:

Ordet, egun, har mindst tre betydninger – en befolkningsgruppe, et sprog og en trosretning/livsanskuelse.

På dansk er der ikke skrevet meget om egun/s, dog har en Mikkel Starup skrevet om egun som trosretning/livsanskuelse, som han benævner “egungum”. Læs mere her – bladr ned til afsnittet “Orixá-dyrkelse”:
http://www.mikkelstarup.dk/publikationer/Religio_3.htm

Strækningen fra Badagry (Agbadaigi) i Nigeria til Cotonou i Republikken Benin var egun-land. På grund af interne stammekrige, blev eguns og  nogle andre nabostammer erobret af Oyo og tvunget til at betale skat og give hyldest til Alaafin. Alaafin er i denne forbindelse en kejserlig titel, og på yoruba bedtyder alaafin “indehaveren af paladset”. Under den kejserlige magt blev eguns garanteret sikkerhed under yoruba’ernes suverænitet. På den måde blev de yorubaborgere, selv om deres nationalitet ikke er Yoruba.

Eguns er ikke bare et folkefærd fra Benin – det er også en trosretning/livsanskuelse. Eguns er således de dødes ånder hovedsageligt af vores egungun (forfædre), der er gået videre ind i de dødes rige. Vi har allesammen eguns med os. Eguns spænder fra familiemedlemmer, der er døde, til de ånder, som Gud har udpeget til os. Det siges, at Gud udpeger os en række eguns, når vi er ved at blive født. Han sender dem til os, når din mor føder, og det er dér, de er udpeget til at gå med os og våge over os.

læs mere her:
http://agolaroye.com/Egun.php

Det er ikke kun i yorubaernes Afrika, man dyrker eguns-ånder – også i Sydamerika er der eguns på spil. I Brasilien er der to sådanne eguns-trosretninger, hvis fælles kerne stammer fra det tidspunkt, da slaveri blev almindeligt – den ældste er i Ponta D’Areia og i Itaparica, Bahia.

Læs mere om eguns her:
http://www.unhcr.org/refworld/topic,463af2212,469f2ea82,3ae6ad6e7c,0,,,.html

og her:
http://www.answers.com/topic/egungun

Jeg tør ikke sige, om handlingen i den tyske mesterinstruktør, Werner Herzogs, fantastiske film “Cobra Verde” udspiller sig i egun-land, men det er i hvert fald noget, der ligner. Filmen er virkelig værd at se/anskaffe på dvd: