Month: December 2014

Det danske sprog udvikler sig hele tiden, nye ord og udtryk kommer til, eksisterende – men sjældne – ord bliver brugt hyppigere igen. Den 12. december 2014 blev Den Danske Ordbog opdateret med mange nye ord, der manglede i ordbogen. Den kommende tid vil vi selvfølgelig også opdatere Pludrs database med alle de ny ord.

Med Preben Riis Sørensens hjælp har vi for længst stiftet bekendtskab med et væld af mere eller mindre nye ord. Spørgsmålet er så bare, hvad alle ordene betyder: troglodyt, sangvinsk, og tertiært – alle foreslået af Preben Riis Sørensen.

Fritz: Hm, nogen vil måske tro, at en troglodyt har noget med en bestemt trosretning blandt bilentusiaster at gøre – altså en tro på biler med et vist blikfang som for eksempel “mors dyt”. På samme måde er der måske nogle, der vil tro, at sangvinsk har noget med drikkeviser at gøre, eller at tertiært skal bælges før konsumering.

Preben Riis Sørensen: Jeg havde bildt mig ind, at origami var papirklip, men det er snarere papirfoldning. Papirklip kaldes også for psaligrafi, herligt ord ikke?

Fritz: Jo da! På samme måde kunne man måske få opfattelsen at xylografi har noget med musik at gøre, akkurat som en xylofonist har det. Men nej, det er snarere noget med at skære i træ – en slags “træskæringstrykketeknik”.

Sådan kunne vi blive ved: Biografist er det en erklæret biografgænger? Betweenager er det agerjord, der ligger imellem to store jordbesiddelser? Bilirubin er det mon det ultimative smykke til den kvindelige bilentusiast?

PS: Vi har et udtryk på dansk, der handler om æblegrød. Noget kan således ligne udskidt æblegrød. Her kunne man sagtens komme for skade at tænke på de mange bleskift, som småbørnspædagoger må foretage dagen lang i en vuggestue. Her er det så måske ikke æblegrød, man kommer til at tænke på, men blegrød.

Det er ikke det rene gas, når Preben Riis Sørensen foreslår bydeformen, begas, for selvfølgelig skal vi også have “den slags gas” med i Pludrs database. Men forslaget får nu alligevel Fritz til at undre sig:

Der har vi det igen – det lille præfix “be”. Vi har før undret os over, at tandlæger ikke bare sliber tænder. Nej, hos tandlægen beslibes tænder. Derimod har vi aldrig hørt om malermesteren, der besliber dørkarme. Nu har vi så et eksempel fra fremstillingen af mælkepulver, hvor pulveret først “evakueres” og så begasses. Det lyder måske for brutalt bare at gasse den slags pulver? Brutalt er det vel, når rævegrave gasses. De bliver næppe begasset.

Hvad er forskellen på at frygte og at befrygte? Hvis SAS ikke bare nøjes med at flyve, men beflyver, hvad gør så en dommer? Kan hun på samme måde bare nøjes med at bedømme i stedet for at dømme? Og graveren, hun nøjes ikke med bare at grave. Nej, hun begraver.

PS: Patienter hos tandlægen – bliver de mon begasset eller bare gasset? Eller bliver de måske ligefrem latterbegasset?

Preben Riis Sørensen: Begasse er også rester fra sukkerrørspresning.
Fritz: Ja, eller bagasse.