Vindenes gud

Der var da lige et par tankevækkende ord på spillepladen forleden: kreoler og æoler. Dog var det kun kreoler, der kunne scores på, for desværre manglede æloer i Pludrs database. Det gør det ikke mere, skulle jeg hilse at sige fra Fritz.

Tankevækkende er det i hvert fald, at vi efterhånden har et næsten uendeligt antal ord eller betegnelser for folkeslag. Vi kan ikke bare nøjes med “menneske”, for vi vil jo også gerne vide, hvad det er for et slags menneske, vi taler om.

For nu at bruge et moderne informationsteknologisk udtryk, tagger vi mennesker. Desværre findes der ikke nogen universal taggingpolitik. Derfor tagger vi – eller for at bruge et andet ord: stempler løs på hinanden, så vi til sidst får brug for sociologer for at lære hinanden at kende!

I USA siges det, at newyorkere ikke er amerikanere, og i Sønderjylland er det af stor betydning, om man frister tilværelsen nord for eller syd for Kongeåen.

Betegnelsen, kreoler, kommer af det spanske “criollo” ‘indfødt’ eller det portugisiske “crioulo” en person, der er vokset op i en andens hjem, ‘opfostring’.

Således var kreoler oprindelig betegnelsen for personer, der var født i de spanske kolonier i Amerika af spanske forældre, og som i reglen havde en lavere status end de spaniere, der opholdt sig i kolonierne, men var født i moderlandet Spanien. Betegnelsen kom siden til at omfatte efterkommere af især sydeuropæiske indvandrere på det amerikanske kontinent.

Æoler kommer af det latinske æoles – vindenes gud og stamfader til æolerne. En æoler er et medlem af en græsk folkestamme, der boede på Lesbos og Lilleasiens vestkyst.

Og så skal vi da også lige have med, at der findes et begreb “æolisk geomorfologi”, der handler om landskabsdannelser skabt af vinden.

Og så er der jo den æoliske toneart – kirketonearten på a, der minder om mol, som den klang engang i 1500-tallet.

Og endelig er der jo æolsharpen – et musikinstrument, der består af strenge opspændt mellem træer eller i en åben kasse. Strengene klinger når vinden blæser tilstrækkelig kraftigt.

Jo, vi kommer skam langt omkring her på Pludr!