En joker på Christiania


 
Så havde vi balladen igen – igen måtte Pludr nemlig lægge spilleplade til en joker. Af hensyn til nye spillere må vi hellere benytte lejligheden til at forklare, hvad en joker er:

Pludrs database rummer snart 190.000 ord. Ordene stammer fra alle mulige og umulige ordlister, som har været frit tilgængelige på internettet. Blandt de mange lister med ord er der også ord, som ikke er gyldige på Pludr, for vi har jo en regel om, at stednavne, egennavne, varmærker, forkortelser og ord med ejefalds-s ikke gælder. Problemet er bare, at det praktisk taget ikke manuelt lader sig gøre at gennemgå samtlige databasens snart 190.000 ord for at slette alle de ulovlige.

Derfor har vi så måtte døje med, at der en gang imellem dukker et sådant ord op på en spilleplade. Når det sker, kalder vi et sådant ulovligt ord for en joker. En joker er altså et ord, som ikke hører hjemme i Pludrs database, men som man ikke desto mindre kan score point på en enkelt gang, indtil Fritz får ordet eller ordene slettet fra databasen.

Jokeren, vi her taler om, var selvfølgelig “Brophy”, der er et egennavn. Spørger man Google findes der utallige Brophyer. Her kan du se nogle af dem: Brophyer

En af dem er for eksempel Neil Brophy, der engang spillede live med sit band i Christianias lokalradio.

“Det internationale mandskab i Neil Brophy Band har prøvet lidt af hvert: Én har haft et australsk #1-hit og er blevet interviewet af Rolling Stone, en anden har spillet med operadivaen Kiri Te Kanawa. Så meget desto mærkeligere er det at måtte konstatere, at Neil Brophy Band er en fundamentalt inkompetent debut.” Sådan skrev Gaffa.dk i 2003.

Gaffa kan åbenbart heller ikke lide jokere!

Økseskaft – goddag mand!

Hm, Fritz faldt lige over en tankevækkende rapport fra forskere på Københavns Univeritet, der foreslår, at ny sprogteknologi skal sikre det danske sprog mod digital udryddelse.

Når Google Translate oversætter den danske sætning “Han hælder olie på panden” til “He pours oil on the forehead”, kan vi godt grine lidt ad oversættelsesmaskinens mangelfulde håndtering af nuancerne i det danske sprog. Men  ifølge sprogforskerne illustrerer eksemplet, hvad der sker, når et sprog ikke er tilstrækkeligt dækket ind med sprogteknologiske data:

– Google Translate og andre oversættelsesprogrammer er fremragende redskaber.  Men hvis vi ikke sikrer, at oversættelsesmaskiner også kan fungere ordentligt på dansk, risikerer vi, at værktøjer som netop Google Translate på længere sigt vil skade mere, end de gavner. Vi kan fx forbedre programmerne ved at fodre dem med tekstsamlinger, der sammenligner dansk med andre sprog sætning for sætning, forklarer professor Bolette Sandford Pedersen fra Center for Sprogteknologi ved Københavns Universitet, som er initiativtager til den danske META-NET-rapport Det danske sprog i den digitale tidsalder.

Læs selv om rapporten her: Sprogteknolog

Og så kom Fritz pludselig også i tanke om nogle af de sjove resultater, man kan få, når man forsøger sig med nogle af de automatiske oversættelser, man kan finde på internettet. Rigtigt morsomt bliver det, når man beder oversættelsesprogrammerne oversætte frem og tilbage mellem forskellige sprog.

Hos http://ackuna.com/badtranslator bliver den engelske sætning “some are not bad” efter at være blevet oversat mellem forskellige sprog 27 gange og tilbage til engelsk til: “Some of them are not good.”

Goddag mand økseskaft

Hm, forleden var der et sjovt lille ord, lingo, der om ikke andet kan være os en slags reminder. Med internettet kan vi nemlig alle sammen hastigt være på vej til at blive tosprogede. Engelsk går sin sejrsgang, hvilket vel selv den mest sprogbevidste hjemmefødning af en franskmand i sit stille sind må erkende.

Der findes 6.000-7.000 sprog i verden, og dansk er blandt de 100 største, målt i antal modersmålstalende sprogbrugere. Men dertil kommer en helt uoverskuelig jungle af lingo.

Lingo er jo i følge Den danske Ordbog en modepræget sprogbrug eller jargon, der er karakteristisk for et bestemt emne eller en bestemt gruppe mennesker.

Jamen tag nu for eksempel et af Jan Gintbergs seneste besøg syd for Kongeåen. Scenen, hvor han i det lokale forsamlingshus med tavlekridt og store bogstaver skriver: “JEG SYNES”, er rørende. Da han beder sit publikum af sønderjyske hjemmefødninge give et bud på, hvad det er, han har skrevet, kommer svaret prompte: “A tøws”.

