Efterlysning

Der er d. 6. Maj blevet overført 100 kr. til vores konto fra en bruger som har glemt at påføre sit brugernavn som meddelelse.

Vi har derfor svært ved at finde ud af hvilken bruger som skal have sit VIP-medlemsskab forlænget.

Mener du at have lavet en overførsel til os omkring d. 6. Maj og er dit medlemsskab ikke blevet forlænget endnu, så skriv til [email protected]
Skriv dit fulde navn og adresse i mailen så vi kan sammenligne det med den information vi kan få igennem vores bank.

Fis i hornlygten

Preben Riis Sørensen efterlyser en hornhaj – eller rettere: ordet, hornhaj.

Fritz, der indtil nu ikke havde det fjerneste kendskab til den slags, har derfor skyndt sig at opdatere sin viden på området og har derfor erfaret, at hornhajen i hvert fald ikke er en skrap trompetspiller og således ikke i familie med billiardhajen.

Hornhajen er snarere i familie med hornuglen. Det erfarer man straks ved et opslag i Ordbog over det danske Sprog. I samme familie finder vi her hornalken, horncikaden, hornfisken, hornfuglen, hornfæet, horngedden, hornhesten, hornhvepsen, hornkvæget, hornravnen, hornrokken og hornulken.

Og så er der jo fisen i hornlygten og folk fra Hornbæk, men det er en helt anden historie:

En Hornbækker har således navn efter en københavnsk sadelmager, som (ca. 1850) først gjorde det til en specialitet at fremstille piske; især piske med en rød stribe på. Så en hornbækker er altså en pisk med en rød stribe på.

Fisen i hornlygten har Fritz også fået opdateret sin viden om. Talemåden, der nu om dage, nærmest er synonym til udtrykket, storm i et glas vand, handler bogstaveligt talt om dårlig belysning.

I gamle dage, inden glasset blev opfundet, brugte man tynde skiver af horn, som lyset i lygten kunne skinne igennem. Lyset var et tællelys, og på den tid var man sparsommelig, så man gemte selv de mindste rester af næsten udbrændte tællelys. En sådan lysestump blev den gang kaldt for en fis. Så en fis i en hornlygte er altså dårlig belysning i kort tid.

I samme familie finder vi æblefis, der som de udbrændte rester af tællelys også er levninger, nemlig de sørgelige rester fra spiste æbler – altså æbleskrog.

PS Har man fis i kasketten, så er det for at skjule alle eventuelle beviser på, at man har været på uindbudt besøg i naboens have, også kaldet æbleskud – eller som de siger i Århus: mold.