Month: January 2014

Preben Riis Sørensen efterlyser ordet: retsvej

Fritz: Hm, retsvej lyder konstrueret. Blot fordi vi på dansk har det faste udtryk “at gå rettens vej”, giver det ikke retten ret til også at få en vej i ordbøgerne eller i Pludrs database.

Er det et forlig, man går efter, er der jo heller ikke en “forligsvej”, eller hvad med de studerende på et konservatorium, går de mon “musikervejen”? Og hvis regeringen fraviger et princip om, at det skal være gratis at gå til læge, vælger politikerne så “betalingsvejen”?

Det kan godt være, at Google kan finde den slags ordkonstruktioner, men de findes ikke i ordbøgerne. Det nærmeste, vi kommer betalingsvej, er betalingsmotovej.

Der er dog visse undtagelser, for i følge ordbøgerne kan vi gå: embedsvejen, forretningsvejen, handelsvejen, kotorvejen, kommandovejen, køkkenvejen, soldatervejen og teatervejen.

Men hverken retsvejen eller betalingsvejen er altså at finde nogen steder i ordbøgerne. Hvad betalingsvej angår, er det nok bare et spørgsmål om tid. Der findes jo rigtigt mange udenlandske betalingsveje, ligesom vejen over Storebælt i princippet er en betalingsvej. I gamle dage var for eksempel Øresund jo også en betalingsvej – en “betalingssøvej”.

Søger du med Google Maps, findes der en Handelsvej i Odense, og både i Søborg og Vig er der kontorveje, men Teatervejen skal vi helt til Stavanger i Norge for at gå.

PS: Ikke engang astronomer kan gå mælkevejen – det kan kun mejerister!

Ny opdatering og tilføjelse:
Preben Riis Sørensen efterlyser ordet, efterfuge.

Fritz: Efterfuge er et af den slags sammensatte ord, man kan konstruere i hundredvis af: eftersmøres, efterhæves, eftermales og eftermures bare for at nævne nogle få eksempler. Lad os nøjes med de “efter-ord”, der allerede findes i ordbøgerne.

Preben: Kan vi ikke beslutte et ca. tal for, hvor mange hits (på internettet med Google), der skal til for at et ord er ‘almindeligt’? For som jeg tidligere har nævnt, er alle sammensatte ord jo lige ‘konstruerede’.

Fritz: Hm, det er ikke så meget antallet af hits, der er afgørende. Mere afgørende er det, om der er autoritative kilder. Sammensatte ord er, som du nævner, alle lige konstruerede, men det er ikke et hvilket som helst sammensat ord, vi skal have med i Pludrs database. På samme måde er det heller ikke et hvilket som helst sammensat ord, der er med i ordbøgerne.

Blot fordi, vi i ordbøgerne kan finde tillægsordet, svensktalende, betyder det ikke, at vi så også skal have tilsvarende ord for alverdens sprog og dialekter i Pludrs database. Vi vil nøjes med dem, der i forvejen findes i ordbøgerne.

Blot fordi en fødevareproducent finder på at benævne sit produkt for “sommersalat”, er det ikke sikkert, vi skal have ordet med i Pludrs database, ligesom det heller ikke er sikkert, at vi så også skulle have tilsvarende ord for andre årstiders salater.

I ordbøgerne findes der hviltidsbestemmelse og strømspareskinner – ja, selv en strømpatrouillebetjent, men her findes ingen sporvognsskinnesskidtskrabere.

Islet: Sådan en sporvognsskinnesskidtskraber var ellers det store hit i min barndom, alle vi unger fra gården drønede ud på Jernbane Allé for at se den køre på linje 1’s rute – så det ord vakte minder Fritz 🙂

Fritz: Ups, jeg havde ingen anelse om, at der rent faktisk engang fandtes sporvognsskinneskidtskrabere. Det fik mig så til straks igen til at tjekke ordbogen. Ordet findes rent faktisk – ikke i ODS’en, som man og Fritz skulle tro, men i Den danske Ordbog! Jeg kommer til at at æde nogle af mine ord igen i Pludrs blog!

Sikkert uden at tænke på den aktuelle amerikanske istid efterlyser Preben Riis Sørensen ordene, isfest og festleg.

Fritz: Hverken festleg eller isfest findes i ordbøgerne, og autoritative kilder til den slags ord er vanskelige at finde. Der er dog ingen tvivl om, at kong Vinter, der jo faktisk findes i Den danske Ordbog, nok ville have syntes, at de seneste istider var en isfest. Der var dog næppe nogen neandertaler, der brød sig om den festleg. Havde der blot været tale om en juleleg, ville mammutterne måske heller ikke være uddøde – julen varer jo højest til påske, så lad os nøjes med de fester og lege, der findes i ordbøgerne.

PS: Mens amerikanerne befinder sig i dybfryseren, sveder man i Australien med temperaturer på noget nær 50 grader i skyggen. Så varmt er det, at kænguruerne dør som fluer, og det regner med døde flagermus!

Læs om Det globale drivhus

Så var det da lige før, vi tangerede rekorden for det længste ord her på Pludr. Men der mangelde lige et N, der hvor et af de to Æ’er var placeret. I stedet må “skuffegange” på 11 bogstaver snige sig ind på en flot andenplads.

Rekorden fra den 16. januar 2012, defitistisk, med 12 bogstaver er er endnu ikke overgået.

Får vi mon nogensinde lov at score en trettener?

Med kun fem gange fem bogstaver på spillepladen er der jo også grænser for, hvor lange ordene her på pludr kan være. For eksempel er der slet ikke plads til de to længste ord i henholdsvis Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog:
arbejdsløshedsunderstøttelse og undervisningsdifferentiering – to ord, på hver 28 bogstaver.

Til gengæld kan vi glæde os over, at pludrs database i øjeblikket rummer flere en 192.000 ord. Fritz tør slet ikke tænke på, hvor meget det er omregnet til bogstaver.

Her kan du læse en interessant artikel om antallet af danske ord sammenlignet med engelske:
Engelsk har næppe flere ord end dansk