Gårsdagens spilleplade gav i hvert fald for undertegnede anledning til en vis undren. For med alle de e’er(!) gjaldt det virkelig om at holde tungen lige i munden. Og hvad var dog lige det for et ord, der stod lige der og grinede – øh grinte ad os? “Leede”!
Så vidt jeg ved, er den bøjningsform da lige til en dumpekarakter. Udsagnsordet, at le, er da stærkt bøjet eller hur? Vi ler i dag, og vi lo i går. Er leede så måske en joker – et forkert stavet ord, som har sneget sig ind i Pludrs database? Det måtte da lige tjekkes.
Den slags kan man desværre ikke umiddelbart slå op i ordbøgerne, der kun medregner de mest almindelige og kun ganske få bøjningsformer. Men heldigvis findes der et helt unikt site på internettet, nemlig Københavns Universitets “Sprogteknologiske orddatabase over det danske sprog” under Center for Sprogteknologi:
http://ida.hum.ku.dk/cgi-bin/defisto/defisto
Slår man “le” op her, får man samtlige bøjningsformer serveret og forklaret, og sandelig om ikke “leede” er med på listen – oven i købet to steder. Går man lidt i dybden med forklaringerne, oplyses man om, at ordet optræder i sammenhæng med enten ordet “af” eller med ordet “ad”. Desværre findes der ingen eksempler på ordets brug, og det skal nok være rigtigt, for her er vi, om man så må sige, havnet i sprogets matematik. Et er, hvad der i følge teorien og grammatikken kan lade sig gøre, når vi arbejder med bøjningsformer. Noget andet er, hvad vi gør med ordene sådan i ganske almindeligt dagligdags sprog.
Det er lidt lige som med bydeformerne på dansk – at “ofre sig” er der ikke noget mærkeligt ved. Den slags vendinger er jo nærmest fra sprogets lille tabel. Men hvis vi bliver beordret til det: “Ofr dig!”, så har vi måske snarere brug for sprogets store tabel. Med den kan vi også regne os frem til størrelser som “mugn” og “opofr”.
Men med ordet “leede” har vi brug for en stor regnemaskine som den Sprogteknologiske orddatabase over det danske sprog. Når vi nu ved, at ordet optræder i forbindelse med enten af elle ad, hvem kan så mon konstruere en sætning med leede?
Fritz tror, han kan! For forståelsens skyld tager vi lige en nem konstruktion som: “Hvilke af byens gader er de mest præsentable? De fejede!” Den slags er jo nemt forståeligt – ikke sandt?
Med “leede” og “ad”bliver det svært: “Hvilke af de optrædende artister præsterede den sjoveste forestilling? De leede ad!” Her er man næppe i tvivl om, at det ikke er akrobaterne, men klovnene, der er tale om.
Men med “leede” og “af” bliver det endnu sværere – og her ved Fritz snart ikke, om han skal le eller græde: “Hvilke af de menneskelige følelser kunne i gårsdagens teaterforestilling udløse et stort smil? De leede af!” Fritz håber, at de fleste her er klar over, at det ikke er sorg, men følelser som glæde og lykke, der er tale om, for man ler jo af glæde – ikke af sorg.