Month: February 2014

Bhopal efterlyser ordet, mem, og de tilhørende bøjningsformer.

Fritz: Hm, så har vi da vist nok kastet os ud i vanskeligt tilgængeligt stof. Læs for eksempel bare definitionen på et mem:

En enhed af kulturel arvelighed, en hypotetisk analog til det isolerede gen, der tænkes underlagt naturlig selektion i kraft af dens ‘fænotypiske’ konsekvenser for dens egen overlevelse og replikation i det kulturelle miljø. Et mem anses således som den mindste selvreplicerende kulturenhed.

Ikke sandt? En vanskelig sag at få frem på lysskærmen. Og dog, for i følge memetikken findes der nemlig mange eksempler på memer, som de fleste vil kunne nikke genkendende til: melodier, slagord, trosforestillinger, tøjmode og for eksempel måden, hvorpå man laver krukker. Man fornemmer, at memer handler om idespredning ved at imitere andres adfærd.

Men ligesom det er tilfældet med gener, kan også memer mutere. På den måde kan memet forandres, når det overføres fra ét menneske til et andet. Det er måske lidt på samme måde som med den gamle selskabsleg, når den samme historie, skal gå fra mund til mund. Så er der nemlig risiko for, at en fjer nemt bliver til fem høns.

Den slags mutationer er der mange eksempler på, at mennesker, folkslag, trossamfund, ligesindede har gjort sig store anstrengelser for at undgå ved for eksempel brug af rim og remser. På den måde kan for eksempel salmevers være en slags mnemoteknik, der kan forhindre, at noget går i glemmebogen.

Huskevers, huskeremse eller huskeregel – kært barn har mange navne. Hvem har mon glemt, at den, der skriver d i gjort, skal ha’ sin ende smurt.

Læs mere om memer og vores fælles hukommelse

PS: Selv Fritz kan et fantastisk huskevers: mutus, nomen, dedit, kokis. Er der mon nogen blandt Pluds spillere, der ved, hvad denne næsten magiske remse, kan gøre en i stand til?

Preben Riis Sørensen efterlyser ordet, java, i bestemt form: javaen.

Fritz: Hm, i følge Den danske Ordbog, er der valgfrihed, så ordet kan skrives med enten stort eller lille begyndelsesbogstav. Java er i følge ordbogen et programmeringssprog uden bøjningsformer. Sådan er det med de fleste sprog. Forsøger vi os med bestemte former af sprogene, dansk, svensk, norsk eller tysk, er der snarere tale om nationalitetsbetegnelser.

Jamen, hvad så med kaffen, spørger Preben.

Og det kan han da have ret i, for i følge Ordbog over det danske Sprog, findes der et navneord, java, for kaffe, der er dyrket på Java i Indonesien. Så java – vel at mærke med lille begyndelsesbogstav – kan altså sagtens forekomme i bestemt form.

Dertil kommer, at java i følge ODS’en er en betegnelse for halvåbent vævet stof, der bruges til bl.a. broderi, kaffeposer og tennisskjorter.

Hvorfor java nu ikke mere findes som kaffe, men nu i stedet som et programmeringssprog i Den danske Ordbog, skal man spørge Google om. På Peter Larsens Kaffes hjemmeside kan man således læse følgende mulige forklaring:

“Java er betegnelsen på Arabicakaffe dyrket i Indonesien. Java kaffe er rig på planteolie, hvilket er med til at give en fyldig og rund smag, og Java er i dag mere udtryk for denne smagstype end en egentlig kaffetype.”

Sådan er der så meget, vi kan undre os over omkring kaffe her på Pludr. Hvem husker ikke, at ordet “kaffekat” pludselig en dag dukkede op på spillepladen?

Tilfældigvis er den kaffe, som Fritz holder af at kværne selv, også en af Peter Larsens – en økologisk etiopisk Sidamo-bønne – en gourmet-kaffe, som Peter Larsen betegner som en espresso-kaffe. Til trods for navnet behøver den ikke nødvendigvis drikkes af små kaffekopper, som man gør med espressoen.

I Den store danske Encyklopædi kan man læse, at mokka, oprindelig er: “en kaffe af særlig syrlig og bitter smag dyrket i Yemen og udskibet fra byen Mokka. Nu bruges ordet alment om stærk kaffe serveret i små kopper. I konditoriet bruges mokka om blandet kaffe-chokolade-smag, fx anvendt i kagecreme og is.”

I Ordbog over det danske Sprog, kan man finde følgende inskription på en kaffekande:
Din Saft, du ædle Mokka Frugt, Bør være reen og stærk!

Jordemoderkaffe er betegnelsen for meget stærk kaffe. Bag begrebet ligger tanken om, at jordemødre drikker den stærke kaffe for at kunne holde sig vågne, hvis fødslen trækker ud.

Ordet “kaffe” stammer fra det arabiske ord qahwa.