Adam og Margrethe og Barbara

Trods ihærdige forsøg på at opklare, hvorfor man i barberfaget kunne finde på at opkalde strygeremmen til barberkniven efter Adam, er det endnu ikke lykkedes Fritz at finde et entydigt svar. Det nærmeste, vi kommer, er nok det svar, som en frisør gav efter at have spurgt en ældre tidligere nu for længst pensioneret kollega: Adam er navnet på den, som producerede strygeremmene.

Tjah, hvem ved? På dansk har vi jo også et kært udtryk for den helt specielle måde, hvorpå Dronning Margrethe vinker til folket. Hvis man skal gøre dronningen kunsten efter, har man før hørt følgende folkelige opfordring: “Så er det op med margretheren”. Det er et ord eller et slangudtryk, som det heller ikke er lykkedes Fritz at finde en eneste kilde til på internettet.

Forleden var det Preben Riis Sørensen, der havde fundet en rablende sjov fortælling på tysk om en kvinde, Barbara, – en historie, der begynder med en rabarberkage og på forunderlig vis ender hos barberen. Den historie er er det til gengæld lykkedes Fritz at finde en dansk version af:

I en lille by boede der engang en kvinde, som hed Barbara. Hun var kendt i hele byen for sin rabarberkage. Da alle gerne ville have noget af Barbaras rabarberkage, begyndte man at kalde hende for Rabarberbarbara. Rabarberbarbara fandt ud af, at hun kunne tjene penge på at sælge sin rabarberkage, og derfor åbnede hun en bar: Rabarberbarbarabar!

Der var naturligvis mange stamkunder på Rabarberbarbarabar, og tre barbarer kom efterhånden så ofte på Rabarberbarbarabar for at spise Rabarberbarbaras rabarberkage,
 at de blev kendt som rabarberbarbarabarbarbarerne.

Rabarberbarbarabarbarbarerne havde alle kraftig skægvækst, og når rabarberbarbarabarbarbarerne havde spist deres rabarberbarbarabarrabarberkage, plejede de at gå til barberen. Og den eneste barber, der kunne barbere rabarberbarbarabarbarbarernes skæg, blev så naturligvis kaldt for rabarberbarbarabarbarbarerbarberen.

PS: Er Fritz mon ene om pludselig at komme i tanker om den gamle danske sang, Langt ude i skoven lå et lille Bjerg?

Juletilbud på VIP medlemsskab

Nu er det snart jul og derfor vil vi gerne byde jer alle på et knaldgodt tilbud på VIP medlemsskab!

Lige nu giver vi dobbelt-op på alle medlemsskaber, så medlemsskabet rækker dobbelt så lang tid som det normalt ville have gjort.
Tilbuddet gælder indtil d. 27. december.

Ved manuelle bankoverførsler er det vigtigt at du overfører i god tid, så pengene går ind inden d. 27. december.
Husk at bankerne er lukket i juledagene!

Glædelig jul! 🙂

PS. Husk at du sagtens kan købe mere end ét tilbud, så bliver de bare lagt oven i hinanden. Køber du fx 2x 180-dage får du i alt 360 dages medlemsskab.

BEMÆRK: For at undgå forvirring vil jeg lige slå fast, at det antal dage man vælger på købssiden, er det antal dage man får. Vi har simpelthen blot opjusteret disse imens tilbudet står på..
Her er normalpriserne for vores medlemsskaber:

  • Maxi: 90-dage: 100 kr. (180-dage for samme pris på tilbud)
  • Medium: 60-dage: 75 kr. (120-dage for samme pris på tilbud)
  • Mini: 30-dage: 40 kr. (60-dage for samme pris på tilbud)

Hvorfor Adam?

Det er rent ud sagt utroligt, så mange navne, der findes i ordbøgerne – og i Pludrs database. Det til trods for, at vi har aftalt, at egennavne slet ikke hører hjemme her.

