Month: March 2014

Jeg savner ordet HØVEJR, skriver Ejnarsminde og beskriver denne vejrtype, hvor frisk vind med lav luftfugtighed og pænt med sol dominerer.

“Det er vel noget af det smukkeste og mest velduftende. I al ubeskedenhed er hermed link til en blogpost, hvor jeg brugte ordet tilbage i 2005”, fortsætter Ejnarsminde og bringer linket:

http://farmer.smartlog.dk/en-duft-af-sommer–post22532

Fritz: jamen, du er ikke den eneste, Ejnarsminde, der bruger dette udtryk, så lad os skynde os også at få noget høvejr her på Pludr. Din beskrivelse af den slags vejr på den farmerblog, rammer efter min mening plet. Det er, så mine næsebor frydes. Tænk at have fået lov at opleve en sådan duft af en balle solskinstørret hø på en sommerdag med en lun brise fra sydøst! Lykkelig er den, som også engang har oplevet duften af en solsbeskinnet kornmark efter regn, en knastør plantage med fyrretræer efter regn eller lugten af saltvand og marehalm på en solbeskinnet sandstrand med en let brise fra Vesterhavet.

Dufte er noget, som fæstner sig dybt i hukommelsen. Det ved Fritz alt om, for han er vokset op i en by, hvor man engang sagde om stanken af rådne skidtfisk, at det lugtede af penge. En anden lugt, som jeg kan huske fra den tid, var, når skibe lagde til kajs, og deres last af korn blev losset. Det var en anderledes behagelig duft, end den stank af skidtfisk i forrådnelse, når lastoptagerne skulle lænse fiskekutternes lastrum.

Lad os lige få stanken renset ved at snuse til Ejnarmindes dejlige beskrivelse af høvejr:

“Det er rigtigt høvejr. Græsset blev slået lørdag morgen og dufter nu himmelsk af hø. Kunne man blot være sikker på at man fik en periode uden regn på denne årstid, skulle man aldrig vinterfodre med andet end hø. Duften medens man laver det og duften hver gang man tager hul på en høballe om vinteren. I år ser det ud til at ville lykkes.
Hyldene er også begyndt at dufte. Husk at lave hyldeblomstdrik. Det er så kort tid, det er muligt. Købte i vinter en flaske hyldeblomstdrik i en forretning. Surrogat som alt det andet. Så hellere den ægte vare i dens korte sæson.
Hvidkløveren er tæt på fuld blomst. Der er fuld gang i bierne. Det er vel en af de smukkeste afgrøder, om ikke den smukkeste. 75.000 kvadratmeter hvidt tæppe til gratis nydelse. Hvem ka’? Naturen ka'”

Fritz: ja, og her ku’ en landmand engang også sagtens smadre lugten af nypløjet muld og nyudsprungen hyld med gyllekanoner. Den slags har Fritz også engang skrevet drabelige artikler om – for eksempel denne:

http://www.jv.dk/artikel/32855:Kolding–Glaede-over-stop-for-gyllekanon

En sjælden gang kan vi på Pludrs blog opleve flashbacks, når en og anden pludselig finder på at kommentere noget, som vi for længst har lagt bag os. For ikke så længe siden var det asger, der igen faldt over ordet, en dremel og udsagnsordet, at dremle, som vi har godkendt og føjet til Pludrs database. Det gjorde vi, samtidig med, at Fritz skrev en forklaring om firmanavne og varenavne, der lige så stille degenererer og bliver almindelige dagligdagsord for til sidst at ende deres dage i ordbøgerne.

Og nu er det så sket igen – et flashback, hvor vi skal et års tid tilbage, da Fritz skrev om nogle af de indianske ord, vi bruger på dansk. I den forbindelse citerde Fritz en forklaring på ordet, fredspibe, – en forklaring, som fremgik af Danmarks Radios P3’s daværende hjemmeside om Nationalmuseets særudstilling: Powwow – indianernes dansefester.

Her skrev Fritz, at Nationalmuseets Joachim Debell, til Danmarks Radios P3 har forklaret, at det var blegansigterne – altså de hvide amerikanere, der i sin tid fandt på det der med at lade fredspiben gå på omgang.

Men det er forkert forstået, skrev Joachim Debell forleden i en noget forsinket kommentar her på Pludrs blog:

“Det er forkert forstået at det var de hvide amerikanere, der i sin tid fandt på det der med at lade fredspiben gå på omgang. Det var indianerne der lod piben gå på omgang og til at besegle traktater med. De brugte piben som en kontrakt med naturen. De hvide skabte kun selve udtrykket som vi kender det idag “fredspibe” da indianerne røg på deres pibe når der skulle skrives under på “fredstraktater” om land når de mødtes med de hvide. Derfor kaldte de hvide det en fredspibe når indianerne røg på den. Joachim.”

Om Joachim Debell også spiller Pludr en gang imellem, skriver han ikke, men han har da ved mindst een lejlighed læst et af indlæggene her på Pludrs blog, nemlig indlægget: Uhg, du store indianer.

