Kvæd et kvad

Kan en pige ikke være lårvæn, spørger en – tør vi vel godt sige – skælmsk Preben Riis Sørensen og giver os derved anledning til at dvæle lidt ved arkaisk sprogbrug i fordums tid.

Fritz: Dengang kunne en mø eller en jomfru, men sikkert også både en muse og en viv beskives med tillægsordet, væn.

Skal vi derimod gå i detaljer omkring feminine attributter er det ordet, fager, vi benytter. Men i ordbøgerne har vi kun barmfager, hårfager, snudefager, øjefager eller øjenfager. Lårfager er derimod ingen steder at finde.

Nu om dage er væn for længst gået af mode, omend vi stadig kan finde ordet i Ordbog over det Danske Sprog. Her har vi også ordet, vænhed, og væn overlever da stadig i vores gamle folkeviser, heltekvad og skjaldedigte.

I en anmeldelse af Elisabeth Friis’ bog om den danske forfatter Pia Juuls poesi, skriver Erik Skyum-nielsen i Informatiom, at Pia Juuls poesi har indslag af talemåder, ordsprog og sange, som hun lærte i skolen, dengang børns ordforråd stadig blev beriget ved gloser, fraser og vendinger, som hverken blev brugt af forældrene eller lærerne, men bragte os i kontakt med fortiden og gav os adgang til et univers, hvor nådesstolen og væne møer og vederkvægelse forekom med naturlig selvfølgelighed og satte fantasien i gang.

Til vederkvægelse for en hver væn mø og glut blandt Pludrs spillere har Fritz og Google fundet nogle eksempler på sådanne arkaiske kvad. Lad os derfor straks kvæde et kvad:

Ebbe Skammelsøn
Skammel han bor sig nør i Thy,
han er både rig og kåd,
så væne har han sønner fem,
de to fores ilde ad.
Fordi træder Ebbe Skammelsøn
så mangen sti vild.

Det var Ebbe Skammelsøn,
han red sig under ø,
fæsted han sig stolt Adelus,
hun var så væn en mø.

Marsk Stig
“Skal jeg fare af landet i år
og vove mit unge liv,
da vogter mig min væne hustru!
hun er så væn en viv.”

Jeg var mig af landet ude
og voved for riget mit liv;
hjemme sad I, kong Erik,
voldtog min væne viv.”

I haver voldtaget min væne hustru
og gjort mig det til møde;
I skal det vide, kong Erik,
I skal for hendes skyld dø.”

Syv arbejdsvante dværge
Den væne glut Snehvide gør hytten ren,
hun skrubber, og hun skurer hver flisesten,
reder seng og koger mad,
dækker bord med skål og fad,
går så trygt til lejet på unge ben.

Hist på Alpens isbelagte tinde
Dalens yngling hende hånden rækker:
Oh, Alvilda, bliv min væne brud,
alt mit guld jeg for din fod nedlægger,
klæder dig som alpens rose prud.

Vov pelsen

Preben har vovet pelsen og efterlyser ordet, tigerpels.

Fritz: Hm, tigerpels lyder næsten som noget sludder. Tigre har ikke pels – isbjørne har! Ikke desto mindre kan man i dag sagtens købe pelsværk, der imiterer tigerskind. Men så har vi med syntetiske materialer at gøre, og så er ordet tigerpels også gangbar. Men så må vi hellere skynde os også at godkende pelsværk som fakepels og snydepels – to ord, som modsat tigerpels faktisk findes i ordbøgerne.

PS: Ret beset er det vel kun hunde, der kan vove pelsen? Så hvis en minkpels er fremstillet af mink, hvad er så en afghanerpels fremstillt af?

Vi smugler en sejler

Forleden efterlyste Preben tre maritime gloser, sejling, sejlig og sejllak.

Fritz: Sejling kan vi finde i Ordbog over det danske Sprog, men hvad med sejllig. Er det mon en aflivet blind passager svøbt i et reservesejl i mangel af bedre – for eksempel en ligpose?

Nej, her skal vi finde forklaringen i de maritime ordbøger – eller for eksempel Wikipedia, hvor man (læs: ikke sejlkyndige) med megen møje kan slutte sig til, at vi her nok har at gøre med kanten på et sejl. Skulle der blandt pludrspillere være sejlkyndige sømænd og -kvinder, er de mere end velkommen til her at rette eller måske ligefrem irettesætte Fritz.

