Degenereringer

At google er at finde i bl.a. Sproget.dk, men at dremle kan jeg ikke finde hverken hid eller did, skriver Islet og spørger: Så Fritz, hvor finder du at dremle henne? Måske det næste bliver at bosche, for Bosch er jo også navnet på et håndværktøj, konstaterer Islet.

Fritz: Du peger faktisk på et meget interessant emne Islet. Varenavne og firmanavne, der lige så stille bliver til almindelige gængse ord brugt af menigmand for til sidst at ende deres dage i ordbøger. Den slags er der mange eksempler på, og når det sker, taler man om varenavne, der degenererer.

For eksempel er Google nu i færd med at kæmpe en sikkert forgæves kamp om retten til ordet. Men det er ved at være for sent, for på flere sprog er man begyndt at skrive ordet med et lile begyndelsesbogstav – det er blevet til et udsagnsord – at google. Det samme er ved at ske med varemærket Spinning, som ejes af det amerikanske fitnesskoncern, Mad Dogg Athletics. Men ligesom Google er blevet til et udsagnsord, er Spinning nu også blevet til et udsagnsord.

Det samme er måske ved at ske for varemærket, Dremel. På internettet “dremles” der lystigt blandt håndværkere, der er glade for at bruge Dremels unikke værktøj/maskine, der er af en slags, som der tilsyneladende ikke findes et navn for og derfor blot bliver kaldt for en “dremel”, ligesom man bruger værktøjet/maskinen til at “dremle” med.

Der er mange eksempler på ord, der engang var et varenavn. I 1923 vurderede Højesteret, at Grammophon var degereneret til at være en almindelig betegnelse for en pladespiller. Oprindelig måtte Mærkat kun bruges om etiketter fra firmaet Bording A/S, men i dag er mærkat blevet et almindeligt ord.

På samme måde har vi siden gjort mange andre varenavne til almindelige danske ord: aspirin, dynamo, eternit, nylon, panodil, taxa, termo, walkman, vaseline, og ymer.

googl at dremle

googl en dremel?

(U)relevante ord

Asger Bengtsen synes, det er underligt, at et ord som dreml er med i Pludrs database, hvorimod ordet Amor ikke er med. Vi savner et stop for de konstruerede ord, som ikke er relevante, mener han.

Fritz: Hm, dreml er bydeformen af udsagnsordet, at dremle, som måske nok er et konstrueret ord. At dremle kommer sikkert af værktøjsmærket, Dremel, opfundet af Albert J. Dremel. I forskellige håndværk tales der således om “at dremle” – ja selv blandt hundeejere taler man om at dremle kløer på hundes poter.

Dremle er vel ikket et mere konstrueret ord end at google, som jo kommer af et andet værktøjsmærke Google, der jo er en søgemaskine eller et søgeværktøj.
Amor skal ikke med i Pludrs database. Man skal huske på, at Pludr ikke er en kryds og tværs, hvor man sagtens ville kunne støde på elskovsguden Amor. Amor er et egennavn, og den slags ord har vi ikke med i spillet.

Videlystent

Preben Riis Sørensen har en vis evne til at pirre et videlystent gen hos – om ingen andre så da i hvert fald Fritz. Når Preben forslår ord som slicks og opalin, kribler det straks i fingrene for at få googlet den slags.

Og hm, slicks og opalin er to helt nye ord – i hvert fald for Fritz – og måske også for andre pludrspillere.
Men det viser sig, at slicks blandt andre steder bruges i motorsporten og sikkert også i cykelsporten. Slicks er således dæk uden slidbanemønster.
Her skynder vi os lige også at føje slicker til Pludrs database. Slicker er nemlig en helt glat olieret regnfrakke.

Opaliner – så er vi down under i OZ! (Tjek det selv – følg linket)
Også her skynder vi os lige at føje opaline til Pludrs database. Opaline er jo uigennemsigtigt, pastelfarvet glas anvendt til bl.a. vandkarafler, lampefødder og prydgenstande, ofte med dekoration og forgyldning og evt. bronzemontering; var særlig udbredt i 1800-t.

PS: Vidste du, at 99 procent af alle pludrspillere stadig har videlysten i behold?

En kur mod ordkløveri

Det længste ord her på Pludr, jeg kan huske, mener Sanne, er FØDEPUMPERNE. Men der skal vi helt tilbage til start af spillet – næsten…. Dengang var der også et andet pointsystem, så jeg kan ikke huske, hvad det gav, men det scorede rigtig mange point.

Fritz: Tjah, det der med at finde et rigtigt laaaaangt ord her på pludr er næsten lige så svært som at score hovedgevinsten i onsdagslotto. Om vi nogensinde kommer til at opleve det helt usandsynlige, at hele Pludrs spilleplade skal i brug for et enkelt ord, er nok mere end tvivlsomt. Men vi kunne jo hjælpes ad med at holde godt øje med ord som for eksempel beskæftigelseskonsulenter eller landbrugsmaskinmekanikere.

