Kinesisk the-party

Om Preben Riis Sørensen drikker te, vides ikke, men han efterlyser ordet “thesi”. Når vi nu har tesi, så må vi også have thesi, lader han forstå. Men argumentet må vel snarere være: Når vi nu har the, så må vi også have en thesi.

Fritz: Nok har vi den alternative staveform, the, på dansk, men i ordbøgerne er der ingen theskeer, thekander, theblade, thebuske eller for den sags skyld thesier.

I Den danske Ordbog kan man læse, at te er den rigtige stavemåde, mens the er den uofficielle stavemåde, som vi har fra det nederlandske thee. Og hollænderne har thee fra “te” på det sydkinesiske sprog, hokkien, som tales i provinsen Fujian og på Taiwan.

Sådan har vi det med at låne ord af hinanden. I Malaysia har vi ordet, teh, som malaysierne har lånt via den hollandske kolonialhandel i Ostindien.

Te eller the har også en anden kinesisk form: cha – en form, som kineserne har lånt ud til: japansk, koreansk, thai, tagalog, som tales i Filippinerne, hvor ordet staves tsaa. Også i Indien, nemlig på bengali og gujarati bruges cha.

Også portugiserne har lånt denne stavemåde, chá, som portugisisk har importeret via den sydkinesiske koloni Macao. Den samme form, cha, eller char har været almindelig i indisk-engelsk soldaterslang.

På kinesisk findes te eller rettere: cha også som: chá yèh, der kan oversættes til: teblade. Den form er siden blevet til chay eller shay, som te for eksempel benævnes på hindi. Disse to former er blevet lånt på tyrkisk, arabisk, persisk, georgisk, albansk, rumænsk, slovensk, serbokroatisk, bulgarsk og russisk, og som det siges på nygræsk: tsai.

Endelig findes der en tredje kinesisk form på det kinesiske sprog wu, som tales i og omkring Shanghai. Der hedder te blot: zu – et ord som endnu ikke er blevet lånt ud til andre sprog.

Te er med andre ord en drik, som vi og mange andre folkeslag har lånt af kineserne. I det gamle Kina og stadig i Japan kan tedrikning være et yderst kompliceret ritual. Det findes således en teceremoni, chado.

Også englændernes har en sådan teceremoni: “five o’clock tea”. I 1700-tallet havde man i litterære kredse teselskaber, som har været arnesteder for politisk diskussion. Den slags selskaber har man den dag i dag på højrefløjen i USA’s tea party-bevægelse.

Inkarnerede anglofile te-drikkere i Danmark importerer selvfølgelig deres eget five o’clock tea fra England (Twinings – hvor ellers?).
Teen bliver sendt med luftfragt som “Tea mail”!

De fleste teer er opkaldt efter deres farve, indhold, eller oprindelsessted, men Earl Grey står alene for teen, der opkaldt efter en person – den 2nd Earl (Jarl) Grey, Charles Grey, som var premierminister i Det Forenede Kongerige fra 1830 til 1834. Det berømte te-firma, Jacksons Piccadilly, har fået opskriften fra Jarlen af Grey. Ifølge Grey familien, blev denne te specielt blandet af en kinesisk mandarin til Lord Grey og passer til vandet ved Howick Hall, familien sæde i Northumberland. Bergamot appelsinskal blev anvendt især til at udligne overvægten af kalk i det lokale vandværk.

PS: Te er atomtegnet for grundstoffet, tellur, der i naturen er et lige så sjældent som guld. Tellur er giftigt og ved indtagelse får man en modbydelig hvidløgsånde. Tellur tilsættes stål i små mænger for at gøre stålet mere slidtærkt. Tellur bruges også ved fremstilling af brunt og rødt glas samt ved fremstilling af dagslyspærer.

Rabundus

Preben Riis Sørensen, synes, vi mangler et par bunde – en af sne og en af et net.

Fritz: Bunde findes der mange af, og at de kan være af alverdens forskellige substanser kan ikke undre. For eksempel har en flødebolle vaffelbund, en skotøjsæske har som regel en papbund, en flaske rødvin har en glasbund og måske endda også et bundfald.

