Month: May 2012

Hm, blandt de mange mærkværdige ord, vi efterhhånden har stiftet bekendtskab med her på Pludr, var der ét på spillepladen forleden, lindy, som nogle måske ville mene er en joker. Vi repeterer lige, hvad en joker er her på Pludr. En joker er et ord, som ikke hører hjemme i Pludrs database, men som ikke desto mindre alligevel har sneget sig ind. Det kunne være et stednavn, et firmanavn, et egennavn eller et navneord med med ejefalds-s. Alle den slags ord har vi aftalt skal luges ud af databasen.

Men lindy skal forblive, også selv om det lyder som et pigenavn. Det er det sikkert også, men slår man ordet op i for eksempel Den Store danske Encyklopædi, kan man læse, at lindy er et ord, der indgår i udtrykket – eller rettere dansen “lindy hop”.

Lindy hop er en swingdans, der opstod i slutningen af 1920′erne. Den havde sin storhedstid i 1930′erne og 1940′erne. Lindy hop udviklede sig fra og overskyggede snart den populære dans Charleston. Dansen fik navnet “lindy hop” i 1927 ved en maratondans i Savoy Ballroom i New York, hvor en sort danser ved navn George ”Shorty” Snowden blev spurgt, hvad det var for nogle forrygende vilde trin, han lavede, og han svarede ”lindy hop”. Han havde lige læst avisoverkriften ”Lindy Hops The Atlantic” (om piloten, Charles Lindberghs, netop overståede nonstop flyvning over Atlanterhavet!)

Så langt så godt, men jokerne er vi langt fra færdige med. De dukker pludselig op, som de gjode det senest med najse og bass. Najse er en bøjningsform af tillægsordet najs, der igen er en alternativ form af ordet, “nice”. Men den slags alternative staveformer har vi for længst besluttet at droppe her på Pludr. Så Fritz har skyndt sig at slette najse og de tilhørende bøjningsformer fra Pludrs database. Det sammen har han gjort med ordet “bass”, som jo er det engelske udtryk – på dansk nøjes vi ved et enkelt s: bas.

Læs mere om lindy hop: http://www.swingshoes.dk/hvad-er-lindy-hop/

På spillepladen forleden var der et sjovt lille ord, som sagtens kunne trænge til en forklaring – en hulko. Her taler vi ikke en noget, som er hult, men om noget med et hul i, nærmere bestemt en sten med et hul i, som man kan finde mange af rundt omkring.

I gamle dage brugte børnene den slags sten som legetøj. De bandt en snor i stenen og kunne så trække den og lege, at de trak koen på græs eller hjem i stalden til malkning. Den slags legetøj – altså en sten med et hul i – blev benævnt hulko.

I en publikation fra Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning på Aarhus Universitet kan man blandt andet læse at:

Ordets første del er substantivet hul, og det er jo rimeligt nok, da ordet betegner en sten med hul i (brugt som legetøjs-ko – og i gamle dage også af fiskere langs Vesterhavet som tyngdesten i nederste reb af et fiskenet). Normalnavnet for legetøjet er da også i hele Jylland hwolkow (= hulko). Men formen, hwolbokow, er også brugt som sideform til hulko.

Men hvad er det for en stavelse, -bo, der har sneget sig ind i formen hwolbokow? Nogle har ment, at det skulle være et nedslidt “-boret”, men det er meningsløst. De sten, børn og fiskere gik på jagt efter, var netop ikke udborede, men havde hul fra naturens hånd. Det er snarer et “-båret”, vi finder resterne af – i betydningen født, jf. gamle rigsmålsord som fuldbåren (om et barn: født hel og rask). I så fald betyder hwolbo- “født med hul i”, med hul i fra starten, altså netop ikke et hul nogen har lavet. Efterhånden er enhver forståelse af stavelsen, -bo, gået tabt. Bo kom simpelthen til at betyde “med hul i, hullet.” Derfor kan man også finde gamle oplysninger om, at man kunne sige “Mi sokker ær hwolbo” (= mine sokker er hullede).

Sten med hul i var de fleste steder et populært legetøj i svundne tider, men fra det mere skovrige Østjylland kender man også pinde, træklodser, kogler o.l. anvendt som legetøjskøer. I nogle strandegne, f.eks. ved Vadehavet, brugte man til gengæld sneglehuse.

Hulkøer er også noget, som fossiljægere “leger” med. “Paramoudra” er det populære navn blandt fossiljægere, men det egentlige og videnskabelige sporfossilnavn er: Bathichnus paramoudrae.

Bathichnus paramoudrae er navnet på et sporfossil, som kendes fra kridt- og kalklag i Nordvesteuropa, fra Irland over Frankrig, England og Tyskland til Danmark. Det kendes også lokalt under navnet “Urtepotter” eller “Flintkrukker”. Sporfossiler er i modsætning til kropsfossiler ikke skaller, knogler og lignende, men netop kun sporene, fx gravegange.

Aha, kan de undrende pludrspillere nu udbryde – hulko eller paramoudrae kan med andre ord være sten eller forsteninger med et hul igennem. En sådan sten eller hulko i stor størrelse kan man også se på Ebeltoft Havn ved fiskeforretningen, Flyvefisken. Her er måske endda et udflugtsmål for de altid videbegærlige pludrspillere.

Tjek det selv med Google Maps her:
http://maps.google.dk/maps?q=ebeltoft+fiskeforretning+flyvefisken&layer=c&z=17&iwloc=A&sll=56.194131,10.669103&cid=12072724446455036667&cbp=13,333.7,10.6,0,0&panoid=Xzqdv3e-sH4GVhG2ITClxA&hl=da&gl=dk&ved=0CAsQ2wU&sa=X&ei=5a60T-KXLsi38gO1rcSRCQ

Læs mere om Paramoudra:
http://www.geolsba.dk/VigsoeBugt/Paramoudra.html