Må vi være røgfri for den slags!

Preben Riis Sørensen efterlyser ordet: røgstop.

Fritz: Hvad angår røgstop, så er det et misvisende ord. Det retvisende(!) ord må da være rygestop. Det gamle ord om, at der går ikke røg af en brand, uden at der er ild i den, ville jo være helt ubrugeligt, hvis der fandtes sådan noget som et røgstop, og jeg tror da, heller ikke skorstensfejerne vil bryde sig om et røgstop. ja, og hvad skulle vi så med røgfangere? Nej, må vi være røgfri for den slags!

Lige groft nok

Preben Riis Sørensen efterlyser ordet: grovdelt,

Fritz: Hm, når vi nu har findelt, er det vel rimeligt nok, at vi også har grovdelt? Google kan i hvert fald sagtens finde masser af grovdelt makrel i tomat.
Men der er nu alligevel noget mærkeligt ved det lille ord, grov, for hvornår er noget grovhakket, og hvornår er noget grofthakket? I følge ordbøgerne er begge former gangbare. Men hvorfor er begge former gangbare, når vi hakker noget og ikke, når vi deler noget? For vi skriver vel ikke groftdelt – eller gør vi? Vi skriver vel heller ikke fintdelt? Men at noget kan være fint delt eller groft delt, kan ingen vel være i tvivl om? Det er vel kun på jysk, noget kan være grov delt?
Bruger man luppen i opslagsværkerne, viser det sig, at det overordnede ord er grov ikke groft. Groft sagt kommer groft af ordet grov!

Tjek det selv her: groft

Budbringere

Preben Riis Sørensen efterlyser ordet: bogbud.

Fritz: Hm, bogbud findes ikke i ordbøgerne, men det gør pizzabud eksempelvis heller ikke. Google kan heller ikke finde mange bogbud, men et par af dem synes da at være autoritative – så: 🙂

Og lad os da også lige godkende pizzabud og ved samme lejlighed og kaste et blik på alle de andre budbringere, som ordbøgerne i tidens løb har fundet plads til:

Avisbud, Bankbud, Bybud, Bådpostbud, Cykelbud, Elskovsbud, Englebud, Forretningsbud, Ilbud, Kirkebud, Kontorbud, Landpostbud, Løbebud, Motorbud,
Overbud, Overpostbud, Pakkepostbud, Pengepostbud, Plakatbud, Politibud,
Postbud, Rejsebud, Reservepostbud, Retsbud, Sendebud, Skolebud, Skyndebud,
Snarbud, Sognebud, Statsbud, Statssendebud, Strøbud, Telegrafbud, Tjenestebud, Toldbodbud, Toldbud.

Mon der er nogen, der har andre seriøse bud på budbringerbetegnelser, som er i brug i dagens Danmark?

PS: Her det måske værd lige at gøre opmærksom på, at for eksempel gæstebud ikke er en betegnelse for en budbringer.

Blind lydighed

Ukas: Kommer fra det russiske, ukázu, og betyder befaling eller lov. I zartidens Rusland var ukas en kejserlig forordning og befaling, der krævede blind lydighed.

Ukas er et forældet ord, og i ODS’en er der et eksempel på brugen af ordet fra Politiken i 1929: “Direktionen sendte mig et Ukas gaaende ud paa at afskedige alle mine Musikere in pleno.”

Men med google kan man finde er par mere nutidige eksempler. Således skriver forfatteren, Arne Herløv Petersen, i 1992: “Efter Jeltsins overtagelse af magten er vælgerne ikke blevet spurgt om noget som helst. Når Jeltsin vil have noget gennemført, udsteder han et ukas.”

Læs selv

Og i 2012 kan man i en chat igen finde ordet: “Dér må der ikke være noget, der indeholder sukker i børnenes madpakker. Men det totalitære kommunalforbud gælder ikke kun på kommunens område, det er langt værre. Svendborg Kommune har også udstedt et ukas gående ud på, at Svendborg Kommune bestemmer, hvad svendborgenserne serverer i deres egne hjem. Til f. eks. skoleelevers fødselsdagsfester i elevernes egne hjem, må borgerne ikke servere mad eller drikkevarer, der indeholder sukker.”

Læs selv

Fritz 🙂

Med dobbeltkonsonant

Preben Riis Sørensen efterlyser flertalsformen af det gamle tillægsord, glum, og foreslår selv “glume”

Fritz: Glume er sikkert ikke korrekt, for slår man glum op i ODS’en, gives der lidt længere nede i teksten et eksempel på den bøjningsform – flertalsformen, vi her taler om: “det Blod, der flød af det glumme Saar.”
Vi skal altså have dobbeltkonsonant, akkurat som vi også har det i ordet, grum, her er flertalsformen heller ikke “grume”, men grumme.

Glum