Month: September 2014

Preben Riis Sørensen synes, at der mangler både en abemand og abemad i Pludrs database.

Fritz: Hm, abemand er måske betegnelsen for både Tarzan og den afskyelige snemand. I DDO’en bliver vi endda under “dobbeltmenneske” præsenteret for een af slagsen:
“Den “bløde abemand” er måske ikke så langt fra det dobbeltmenneske, som vulgærfeminister hengiver sig til at udråbe som deres mandsideal.”

Så lad da abemanden – blød eller ej – også få en plads i Pludrs database.

Der er sikkert dem, der vil mene, at abemad skal serveres med råcreme, men abemad er ikke kun en dessert – det er også en hovedret.

Men det kan ikke blive ved, for aberne bliver nu spist hurtigere, end de kan reproducere sig selv. At spise aber er ikke tilladt. De er beskyttet af Washington-konventionen, som næsten alle de Vest- og Centralafrikanske stater har underskrevet.

Aberne er menneskets nærmeste slægtning. Chimpanser, gorillaer og bonoboer har 98 pct. af deres DNA tilfælles med os, men de sidste to procent betykder dog så meget, at der ikke er tale om kanibalisme, når vi har abemad på menuen.

HIV-1 virus, der forårsager AIDS, stammer fra den centralafrikanske chimpanse. Chimpanser bliver også syge af ebolavirus, så sygdommen kan også overføres til mennesker, der spiser chimpansekød. Bare det skulle være nok til at afholde os fra at spise abemad – med eller uden råcreme.

Preben Riis Sørensen har indstillet ordet, æggeri, til godkendelse.

Fritz: Hm, æggeri er ikke den korrekte betegnelse. Når du googler ordet, er det først og fremmest på debatsider, æggeriet florerer, og flere steder er der gåseøjne omkring ordet. Andre steder kan man læse, at skribenten er i tvivl om korrektheden og spørger: “hedder det det?”

Og nej, det gør det ikke. Korrekt er: ægpakkeri. Æggene bliver produceret hos ægproducenter, der har hønsegårde, hvorfra æggene bliver afhentet og leveret til ægpakkeriet.

PS: En hønsegård og en ægproducent er ikke et “æggeri”, ligesom en kostald og en mælkeproducent heller ikke er et mejeri eller et mælkeri, om du vil. Høns lægger ikke æg på et “æggeri”, ligesom køer heller ikke bliver malket på et mælkeri.

Islet: ok til det om æg og mælk – men ikke desto mindre formoder jeg, at der bliver produceret honning på et bieri.

PS: Hvad producerer hjemmeværnet så på et lotteri? Tjah, det eneste svar, jeg kan komme på, er amazoner – ikke at forveksle den slags Brødrene Bisp i fordums tid førte sig voldsomt frem i – klik på skærmen herunder (også selv om der ikke synes at være noget at klikke på!):

Sanne har en stor bøn til pludrfolket:

Vil I ikke godt gøre opmærksom på, at ordene let slåes op, ved at klikke på dem i ordlisten.

Jeg undrer mig til stadighed over, at rigtig mange stadig skriver, “jeg ved ikke, hvad ordet betyder, så jeg kan ikke hinte det”.

Der er nogle få ord, som ikke lader sig slå op direkte. Men når man så har klikket på ordet og er kommet ind på sproget.dk og der alligevel ikke er nogen forklaring på ordet, kan man her lave en ny søgning ved at tilføje et E til ordet. Så kommer der ofte en forklaring på ordet.

Ellers er der jo Google, man lige kan tjekke, og det er jo ikke noget, der tager lang tid.

Fritz: Her er det værd at bemærke, at man ofte også kan finde en forklaring på de svære ord ved at tjekke dem på Gyldendals åbne encyklopædi, Den Store Danske:
http://www.denstoredanske.dk

Endelig kan man være heldig også at finde en forklaring på ordet på Pludrs blog:
http://blog.pludr.dk

Her skal man blot indtaste ordet i søgeboksen aller øverst. Så kan man finde betydningen af mange af de svære ord. Men desværre er der ikke blevet føjet nye forklaringer til nye ord her i flere år.

Preben Riis Sørensen efterlyser ordet, marsnat.

Fritz: Der sætter Vi grænsen. Lad gå med de gammelkendte planeter, men vi gider ikke tilføje alle de nyopdagede planeters nætter til Pludrs database!

Preben Riis Sørensen: Mars er i hvert fald gammelkendt.

Fritz: Jo, og selv om vi både har marsmænd og marsboere i ordbøgerne, mangler vi måske et tillægsord, marsk, der kan beskrive, at noget stammer fra mars – marsvin og marskandis og marskal for eksempel.

PS: Og et marsdøgn? Ja, det varer 24 timer ligesom et døgn her på jorden. Det vil altså sige, at marsboere og jordboere, må kunne blive nogenlunde lige gamle.