Det kan heller ikke undre, at en iglo kan have en snebund. Ja, selv en lagkage har en bund, og hvis den har netbund, er den sikkert lavet af papmache. Selv et stykke, et skrab og en klang kan have en bund.

Sådan kan vi blive ved, men lad os nøjes med, de bunde, vi kan skrabe frem fra bunden i ordbøgerne.

Men forklaringen på det latinsk klingende tillægsord, rabundus, i Den Danske Ordbog, er for de fleste pludrspillere sikkert et ganske interessant bundskrab:

“vist fra nedertysk rabanten eller rubunten gan ‘gå eller drive om på gade og vej, lave gale streger’, jævnfør højtysk in die Rapusche gehen ‘gå tabt’, tysk Rapusche ‘plyndring, virvar’, af tjekkisk rabuse, hvis betydning har udviklet sig over ‘træstok til at sætte mærker på’ til ‘værtshusgæld’. Den danske form med distancerende -us spiller på udtrykket, at gå til bunds.”

PS: Hvilken kok har en bund? En artiskok!

NB: Når du med hjælp fra bartenderen har bundet aftenens sidste whiskysjus, er han med stor sandsynlighed løbet tør for snor!

Superduper duppeditter

Preben Riis Sørensen efterlyser en dup – nærmere bestemt en af træ.

Fritz: Man kan jo tænke sig dupper fremstillet af alle mulige og umulige ting og sager. Lad os nøjes med de dupper, vi kan finde i ordbøgerne. Og det er ikke ret mange, skal jeg hilse at sige. I DDO’en består dupper ikke af noget som helst, og i ODS’en er der en gummidup.

Det nærmeste vi her kommer en af træ er ikke en dup, men en tap:
“en i savarmens nedre ende siddende (drejelig) (træ)-tap, hvori savklingen (-angelen) er fastgjort.”i

Nu skulle man tro, at det først og fremmest er fodboldspillere, der gør brug af dupper, men i hvert fald indtil engang 1970’erne, var det ikke dupper, men knopper som fodboldstøvler var udstyret med.

I følge Den danske Ordbog, har vi på dansk siden 1974 brugt vendingen at være oppe “på dupperne” – en tilstand hvor man er særlig opmærksom, energisk eller handlekraftig.

I 1800-tallet var fødboldstøvlen en tung sag, der snarere skulle beskytte spillerens fødder end at gøre det lettere at trylle med bolden. I 1950’erne blev de lavet af tyndere læder, nåede til lige under anklerne og blev forsynet med udskiftelige skrueknopper, og så var den moderne fodboldstøvle født.

Men også knopperne har gennemgået en enorm udvikling. I halvfjerdserne var der faste, runde knopper på støvlerne, oftest 12. Men de blev så afløst af forskellige systemer med skruedupper, som kunne skiftes ud, alt efter om banen var våd, tør, blød eller hård.

Se, der er jo sådanne oplysninger, der vil kunne dupere enhver pludrspiller. Duperet var vi sikkert også flere, der var, da Me & My strøg til tops på hitlisterne med omkvædet:

Dubi dubi dubi dub dub du
Dubi dubi dub yeah yeah
Dubi dubi dubi dub dub du
I don’t need your love

Amerikanerne har siden 1940 kunnet udtrykke deres begejstring med vendingen super-duper. Det varede så lige 25 år, inden vi også begyndte at bruge det på dansk. Det gjorde vi i følge Nye Ord På Dansk første gang i 1965, men her står ordet skrevet uden bindestreg.

PS: En dippedut er I følge Den danske Ordbog “omdannet af duppedit, under påvirkning af dut – en sideform til tut.”

Preben Riis Sørensen:
NB: Dansk Bakelit Industri laver plastpropper til rør, hvorpå der står DBI. De kom ret snart til at hedde DBI-dutter.

PPS: Fritz: Gad nok vide, hvad dimsedutter kan købes for nu om dage.

Inger Vest-Hansen: varianten af dippedut – duppedit, er vist afledt af det franske tout petit 🙂

Fritz:
http://inss.ku.dk/forskning/forskeruddannelse/ph.d.liste/?pure=files%2F33760690%2FDippedutter_og_duppeditter.pdf