Forhekselser

Preben Riis Sørensen havde noteret sig heksekur, idet han tænkte på hestekur. Men findes der kure til hekse, spørger han.

Fritz: Hm, i følge Den Danske Ordbog er en heks ikke bare et overnaturligt kvindeligt væsen som ifølge dansk folketro står i ledtog med Fanden, og som skader mennesker ved hjælp af trolddom. En heks er også kvinder, som – især i 1500- og 1600-tallet – blev anset for at stå i ledtog med Fanden, og som derfor blev forfulgt, dømt og brændt på et bål.

Men en heks er vel ikke bare en kvinde, men et menneske, som er blevet forhekset? I DDO’en kan vi også finde ordet forhekselse, og i den mørke middelalder var der tilsyneladende ingen andre kure end at brænde hekse.

Den slags bruger man ikke mere. Blandt katolikker kaldes kuren for eksorcisme, hvilket praktiseres den dag i dag. Spørgsmålet er, om de ikke gjorde klogere i at tilkalde Harry Potter

Tilbage i 1700-tallet kunne man på apoteker købe mesterrod (Imperatoria ostruthium) som et lægemiddel mod trolddom. Roden hørte dengang til de fleste kloge folks magiske midler. Forheksede mennesker skulle således indgives mesterrod. Det skulle ske sankthansaften ved at have roden og flyverøn i en klud på hovedet.

Mesterrod er en indtil 1 meter høj flerårig urt, der egentlig er hjemmehørende ved Middelhavet. Det sagdes i gammel tid om den, at “den kunne få en død mand op på hesten igen”. Der må have været noget om det, da den er fundet afbilledet på romerske mønter, og der skulle noget helt specielt godt til at kunne få et billede på mønter dengang. I middelalderens lægebøger berømmes mesterrod meget. Som lægemiddel skulle den være uovertruffen mod kramper, urin- og afføringsbesvær og mod sår. I dag findes den ikke mere i naturen, kun i botaniske haver, lægeurtehaver samt i mange drambryggeres haver.

PS: Til kryddersnaps renses roden godt og kan eventuelt tørres et par dage. Skær den i små stykker og kom den i et glas med tætsluttende skruelåg og dæk den godt med “Svendborg Snaps” og lad den stå der i 3 – 4 uger. Efter filtrering gennem et kaffefilter og fortynding har man en rigtig god kraftig dram, med en peberagtig smag.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/en-rigtig-heks

http://youtu.be/f3ikdy1dBDU

Af karskeste bælg

Preben Riis Sørensen efterlyser noget, der er karskere end bare almindeligt karsk, hvilket straks fik Fritz, om man så må sige, til at hige og søge af karsken bælg i samtlige ordbøger. Men dog uden held.

Fritz: Se, der er noget meget mærkeligt ved tillægsordet karsk. Af en eller anden grund, som jeg ikke lige kan regne ud, har karsk kun begrænsede bøjningsformer. Det bøjes ganske almindeligt: karsk, karske og karskt. Med både i følge DDO’en og Defisto, gradbøjes karsk overhovedet ikke. Bare for at være på den sikre side, har jeg tjekket et andet af vores gamle tillægsord, djærv. Modsat karsk gradbøjes djærv, men kun i DDO’en og ikke på Defisto.

Sådan får vi så lov også at opleve nogle af ordenes små finurligheder her på Pludr. Det er da finurligt, at noget ikke kan være “karskere” end bare almindelig karsk.

Men det kan det så måske alligevel, viser det sig. For efter også at have googlet af karsken bælg, er det lykkedes at finde en noget karskere passus i Ordbog over det Danske Sprog, nemlig under ordet, flamboyiant.

Her kan man om Johannes V. Jensens karakteriserende tillægsords originalitet – for eksempel. “plakathujende huse” – læse, at Tom Kristensen ikke har fundet det karskere.
Men ikke nok med det, for også Google kan finde noget, der er karskere. Derfor vil vi straks skynde os også at tilføje gradbøjningerne for karsk.

PS: Så kan vil samtidig glæde os over, at nu kan vi synge selv af karskeste bælg:
http://www.youtube.com/v/vD9f6tVG5RY?

Habakukkerne

Preben Riis Sørensen syntes, at når nu det på spillepladen forleden alligevel var så tæt på, ville han gerne foreslå:
 habakuk.

Fritz: Hm. Her har vi måske endnu et eksempel på, at et egennavn er blevet til et navneord.
 I Ordbog over det danske Sprog forklares det nemlig, at habakuk foruden at være navnet på en af de små profeter i Det gamle Testamente, er betegnelsen for en sær, underlig fyr, en “svend”, en fætter, en lystig fyr eller en forkommen eller sanseløs person.

