Utidssvarende utidighed

Tid er ikke noget, man har – det noget, man tager! Det ved da en hver Pludrspiller. Men har har du så også tænkt på, at tid ikke er noget, der går – tid er noget, der kommer!

Sådan er der sagt meget klogt i både “tide og utide”, og skal man tage forklaringen i Den danske Ordbog om dette udtryk for pålydende, så handler det om “meget hyppigt og ofte på ubelejlige tidspunkter”.

Meget hyppigt er måske overdrevet, for det sker kun to gange om året, at vi, om man så må sige, oplever ubelejlige tidspunkter her på Pluder. Det gør vi faktisk kun, når vi går fra normaltid til sommertid og igen, når vi går fra sommertid til normaltid.

Det gjorde vi jo som bekendt natten mellem lørdag og søndag, da vi alle stillede urene en time tilbage. Men da Pludr har fået husly på en server i USA, hvor man endnu ikke er skiftet til normaltid, oplever vi her på pludr pludselig nogle “utider”.

Pludselig er det ikke mere klokken 21 om søndagen og klokken 19 til hverdag og klokken 23 fredag og lørdag, et nyt spil starter, sådan som det plejer. Nej, indtil amerikanerne også får taget sig sammen til at stille urene en time tilbage til normaltid, må vi leve med, at nye spil både begynder og slutter i utide, nemlig en time tidligere end normalt.

USA har også sommertid – på amerikansk kaldet Dayligt Saving Time – men datoerne for skiftet mellem sommertid og normaltid er altså ikke de samme som her i Europa. Amerikanerne skifter allerede til sommertid natten til den anden søndag i marts. Her i Europa stiller vi urene en time frem til sommertid den sidste søndag i marts.

Amerikanerne har sommertid helt frem til den første søndag i november, mens vi i Danmark og det øvrige Europa går tilbage til normaltid den sidste søndag i oktober.

Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland den 30. april 1916 for at spare olie, som der var mangel på som følge af krigen. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.

I 2013 går amerikanerne over til sommertid allerede den 10. marts 2013, mens vi her i Europa venter tre uger, og først går over til sommertd den 31. marts 2013. USA går tilbage til almindelig vintertid den 3. november 2013, og Europa går tilbage til normaltid den 27. oktober 2013.

Men den tid, den sorg.

Netværksproblemer

Vores hosting-udbyder oplever i øjeblikket netværksproblemer og der kan i den forbindelse forekomme ekstra lange svartider når du forsøger at tilgå Pludr.
Problemet burde blive løst inden for den næste times tid.

Opdatering kl. 21:34

Vi oplever fortsat problemer. Vi er dog ikke de eneste som er berørte af problemet. Flere store online services er også berørt fx Reddit, Foursqure og Minecraft.
Vores hosting-partner arbejder derfor på højtryk for at løse problemet.

Opdatering kl. 22:15

Vi oplever fortsat problemer, men vores hosting partner melder nu at deres systemer er begyndt at komme online igen. Der kan dog gå lidt tid før de servere som Pludr befinder sig på bliver genstartet. Der kan derfor gå lidt tid inden spillet er online igen.

Opdatering kl. 22:29

Det lader til at spillet igen kører som det skal, men vi venter dog på svar fra vores hosting partner for at få dette bekræftet.

Opdatering kl. 22:52

Problemet skulle nu være løst og spillet kører igen som det skal.
Hvis du fortsat oplever problemer er du velkommen til at kontakte os på [email protected]

Vi beklager problemet og ønsker alle fortsat god ordjagt! 🙂

Save Our Souls

Så var der igen en joker på spillepladen, og denne gang var det en af de sjældne forkortelser, der har sneget sig ind i Pludrs database. Vi taler om “assits” ikke at forveksle med “assist”, der jo er et almindeligt forekommende ord i holdspilssportsgrene(!). I flere holdspil er en assist således en aflevering, der udspiller et forsvar, og som fører direkte til en scoring. I bl.a. basketball og i ishockey føres regnskab med de enkelte spilleres assists ligesom med scoringer.

Den slags kan Google finde masser af, men det tankevækkende er, at Google også kan finde et hav af eksempler på stavefejl, hvor assist bliver til “assits”. At google på den måde kan afsløre danskeres stavefærdigheder er ikke noget nyt – internettet vrimler med forkert stavede ord på dansk.