Oplev et flashback her: Ugh, du store indianer

Jeg forstod for en tid siden at ordet DREMEL ville udgå. Enten det eller BOSCH-HILTI-MAKITA- og mange andre burde på lige fod indgå i ordlisten, mener Asger med henvisning til, at Dremel er et firmamærke på lige fod med mange andre. Hvad med alle bilmærker og modeller? Det er vel ikke fordi, Dremel er sponsor et eller andet sted, spørger Asger.

Fritz: Hm,”dremle” er et af den slags ord, som er blevet foreslået her på Pludrs blog med henvisning til, at ordet allerede bruges flittigt, som Google afslører. Det er et kendetegn ved Pludr, at vi også har andre end de helt almindelige ord med i databasen. Det er med andre ord ikke kun ord, som i forvejen findes i ordbøgerne, vi har med.

Men hver gang, sådanne ord bliver foreslået, må det komme an på en prøve. Fritz skal således tjekke ordet og eventuel godkende det. Hvis der er autoritative kilder, der også bruger ordet, giver det Fritz et fingerpeg om, at ordet måske skal med i databasen. Sådan er vi efterhånden kommet til en fælles forståelse af, at der ind imellem de almindelige ord også skal være nogle af de vanskelige ord at gætte. På den måde kan man måske endda få en aha-oplevelse ved at lære nye ord at kende. Pludr skal også være et lærerigt spil.

Dremle er et sådant ord og endda et meget interessant eksempel på det, der sker, når for eksempel firmanavne eller varenavne degenererer. Et eksempel på dette er firmanavnet Google, der nu bruges som et almindeligt udsagnsord: at google. På samme måde er for eksempel også varenavnet, Mærkat, blevet til et almindeligt navneord. Til forsvar for godkendelsen af dremle bragte vi en mere uddybende forklaring her på Pludrs blog, og du kan læse den her – det handler om:

Varenavne og firmanavne, der lige så stille bliver til almindelige gængse ord brugt af menigmand for til sidst at ende deres dage i ordbøger. Den slags er der mange eksempler på, og når det sker, taler man om varenavne, der degenererer.

For eksempel er Google nu i færd med at kæmpe en sikkert forgæves kamp om retten til ordet. Men det er ved at være for sent, for på flere sprog er man begyndt at skrive ordet med et lile begyndelsesbogstav – det er blevet til et udsagnsord – at google. Det samme er ved at ske med varemærket Spinning, som ejes af det amerikanske fitnesskoncern, Mad Dogg Athletics. Men ligesom Google er blevet til et udsagnsord, er Spinning nu også blevet til et udsagnsord.

Det samme er måske ved at ske for varemærket, Dremel. På internettet “dremles” der lystigt blandt håndværkere, der er glade for at bruge Dremels unikke værktøj/maskine, der er af en slags, som der tilsyneladende ikke findes et navn for og derfor blot bliver kaldt for en “dremel”, ligesom man bruger værktøjet/maskinen til at “dremle” med.

Der er mange eksempler på ord, der engang var et varenavn. I 1923 vurderede Højesteret, at Grammophon var degereneret til at være en almindelig betegnelse for en pladespiller. Oprindelig måtte Mærkat kun bruges om etiketter fra firmaet Bording A/S, men i dag er mærkat blevet et almindeligt ord.

På samme måde har vi siden gjort mange andre varenavne til almindelige danske ord: aspirin, dynamo, eternit, nylon, panodil, taxa, termo, walkman, vaseline, og ymer.

googl at dremle

googl en dremel?

Læs her om spinning og zumba

Preben Riis  Sørensen efterlyser ordet, fodgas.

Fritz: Fodgas lyder nærmest som en slags slang, af den slags knallert-, scooter-, motorcykel- og traktor-entusiaster bruger. Og her kan man enddda også høre håndgas blive brugt. Fodgas må være, noget med en gaspedal at gøre, og håndgas må så være noget et gashåndtag At gøre.

Her er det så, at i hvert fald Fritz kommer til at tænke på, at hvis man nu skal kunne skelne mellem de forskellige metoder til at udstyre et køre- eller fartøj med en anordning, hvormed man kan variere en motors omdrejninger, ville det måske være fornuftigt nok at at have udtryk som fodgas og håndgas.

For eksempel er  biler normalt udstyret med fodgas, mens passagefly og speedbåde er udstyret med håndgas. Men biler med fartpilot er jo så også udstyret med en alternativ metode til at få motoren op eller ned i omdrejninger: fingergas. Gad vide hvad et damplokomotiv er udstyret med? Her er jo hverken gaspedal elle gashåndtag, men kun en kulskovl og en fyrbøder eller en donkeymand.

Her gad Fritz nok vide, om der så også findes tilsvarende eller rettere: alternative  anordninger for handicappede: knægas, armgas, albuegas, tungegas – eller, hvis man nu kun kan vippe med ørene: øregas.

I følge Ordbog over det danske Sprog findes håndgas, men ingen fodgas. Til gengæld findes der både fodgear og bengas.

PS: Selv om 99 procent af alle stand up-komikere foretrækker ordgas frem for lattergas, er det lige omvendt hos tandlægen.