I Den store danske Encyklopædi fortælles det, at Habakuk er et hedensk gønlandsk navn og navnet på en grønlandsk selvbestaltet profet, der boede sammen med sin kone, Maria Magdalene, i Evighedsfjorden nord for Sukkertoppen.

Men Habakuk var også pseudnym for en kendt skribent, Jørgen Hartmann-Petersen, der var den drivende kraft bag Politikens bagsiderubrik, ATS (At tænke sig). Habakuk udvalgte som regel en række aversioner, som han forfulgte i længere perioder ad gangen. 18. januar 1959 var det Gustav Winckler, der stod for skud under overskriften, AARETS KARTOFFELSANGER:

“Foreningen af Kartoffelhandlere i Danmark har i følge meddelelser fra formanden Edward “King” Mousel, kaaret Gustav Winckler til den ærefulde titel “Aarets kartoffelsanger”. Efter kaaringen udtalte hr. Winckler: – Jeg er vel nok en vældig kartoffel. Jeg føler, at der er spirer i mig til noget stort! Saa afsang han kartoffelarien af “En søndag paa Amager”, hvorunder forsamlingen hastigt gik hver til sit. – Der var skønt, sagde man, da man gik derfra.«
De følgende dage fortsatte Habakuk med at skrive om Gustav Winckler under rubrikken ‘Hot potato news’.

Habakuk (Hard Haid Moe) er også en eneboer, der især i 1960’erne var en almindeligt forekommende bifigur i Anders And-bladet. Habakuk har langt skæg helt ned til knæene, går i bondetøj og en større hat. Han er analfabet, kolerisk, dyrker alt selv i sin have. Han er egentlig fjendtlig overfor fremmede, men vil gerne modtage gæster, når de vil ham godt, f. eks. fik Joakim von And kontakt med ham, fordi han ville lære ham at blive rig.

Når man blander træspåner med vand og derefter fryser det til is, får man et meget hårdt materiale. Det fandt den britiske ingeniør Geoffrey Pyke ud af, og han kaldte stoffet pykrete. Han foreslog det anvendt til konstruktion af skibe med skrog af is, der på grund af tykkelsen ikke ville kunne gennembrydes af tyske torpedoer under sejlads i Atlanten.

Han drømte om at bygge hangarskibet, Habakkuk, som ifølge hans beregninger kunne måle op til 4.000 fod i længden – det er næsten fire gange så langt som verdens største hangarskib i dag: USS Nimitz. Premierminister Winston Churchill var begejstret for planen, men det lykkedes ikke at skaffe nødvendig amerikansk støtte til projektet, der derfor blev skrinlagt.

Se den utrolige historie om Habakkuk:
http://www.youtube.com/v/swUI5502KAY?

Nedfald

Preben Riis Sørensen er faldet over en mangel ved Pludrs database. Han efterlyser således ordet, faldlov.

Fritz: Hm, der er jo ikke bare Galileis faldlov:

“s gange en halv gange g gange t i anden”.

Her er s faldvejen, når en genstand falder frit (fra hvile), uden luftmodstand i tiden t. I Danmark er tyngdeaccelerationen g = 9,82 m/s2.

Her kan den ikke-lineære dynamik sikkert også gøre sig gældende i form af en bananskræl, men den slags hører i givet fald under kaosteorien.

Endelig er der faldloven som en slags naturlov for lederaspiranter, der sat på formel, lyder:

“Den, der efterfølger en stærk, succesfuld og karismatisk leder er dømt til fiasko.”

Steen Hildebrandt, professor i organisation og ledelsesteori på Aarhus Universitet, forklarer faldloven med forførelse:

“Her rummer faldloven et tydeligt element af foførelse, for når en succesfuld leder går på toppen af sin karriere, står vi andre tilbage forført af hans aura og kompetencer. Vi har vænnet os til den store leder med de store visioner. Og det skygger for, at han engang selv var ny, ung og begik fejl. Det er altid de sidste billeder, vi har, hvor lederen mestrede alle situationer, der står tilbage, og dermed bliver det meget tydeligt, at den nye er utrænet, og vi synes, han virker svag og usikker – til tider endda latterlig.”

Læs om de faldne her:
http://www.b.dk/politiko/efterfoelgerens-faldlov

Og så er der jo klassikeren – lige til at falde over og kendt siden Charlie Chaplins dage:

http://youtu.be/YZRq3XxCZXo

Rumlyset

Preben Riis Sørensen har set lyset – nærmere bestemt “rumlyset”, som han foreslår skal med i Pludrs database,

Fritz: Hm, rumlys virker som et lidt akavet ord, men som er LYStigt brugt i belysningsbranchen, blandt elektrikere og af boligindretningseksperter, så lad gå da.

PS: Så var der astronomen, der fik sig en solfanger og slukkede rumlyset.

NB: Hos www.rumlys.dk kan man blive oplyst, men lige nu og her er rumlyset slukket. Tjek det selv her: www.rumlys.dk