Month: January 2013

Gårsdagens spilleplade gav i hvert fald for undertegnede anledning til en vis undren. For med alle de e’er(!) gjaldt det virkelig om at holde tungen lige i munden. Og hvad var dog lige det for et ord, der stod lige der og grinede – øh grinte ad os? “Leede”!

Så vidt jeg ved, er den bøjningsform da lige til en dumpekarakter. Udsagnsordet, at le, er da stærkt bøjet eller hur? Vi ler i dag, og vi lo i går. Er leede så måske en joker – et forkert stavet ord, som har sneget sig ind i Pludrs database? Det måtte da lige tjekkes.

Den slags kan man desværre ikke umiddelbart slå op i ordbøgerne, der kun medregner de mest almindelige og kun ganske få bøjningsformer. Men heldigvis findes der et helt unikt site på internettet, nemlig Københavns Universitets “Sprogteknologiske orddatabase over det danske sprog” under Center for Sprogteknologi:
http://ida.hum.ku.dk/cgi-bin/defisto/defisto
Slår man “le” op her, får man samtlige bøjningsformer serveret og forklaret, og sandelig om ikke “leede” er med på listen – oven i købet to steder. Går man lidt i dybden med forklaringerne, oplyses man om, at ordet optræder i sammenhæng med enten ordet “af” eller med ordet “ad”. Desværre findes der ingen eksempler på ordets brug, og det skal nok være rigtigt, for her er vi, om man så må sige, havnet i sprogets matematik. Et er, hvad der i følge teorien og grammatikken kan lade sig gøre, når vi arbejder med bøjningsformer. Noget andet er, hvad vi gør med ordene sådan i ganske almindeligt dagligdags sprog.

Det er lidt lige som med bydeformerne på dansk – at “ofre sig” er der ikke noget mærkeligt ved. Den slags vendinger er jo nærmest fra sprogets lille tabel. Men hvis vi bliver beordret til det: “Ofr dig!”, så har vi måske snarere brug for sprogets store tabel. Med den kan vi også regne os frem til størrelser som “mugn” og “opofr”.

Men med ordet “leede” har vi brug for en stor regnemaskine som den Sprogteknologiske orddatabase over det danske sprog. Når vi nu ved, at ordet optræder i forbindelse med enten af elle ad, hvem kan så mon konstruere en sætning med leede?

Fritz tror, han kan! For forståelsens skyld tager vi lige en nem konstruktion som: “Hvilke af byens gader er de mest præsentable? De fejede!” Den slags er jo nemt forståeligt – ikke sandt?

Med “leede” og “ad”bliver det svært: “Hvilke af de optrædende artister præsterede den sjoveste forestilling? De leede ad!” Her er man næppe i tvivl om, at det ikke er akrobaterne, men klovnene, der er tale om.

Men med “leede” og “af” bliver det endnu sværere – og her ved Fritz snart ikke, om han skal le eller græde: “Hvilke af de menneskelige følelser kunne i gårsdagens teaterforestilling udløse et stort smil? De leede af!” Fritz håber, at de fleste her er klar over, at det ikke er sorg, men følelser som glæde og lykke, der er tale om, for man ler jo af glæde – ikke af sorg.

Brugere som benytter Firefox som browser vil måske have bemærket at browseren brokkede sig over at siden ikke var sikker siden i går aftes.

Dette skyldes at vi i går aftes installerede et såkaldt SSL-certifikat på den nye server, som skulle sikre at jeres pludr-spilleri sker på en sikker forbindelse, så folk ikke kan aflytte jeres gøren og laden. Det er med andre ord det som gør, at siden får en lille hængelås i hjørnet, som I kender det fra webshops og netbanker.

Desværre havde vi lavet en lille miskonfiguration som gjorde, at det ikke virkede i Firefox.
Der er altså ikke tale om farlige hackere eller noget i den dur! 🙂

Fejlen er nu løst og alle browsere skulle igen gerne godkende vores sikkerhed.

Til trods for alverdens profetier om jordens undergang, fortsætter vi ufortrødent her på Pludr og tillader os samtidg at undre os over den larmende tavshed fra alle dommedagsprofeterne. Var der måske alligevel en fejl i den mayakalender eller hvad?

Lad os skynde os at konstatere, at det er med kalendre som med meget andet i denne verden: det kører i ring. Ikke bare tager vi allesammen og jordkloden en rundtur hvert døgn – hvert år tager vi også en tur rundt om solen, og med solen og resten af Mælkevejen tager vi en gigantisk rundtur, der hver gang varer 225 millioner år.