Men assits er ikke nødvendigvis en stavefejl – det kan nemlig også være en forkortelse – ikke på dansk ganske vist, men på engelsk: A Smart Simple IT Solution forkortes således til “assits”, som man kan finde med Google, Google Maps eller med Google Earth. Assits er således forkortelsen for firmaet af samme navn: www.assits.co.uk

Når vi nu alligevel er i gang med de tre W’er eller url, som den slags også forkortes til – URL står for universal resource locator – så er det tankevækkende, at forkortelsen, www, bliver umanerligt langt, når man skal udtale den på dansk eller endnu værre skrive den: dobbelt-v, dobbelt-v, dobbelt-v (sjovt, at w her bliver til enkelt-v, og tankevækkende, at man ikke kan slå stavemåden for w op i ordbøgerne!). Disse dobbelt-v’er er jo efterhånden også blevet overflødiggjort. Der er jo ingen grund til at skrive www.pludr.dk, når man kan kan nøjes med pludr.dk eller for sjovs skyld http://pludr.dk

Her kommer Fritz pludselig i tanker om en anden finurlig forkortelse, som især bruges af webmastere og webdesignere: WYSIWYG, der er en forkortelse for What You See Is What You Get. Det vil føre for vidt her at forklare, hvad baggrunden for udtrykket/forkortelsen er, men vi skal lige have med, at Fritz har en mistanke om, at Pludrs ophavsmands alias – eller om man vil: forkortelse, wuziwug, snerper derhenad: What U Z (på engelsk udtales Z som et engelsk C (see) Is What U Get.

Sådan er der så mange forkortelser f.eks bliver arbejdsmarkedsuddannelsesfonden til AUD, genisk modificerede oirganismer bliver til gmo, Den Økonomiske og Monetære Union bliver til ØMU, og flere steder bliver til o.fl.st.

Den formentlig mest kendte forkortelse må uden tvivl være SOS, der er en forkortelse for save our ship eller save our souls.

Gefundenes Fressen

På spillepladen forleden var der to ord, som måske manglede, om man så må sige: Dyremad og madamer, sådan som Preben har gjort opmærksom på i en kommentar på Pludrs blog. Derfor har Fritz tjekket ordbøgerne og efterfølgende konstateret, at der tydeligvis er sket et skred.

Mad er som regel noget, mennesker spiser, mens dyr må nøjes med foder. Med tiden er dyrene blevet til kæledyr, og som sådan er de nu fuldgyldige medlemmer af familien. Derfor kan vi ikke mere spise dem af med dyrefoder. I følge ordbøgerne findes der kun dyrefoder – ikke dyremad. Ikke desto mindre flyder internettet over med alskens dyremad, og så må vi give efter for vores skepsis og fodre Pludrs database med dyremad.

Der er også sket et skred, hvad angår fornemme franske fruer. En sådan kan i følge ordbøgerne benævnes “madame”. På samme måde kan en fornem franskmand benævnes “monsieur”, men til forskel fra madame, kan monsieur godt bøjes. Madame er åbenbart så ophøjet og fornem en betegnelse, at den ikke “grad”-bøjes.

Det minder mig på en måde lidt om den form for “fornem-hed”, en kvinde i en enestående kjole i følge gængs takt og tone “bør” fornemme. Men er der i selskabet en anden kvinde med den samme “enestående” kjole, er fanden løs.

En af dem må forlade selskabet, sådan som det skete for Mads Skjerns viv, Ingeborg, og bankdirektørens Maude. Selskabet er, om man så må sige, ikke indstillet på, at der kan være flere “madame’er”. Er der alligevel flere, skal vi også have nogle flere “M’er”: madammer. Men så går fornemheden så sandelig også fløjten. Så er der som med dyrefoderet sket et skred!

Maude skred i hvert fald – hjem for at lægge sig, som hun har for vane. Men derhjemme ventede Gitte i skiggelse af Susse Wold, og hun går i rette med Maude. Hun kan fortælle, at hun engang ved et middagsselskab hos en general havde den samme oplevelse – altså den med to “madame’er” og den samme kjole. I stedet for at gøre hændelsen til en tragedie som Maude gjorde, valgte Gitte at snige sig ind i generalens soveværelse, hvor hun fandt en af generalens uniformer, som hun så tog på!

Det siger sig selv, at der ved den lejlighed skete et selskabeligt skred. Til gengæld fik selskabet vel noget at snakke om. Gefundenes Fressen for dyrene!