Sælsomt

Ungdom kan man ikke få for meget af – og dog, lyder det fra Ejnarsminde, der kan fortælle, at Canada i 2003 tillod pelsning af næsten en million ungsæler. Nu efterlyser han ordet, ungsæl, og argumenterer med, at der er 257 andre henvisninger på google til ungsæler.

Fritz: Hm, det ville jo tage en evighed at føje alle dyrearters unge individer til Pludrs database, så det vil vi under alle omstændigheder ikke indlade os på. Men måske vi skulle gøre en undtagelse for sælen, al den stund den breder sig lystigt i de danske farvande. Derfor er der også på nettet flere autoritative kilder til udtrykket. I ODS’en er der ikke færre end 19 forskellige sæler. Gad vide, hvor mange forskellige udtryk for sæl, der findes på grønlandsk?

Ja, spørg Google og du finder ud af, at der på grønlandsk findes mange ord for vigtige begreber som for eksempel en sæl. Man kan således vælge imellem måske 20 forskellige betegnelser alt efter sælens art, størrelse, alder, farve, køn, og om den ligger på isen og soler sig eller optræder i flok med andre artsfæller. En sæl hedder for eksempel “puisit”, men en sæl, som ligger på isen, hedder “utoq”.

Da den danske sælbestand i 1970’erne var truet af udryddelse, blev der sikkert til mange erhversfiskeres store fortrydelse indført et totalt jagtforbud.

Og det var ikke for smagens skyld, sælerne blev nedlagt. Sælerne åd sig ind på de danske fiskeres levebrød. Gråsæler og spættede sæler er nemlig grovædere af fisk som for eksempel torsk. Desuden bider de fiskenet i stykker, fordi de bruger dem som tagselvbord.

Det sorte sælkød med den mørke smag af havpattedyr smager efter de fleste danskeres mening heller ikke ret godt. Sundt er det heller ikke, for i skandinaviske farvande er sælerne så hårdt belastede af tungmetaller og miljøfremmede stoffer med hormonforstyrrende effekter, at man i Sverige sommetider bortskaffer dødfundne sæler som miljøfarligt affald.

Alligevel må danske erhvervfiskere sikkert kigge i vejviseren efter en ophævelse af jagtforbuddet, for sæler har sådan nogle store dådyrøjne.

Pertise og andre perimenter

Preben Riis Sørensen efterlyser – hvem ved måske af familiære grunde – ordet “eksmor”.

Fritz: Vi har for eksempel: Eksmand, ekskone, ekskæreste, eksminister, eksven og eksverdensmester i ordbøgerne, men hvis vi også skal skal tilføje alle mulige og umulige forhenværende sociale relationer og arbejdstitler som for eksempel: eksforbillede, ekshøjhed, eksstar, og ekseksaminand, siger Fritz stop! Lad os nøjes med de “forhenværenheder”, vi endnu kan finde i ordbøgerne.

Noget helt andet er, at man ikke kan have to mødre. Din mor er din eneste mor uanset, om du har slået hånden af hende eller ej.
Og hvad med “eksbørn” og “ekssøster”? Den slags er da vist en umulighed.

Er du skilsmissebarn kan du have en papmor og en papfar, som også findes i ordbøgerne. Men er du multiskilsmissebarn kan du i følge ordbøgerne ikke have hverken ekspapmødre eller ekspapfædre.

Det lille ord, eks, er ikke bare et såkaldt præfix, det er også et navneord. Der findes således en eks og flere ekser.

Eks indgår i mange ordsammenhænge – ikke nødvendigvis som et præfix, men tankevækkende nok har vi for eksempel ordet, eksilforfatter, og i følge ordbøgerne kan hun kun være cubaner. Den eneste nationalitet, der på dansk har sit eget ord, er således eksilcubaner. Og det eneste forhenværende land, der i de danske ordbøger har et tillægsord med eks som præfix, er Jugoslavien. Vi har således ordet, eksjugoslavisk.

PS: Kan en tidligere portør på et hospital mon kalde sig for eksportør?

Og så var der skakspillerne, der gik så grundigt til værks, at det eneste, der var tilbage, efter at de havde ryddet brættet, var ekstern.