Hvad angår sejllak er det derimod Fritz, der synes, at en irettesættelse på sin plads. For nok synes sejllak at lyde en anelse bekendt, og googler man ordet, findes der da også et par eksempler. Men spørgsmålet er dog, om der ikke er tale om en høre- og stavefejl. Nogen har må have forvekslet segl med sejl.
På samme måde ville enhver sejlkyndig sømand m/k vide, at der heller ikke findes sejlskibe med sejl af lak. Til gengæld findes der laksegl – også i ordbøgerne, og på dansk vrimler det med stumme bogstaver.

Stumme bogstaver skal ses – ikke høres! Hvis vi ikke kunne se dem, ville vi få svært ved at forstå forskellen på ord som for eksempel:

Blog eller blok. Ile eller igle. Jul eller hjul. Kogge eller kokke. Kule eller kugle. Rev eller ræv. Sejl eller segl. Smule eller smugle. Spil eller spild. Tyg eller tyk.

PS: Selv ved hjælp af en kikkert kan det være svært høre forskel på ord som: kicket, kigget eller kikket!

Flere stumme bogstaver

Færre stumme bogstaver

Vaskekonen i vadestedet

Skal alle former for -to, have formen -toe, spørger Preben, hvilket Fritz synes er et godt spørgsmål.

Fritz: Måske vi skulle benytte anledningen til at lade “toe” ligge lit de parade. To som udsagnsord er jo et oldnordisk udtryk, der skal forstås i sammenhæng med tvætte. Ikke desto mindre kan man den dag i dag stadig slå ordet op både i Retskrivningsordbogen og i Den Danske Ordbog. Men ingen af stederne bøjes ordet på gammeldags facon. Det gør det kun i Ordbog Over det Danske Sprog og her kun på forskellige alternative måder. Lad os derfor straks benytte anledningen til at forlade disse fortidige bøjningsformer.

Dertil bemærket Ejnarsminde, at to (at vaske tøj) ikke er mere oldnordisk, end at han har hørt ordet blive brugt i dagligdagen i sin bardom i 1960′erne.

“Ordet er nok ikke længere i dagligt brug. Men senest har jeg – for morskabs skyld spurgt flere af de mennesker, jeg har mødt, og de kendte betydningen af ordet, og forbavsende mange havde ordet som passivt ordforråd.

Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at vores nabolandsbys for længst afdøde vaskekones efterkommere (og det er mange!) stort set alle bærer øgenavnet, To, efter deres fornavn.

Stednavnet Toelsvad: Vadestedet hvor der vaskes.”

Folkemord

Hm, lyder der fra Preben. Mauier stod nemlig på hans liste – såøh…

Fritz: Det er jo lige før, der hersker en babylonisk forvirring omkring betegnelser for folkeslag. For hvad er det nu lige et menneske fra for eksempel Mauretanien hedder? I hvert fald ikke mauier. Det er nok snarere mauretanier. Men i ODS’en benævnes samme folkeslag som maurer.

Og så er der jo mau mau’erne – medlemmer af et hemmeligt forbund i Kenya, som blev organiseret omkring 1951, og som gik til kamp mod det daværende engelske styre.

Og hvad med mauritierne, der jo hører hjemme på Mauritius? Men måske er ordet på din liste, mauier, en stavefejl for New Zealands oprindelige befolkning, maorierne. Spørger du Google, kan du sagtens finde flere tekster, der på dansk hævder, at der findes mauier i New Zealand.

For et års tid siden eller så, besluttede Fritz sig for at rydde op i Pludrs databases nationalitetsbetegnelser – måske er der her røget en mauier?

Hvilket kriterium udryddede mauierne, spørger Preben og argumenterer med, at på Hawaiøen, Maui, bor mauierne jo.

Fritz: I så fald får vi da vist alligevel ikke brug for et mausoleum!

Tjek alverdens nationaliteter

Æggestand

Jeg Savner bondeordet, ægtung, skriver Ejnarsminde og indrømmer, at han godt ved, at ordet kun giver få hits ved at blive googlet.
“Men ægtung bruges om hunlige individer af ænder og gæs i æglægningstiden. I denne periode svulmer andefuglens bagpart op og nærmest slæber hen ad jorden, når fuglen er på land, hvilket giver en endnu mere vraltende gang end denne fuglegruppe har i forvejen. Denne tilstand kaldes for, at fuglen er ægtung, og bruges som rettesnor for, at fuglen er i æglægning – modsat de fugle, som ikke er ægtunge og derfor ligeså godt kan slagtes. Prøv at lægge mærke til ænderne i parken, når æglægningstiden kommer i april. Hos tamænder og -gæs er tilstanden endnu mere udtalt.”, argumenterer Ejnarsminde, og forklarer, at når man googler ordet, kan man se, at Bjørnstjerne Bjørnson bruger ægtung.
Og ja, Jeg ved godt, at han skriver på norsk 🙂 om en ørn, men meningen i hans tekst er ikke til at tage fejl af.