Døgnet holder vi styr på med et ur, året holder vi styr på med en kalender, men så vidt Fritz ved, har vi ikke noget tilsvarende for at kunne holde styr på vores vej rundt om mælkevejens centrum.

Egentlig burde vi vel fejre nytår, hver gang vi har gennemført en rundtur, nemlig ved vintersolhverv. I det forgangne år (2012) var det den 21. december og på forunderlig vis helt præcist klokken 12.12 dansk normaltid. Man fornemmer straks, at nogle dommedagsprofeter også regner sig for at være numerologer.

Nytår var også engang tidspunktet til fremsættelse af ønsker, men for at gå i opfyldelse, skulle de helst fremsættes ved nytårsny. Her fornemmer vi alle straks et spændende ord, som vi skal have føjete til Pludrs database: nytårsny. Nytårsny er den første nymåne efter nytårsdag, og således var nytårsny det rette tidspunkt at fremsætte et såkaldt nytårsny-ønske. Måske er vore dages nytårsforsæt en fortsættelse af den gamle tradition med nytårsny-ønsker?

Nytår var i den ældste romerske kalender 1. marts, men det blev blev flyttet til 1. januar i 153 f.Kr., og i den tidlige kristne kirke var nytår den 25. december. I følge den gregorianske kalender fra 1582 er det nytår 1. januar, og fra midten af 1700-tallet har alle vesteuropæiske lande regnet denne dato for at være den første dag i det ny år.

Der findes mange andre kalendre, og i den den muslimske månekalender flytter nytårsdagen sig gennem alle årstiderne. Den moderne kinesiske kalender er en såkaldt “luni-solar”-kalender, hvori der med mellemrum tilføjes en skudmåned med det formål, at nytårsdagen altid kan falde på den nymåne, der indtræffer i Vandmandens tegn.

Den kinesiske nytårsfest, Yuan Dan, er en regnskabets fest, hvor huse renses og males. I den kinesiske mytologi drager guden, Tsao Wang, til jadekejseren i himlen, Yu Huang, for at aflægge regnskab for de enkelte familiers opførsel. Når han vender tilbage, fejres det med fyrværkeri. Det er uden tvivl dette fyrværkeri, der har inspireret os i Vesten til at fejre nytårsfest med “kinesere” og raketter.

Læs om det første kinesiske bambus-knald

Inden fyrværkeriet for alvor fik sit folkelige gennembrud i forbindelse med fejring af nytår, brugte man at “skyde for døre” med gevær eller pistol. Havde man ikke noget skydevåben, knuste man for eksempel i stedet potteskår imod døre.

I København var nytårsskyderi også en militær salut til ære for kongen. På landet skød og larmede man også for at skræmme trolde og dæmoner, som var særlig farlige i skiftet mellem det gamle og det ny år.

Der findes mange andre markeringer i kalendrene, når gamle år går på hæld – for eksempel saturnalia, der er en romersk fest for Saturn og fejret i dagene omkring den 17. december.
Denne fest indledtes med en ofring på Forum og fortsatte med optog og løjer i hele byen. Her skiftede herrer og slaver dragter og roller for en dag, og man udvekslede gaver.
I den tidlige kristendom fejredes saturnalia og brumalia som solhvervsfester. Mange sydeuropæiske og engelske juleskikke stammer fra den gamle romerske saturnalia-fest.

Efter saturnalia, der blev fejret i omkring 17. december, kom brumalia 25. december, da man fejrede den korteste dag i året og den “nye sol”. Saturnalia og brumalia var hedenske og en så grundfæstet folkelig tradition, at den kristne indflydelse ikke kunne få bugt med dem. Den hedenske fest med optøjer og festligheder var så populær, at selv de kristne vel var glade for en undskyldning til at fortsætte festlighederne om end i en anderledes ånd – nu som jul og nytår.

Da vi i følge kalenderen nåede til vintersolhverv 21. december 2012 præcis 12 minutter efter klokken 12 og egentlig burde fejre det med en solhversfest, sådan som vore dages asatroende gør det, kunne vi om ikke andet så da glæde os over, at dagene i gennemsnit bliver omkring tre minutter og 20 sekunder længere efter hvert døgn. Dog går det meget langsomt lige efter vintersolhverv og lige før sommersolhverv, mens det omkring forårsjævndøgn, der er den 20. marts i Danmark, går hurtigst. Her forlænges dagen med næsten fem minutter i døgnet.

Godt nyt år!