PS: Vidste du, at 99 procent af alle ordkløvere, der lider af Hippopotomonstrosesquippedaliofobi (angsten for lange ord) – en lidelse, der på norsk kaldes for omstendelighetsforlengendehetsuttrykkfobi – faktisk bliver kureret ved at spille Pludr?

Laaangtfra en rekord

Der er sikkert ikke mange, der kan huske, at vi den 16. januar 2012 satte en ny rekord her på Pludr. Til gengæld er der sikkert mange, der stadig undres over, at de længste ord sjældent overstiger otte bogstaver.

Det er lige før, der varer år og dag, før vi får lov at forsøge os med ord, der er længere. Sidste gang, det skete, er næsten gået i glemmebogen, men Fritz har noteret sig ordet: agitatorisk, der er på 11 bogstaver. Og forleden havde vi et ord på 10 bogstaver: stevnsboen. Men rekorden er stadig: defaitistisk, der er på 12 bogstaver og næsten dækker halvdelen af spillepladen.

Chancen for, at vi en dag skulle støde på det længste ord i Retskrivningsordbogen, “undervisningsdifferentiering”, kommer aldrig, for det er der slet ikke bogstaver nok til på Pludrs spilleplade.

Ifølge jp.dk er det længste danske ord “Speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode”
på 51 bogstaver, og det blev optaget i Guinness Rekordbog i 1993.

Ps: Kan man tærske langhalm med stråforkorter?

Præteritum passiv

Preben Riis Sørensen har hørt en underlig bøjningsform af udsagnsordet, hjælpe: hjalpes. .

Fritz: I følge Defisto findes hjælpe ikke i bøjningsformen, præteritum passiv.
I ODS’en – under “hjælpe” – nævnes hjalpes (afsnit 6), men det er måske en fortidig bøjningsform?

Preben Riis Sørensen: Iflg. sproghjørnet findes formen hjalpes af hjælpe

Fritz: Hm, Jeg har downloadet podcasten med sproghjørnet, og her fortælles det meget autoritativt om udsagnordenes specielle bøjningsform (præteritum, passiv) følge-fulgtes, omgår-omgikkes og hjælpe-hjalpes. Så skal vi selvføgelig også have hjalpes med i Pludrs database.
Gad vide om også flyve findes i præteritum, passiv? Flyve-fløjes. Lad os i det mindste forsøge at konstruere en sætning med to jagerpiloter under anden verdenskrig i hvert sit fly, der fløjes ad – vingespids ved vingespids. Hm…

PS: Vidste du, at datidens flyruter over Atlanten ikke fløjes i de samme højder, som de moderne passagerfly gør i dag?

Genfærds adfærd

Preben Riis Sørensen har måske set spøgelser og efterlyser derfor et ord for genfærds adfærd: gengår og i datid: gengik.

Fritz: Tjah, alene ordet genfærd mere end antyder, at her er noget på færde igen. Men om spøgelser altid færdes til bens, er vel ikke altid til at afgøre? Og hvad med en genganger? Mere end antyder dette ord ikke noget om gangarten? En genganger går, men om en sådan gengår er mere tvivlsomt. Det er det i hvert fald i følge ordbøgerne. Det nærmeste, vi her kommer er ordet, gengående, som man kan finde i Ordbog Over det Danske Sprog. Så: gengår eller gengik er altså ikke gangbar!

PS: Hvad er mest uhyggeligt: en spøgefugl eller en latterfugl?

Sam- og andre påfund

Preben Riis Sørensen har fundet et lig og efterlyser et ord for den slags: ligfund.

Fritz: Man kan jo finde næsten alting – også et lig. Men ligfund er jo et af den slags ord, man kan konstruere i tusindvis af. Lad os nøjes med de ord-fund eller rettere fund-ord, vi kan finde i ordbøgerne, også selv om nogle af dem vel efterhånden må betegnes som mosefund.

PS: Hvis to pludrspillere samtidig finder det samme ord, er der så tale om et samfund?

Så til søs igen!

Preben Riis Sørensen efterlyser ordet: sødag.

Fritz: Sødag tror jeg ikke rigtigt på, og der er alt for mange forkert stavede “søndage” på Nettet, til at afgøre, om sødag er gangbar.

Preben: Sødage bruges bl.a. af SKAT:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1536882

Fritz: Jaså, der kan man da bare se. En sødag er tilsyneladende en arbejdsdag til havs for søens folk. I fiskerierhvervet taler man om det modsatte – liggedag, hvor fartøjet må ligge inaktiv og måske ikke kan stævne ud, fordi Blåvand eller Lyngby melder storm.

Ordhavet

Preben Riis Sørensen synes, at vi mangler ordene: ordhav og shahia.

Fritz: Hm, ordhav findes der ikke noget af i ordbøgerne, men Google afslører, at ordet langt fra kun bliver brugt i snævre kredse. Ja, Selv Fritz har benyttet ordet i næsten poetiske vendinger. Så ok!
Men shahia er ikke ok. Det er ikke korrekt stavet. Korrekt er sharia.