Det er jo lingo, så det basker. Et andet ord for lingo er argot, som i følge Den danske Ordbog er en bestemt faggruppes uofficielle særsprog, især karakteriseret ved afvigende, ofte fantasifulde ord der ikke bruges af udenforstående – altså et slags røversprog.

Den slags uforståeligt sprog, har vi mange andre betegnelser for. Kaudervælsk er et af dem, og man tror næsten det er løgn, men den er god nok – i ODS’en kan man nemlig også finde udtrykket “pluddervælsk”!

Skal vi tale med hinanden på tværs af sprogbarrierer, behøver vi ikke nøjes med engelsk. Der findes mange andre tværsproglige kommunikationsmuligheder. Her har vi så udtrykket, lingua franca, der kommer af det italienske “frankisk sprog”. Oprindeligt skulle det forstås som et simplificeret italiensk iblandet tyrkiske, græske og arabiske ord! Sproget, der senere blev kaldt sabir, var i korstogstiden kommunikationsmiddel mellem arabere og europæiske korsfarere, der af araberne blev kaldt for frankere.

Lingua franca kaldes i dag ethvert sprog, der tjener overregional kommunikation som for eksempel swahili i Østafrika, malaysisk i Indonesien og pidgin i stillehavsområdet. Nogle sprog anvendes udelukkende som lingua franca, for eksempel kunstsprog.

Der er igennem tiderne blevet konstrueret omkring 1000 kunstsprog, flest i 1800- og 1900-tallet, men kun få har nået større udbredelse. Et af de tidligst kendte kunstsprog er den tjekkiske pædagog og filosof J.A. Comenius’ panglottia fra 1665. Af de moderne kunstsprog er esperanto, efterfulgt af interlingua, mest udbredt.

Men ellers er der jo: volapük, latino sine flexione, ido, occidental, novial, interlingua og klingon, bare for at nævne nogle få.

Malayisk i Indonesien eller rettere: indonesisk eller endnu rettere: “bahasa indonesia”, er et sprog, som også jeg har stiftet bekendtskab med. To gange med års mellemrum, har jeg rejst i øriget, der siges at have et af de mindst vanskelige sprog i verden.

Jeg husker stadig, at navneords flertalsformer på indonesisk ikke handler om en eller anden form bøjning eller en speciel endelse. Nej, flertal på indonesisk er blot at gentage navneordet – altså at sige det to gange!

Gado betyder grøntsag, mens gado gado betyder grøntsager, og det er endda så nemt, at man ikke engang behøver at skrive ordet to gange. Man skriver blot gado og tilføjer så et lille 2-tal – altsa gado i anden potens!

Mærkeligt at tænke på, at jeg i Indonesien, nemlig i den store havneby Surabaya, engang blev inviteret til at besøge et hold kursister, der studerede esperanto. Det forstod jeg ikke et muk af, så engelsk var på en måde vores Lingua franca.

Samme dag i samme by oplevede jeg det forunderlige i et bageri, hvor man kunne få serveret fine konditorkager, at lægge øre til to meget gamle og tilsyneladende også meget fornemme indonesiske kvinders samtale. De talte en blanding af indonesisk og hollandsk. Ja, det var da lige før Fritz bildte sig selv ind, at det da var lige før, han kunne forstå den form for pluddervælsk!

Usandsynligt Flyvske Objekter

Det er ikke kun upopulære politikere og talentløse teaterforestillinger, der risikerer at blive udsat for mere eller mindre uidentificerbare flyvske objekter – det risikerer vi sådan set også her på Pludr. Her flyver det med uidentificerbare gloser, som det kræver megen vid at få identificeret!

Men hvis der er nogen, der hellere end gerne påtager sig den utaknemmelige opgave at identificere den slags, så er det ufologer. En sådan stiftede vi endda bekendtskab med på spillepladen forleden.

Normalt har vi ikke for vane sådan at krybe i flyverskjul – og her bør vi så måske lige præcisere, hvad sådan et skjul er for noget – forklaringen har Fritz hentet fra Den Danske Ordbog:

“det at skjule sig for fjendtlige fly ved at lægge sig fladt ned og holde hænderne beskyttende over hovedet.”

Men i følge ordbogen er der også meget andet end fjendtlige fly at tage sig i agt for. I flæng kan Fritz sagtens opremse følgende flyvende identificerbare objekter:

hunde, fisk, havre, sand, helte, aske, både, myre, hollændere, og med lidt god vilje vel også både ører og sjusser.

Ja, selv flyvende cykler a la Star Wars synes nu at være en realitet:

http://ing.dk/artikel/131800-flyvende-cykler-a-la-star-wars-er-nu-en-realitet

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/nye-billeder-ukendt-objekt-i-ostersoen-er-ren-x-files