Fritz: Få hints med Google er ikke til hinder for, at ordet kan komme med i Pludrs database. En af de afgørende ting er også, om der er autoritative kilder. Og det er der jo tydeligvis, nemlig Ejnarsminde selv!

Giv mig bare et hak, opfordrer Islet og antyder dermed måske, at det ikke kun er andefugle og gæs, der kan være ægtunge – hvad med en havskildpadde eller måske en omelet, og hvad med påskeharens kurv?

Grænsesøgende

Jeg tror ikke, at 99 procent af pludrspillerne er videlystne. Så ville flere nemlig interessere sig for, hvad ordene betyder. Mange ved stadig ikke, at man kan få at vide, hvad de fleste ord betyder bare ved at klikke på det i listen med deres gættede ord forklarer Sanne.
Hun oplever stadig, at mange skriver i chatten, at de ikke ved, hvad ordet betyder, når de skal give et hint til ordet.

Fritz: Hm, Hvis man ikke bare en gang i mellem undres over et eller andet mærkeligt ord her på pludr, bliver det jo næsten bare et bogstavræs. Nej, lad os i stedet prøve grænserne for vores viden af – eller måske snarere: lad os til stadighed udvide grænsen for vores viden.

Grænsesøgende pludrspillere vil sikkert trække på smilebåndet ved følgende passus hentet fra et harmdirrende læserbrev i en avis:

“I forbindelse med det nye parkeringsforslag til forbedring af P-forholdene i midtbyen skal vi have pullerterne væk!”

En pullert er nemlig en kort, tyk metal- eller træstolpe som er anbragt på et skibsdæk eller en kaj, og som tov fastgøres til.

Så hvis man fjerner pullerter fra midtbyens p-plads, forhindrer man jo nærmest skibe i at gå til kajs, når kaptajnen skal til bageren efter morgenbrød!

I stedet for pullert skulle læserbrevsskribenten måske i stedet have brugt ordet, borne.

En borne er jo en mindre søjle eller stang af jern, granit el.lign. der forhindrer gennemkørsel af biler m.m.
På dansk har vi kendt borne siden 1979, og vi har det fra det franske – borne – ‘grænsesten, afvisersten’ fra senlatin bodina ‘grænse’, oprindelig et gallisk keltisk ord.

Når vi nu alligevel er i gang med det grænsesøgende, var det måske en ide at få tjekket, hvad et kvadropunkt er for noget?
Her skal vi så stifte bekendtskab med:

Foreningen af Skandinaviske Grænseentusiaster

PS: 99 procent af alle uvidende, men til hver en tid videbegærlige pludrspillere klikker selvfølgelig på dette link!

Kvadropunkt

Der står, at 99 procent af alle pludrspillere stadig har videlysten i behold. Hvordan er I nået frem til det resultat, spørger Jes Sass Gargas og undrer sig:
Jeg kan da ikke forestille mig, at det ikke er alle 100 procent, der har videlysten i behold. Vi er jo alle nysgerrige af natur – i en eller anden grad.

Fritz: Jo da, men “i en eller anden grad” gør vel, at vi må ty til et slag på tasken, og så er 99 procent vel tæt på, for gad vide, om der ikke blandt nogle af de pludrspillere, der for nogle år siden forlod spillet og ikke siden er kommet tilbage, var en enkelt eller to ignoranter?

En af de pludrspillere, der er alt andet end en ignorant, er for eksempel Ejnarsminde, der i vores fælles begær for at vide betydningen af mange underlige ord, altid har været den, der har kastet lys over mangt et bondeord – for eksempel ordet, udavl, som vi havde på spillepladen forleden.

Om det skrev Ejnarsminde sevfølgelig lige en lille kommentar:
“Meget apropos overskriften (degenereringer) er udavl et bondeord for det modsatte af årsagen til genetiske degenereringer: Indavl”.

Og vedebegæret stopper ikke her. Tag nu bare Marisol, der forslår ordet, kopje. Hvem skulle nu tro, at det i Sydafrika er betegnelsen for en lille høj, eller at det er det russiske ord for lanse, eller at betegnelsen for den lille russiske mønt, kopek, kommer af det russiske kopje.

Sådan har vi mange fremmede ord (og her taler vi ikke om de engelske, franske elle tyske, som der findes et utal af i ordbøgerne), der godt kan give pludrspillere hovedbrud, indtil de får mere viden: kang, kata, kina, kraal, klong, kobo, kofta, kognat, korso, koto, kreti, kris – for slet ikke at tale om kvadropunkt.