Men hvis vi skriver Bo, Tom og Anker med små begyndelsesbogstaver, har vi jo henholdsvis et udsagnsord et tillægsord og et navneord. Sådan kan vi for eksempel forvandle egennavne som: Ebbe, Frede og Palle til henholdsvis et navneord, et udsagnsord og et navneord blot ved at skrive ordene med små begyndelsesbogstaver.

Egennavne som Svend og Karl skrevet med små begyndelsesbogstaver bliver til almindeligt kendte fagord i håndværksbranchen og i landbrugserhvervet, og i forsvaret skriver man også Jens og Lotte med små begyndelsesbogstaver.

På spillpladen forleden havde vi så æren af træffe Adam, som derfor nu er blevet indskrevet i Pludrs database med lille begyndelsesbogstav. I Ordbog over det Danske Sprog kan man nemlig læse, at adam er et navneord, som engang blev brugt i barberfaget om en “strygerem af tyk sejldug, hvorpaa barberkniven slibes umiddelbart før brugen.”

Hvorfor man i barberfaget kunne finde på at opkalde strygeremmen til barberkniven efter Adam, gad Fritz nok vide. Google ved det ikke engang, og søger du med ordene “en adam” får du en af Opels bilmodeller eller en model af dansk økonomi: ADAM – Annual Danish Aggregate Mode.

Men måske der blandt pludrspillere findes barbersagkyndige, der kan opklare dette mysterium? Lad os i fællesskab iværksætte en undersøgelse. Skal vi mon helt tilbage til Adam og Eva?

Imens kan vi jo fordybe os lidt i barberbranchens historie. I 1092 fik munkene et paveligt påbud om at være glatragede og kronragede, hvilket fra den ene dag til den anden må have givet en vis travlhed i barberbranchen.

Den gang var munkene kendte for også at kunne tage sig af nødstedte og sårede, og det på en tid, da brugen af åreladning og kopsætning var udbredt i lægebehandlingen. Men i 1163, udstedte Paven et edikt – Ecclesia abhorret a sanguine – om, at Kirkens mænd ikke måtte udgyde blod. Derfor må vi formode, at munkene herefter overlod arbejdet med de nødstedte og sårede til deres barberer, der jo i forvejen var udstyret med sakse, rageknive og “en adam” og vel efterhånden også fik nogen kirurgisk erfaring.

Barberstuer blev således til en slags skadestuer, og med tiden blev barberer også forpligtet til at modtage akut syge – en pligt, som først blev ophævet i 1900. Før den tid var ambulancetjenesten og den offentlige assistance til tilskadekomne så mangelfuld, at barberstuernes nødhjælp ansås for nødvendig. Barberer, som undslog sig for at yde nødhjælp med henvisning til manglende uddannelse, risikerede ligefrem straf. Så i slutningen af 1900-tallet var det ikke usædvanligt at se barberskilte med oplysning om, at nogle barberer stadig gerne påtog sig små operative indgreb.

Læs om barberkirurgi

K18

Det sker ikke sjældent, at der på Pludrs spilleplade optræder flere beslægtede ord. Møntfod, der af en eller anden grund ikke har en flertalsform på dansk, har vi til trods her for undertiden flere forskellige slags af, og det samme har vi oplevet med med træsorter.

Forleden var det K18, der havde sneget sig ind på arenaen:
Dukat, hunkat, ikat og katun, som nu om dage staves med et dobbelt-t.

Til gengæld er det efterhånden længe siden, vi har set noget til kaffekatten. Man kan dog stadig finde den i Ordbog over det Danske Sprog, hvor det oplyses, at den lever af kaffetræets frugter.

Katteejere og kaffedrikkere vil måske have glæde af at læse:
Bummelum kaffe

Og for de engelsklæsende:
Kopi Luwak

PS: Hvad er forskellen på muskat og kattun?
Den første holder mere af ost end fløde, mens den anden er i familie med havK18.