Month: January 2015

Det er ikke længe siden, Preben Riis Sørensen efter at have læst et indlæg her på Pludrs blog blev nødt til at skylle efter med krabambuli. Så lad os da lige benytte anledningen til at fordybe os lidt i den slags “opstrammere”.

Krabambuli er ifølge Ordbog over det Danske Sprog en slags kirsebærbrændevin, fremstillet i Danzig også kaldet for gyldenvand eller guldvand. Krabambuli er med andre ord en slags likør bestående af et alkoholisk destillat som er tilsat lidt bladguld.

Hvad angår alkoholiske drikke, findes der også langt billigere tilsætninger end bladguld. For eksempel kan Fritz stadig huske, hvordan man på et af Esbjergs værtshuse, Løven og Lammet, kunne opleve at få serveret Jägermeister fortyndet med vand.

Så lad os da også lige benytte anledningen til at fordybe os lidt i den slags “nedstrammere”. Det er nemlig ikke længe siden, vi her på Pludr, stiftede bekendtskab med ordet, molal, der også er i familie med ordet, molær.

Molær har ikke noget med keramik at gøre, men er et udtryk, der sædvanligvis bruges om væsker og handler om koncentration. En væskes – for eksempel Jägermeister – molære indhold opgives i mol pr. liter, mol/l. Denne kaldes også molær og skrives M.

Nogen vil måske tro, at molal er et musikalsk udtryk, men sådan er det ikke. Lige som med molær handler molal om koncentration. Den molale koncentration er således stofmængden i mol divideret med massen af opløsningsmidlet i kg. (molal er pr kg, mens molær er pr liter).

Molal handler om “kvantificering af det osmotiske tryk”, og når man behersker den slags, kan man også forklare, hvorfor: blade ofte hænger på planter, der lider af vandmangel, og hvorfor, æggeskallen ofte knækker når man koger et æg, og hvorfor dette kan forhindres ved at koge æggene i saltvand eller ved at prikke et lille hul i æggeskallen.

Fritz gad så nok vide, om han ved hjælp af en molær formel straks kunne have afsløret, hvorfor den Jägermeister smagte, som var den fortyndet med vand.

Efter et forhåbentligt veloverstået årsskifte og med udsigt til en snarlig vinterferie på pisterne i sydens højfjeldssol er det måske tid til at få en ordentlig ski på – ikke på fynsk, men på alpinsk, om man så må sige. I hvert fald foreslår Preben Riis Sørensen både skining og skiing.

Fritz: Hm, det er som om, skining er et forkert ord for det at stå på ski. Nok har vi i DDO’en ikke rigtigt noget ord for det. Det har vi til gengæld i ODS’en: skie, hvilket ikke er en fynsk stavemåde.

Ordet synes også forkert i en anden betydning, som der synes at være eksempler på på nettet, nemlig som udtryk for det af flå skindet af et pelsdyr. Heller ikke dette har vi tilsyneladende noget ord for i DDO’en. Men det har vi så i ODS’en: skinde. Hvis nogen synes, vi i mangel af bedre, bør bruge det engelske udtryk, tror jeg, det skal skrives med dobbeltkonsonant – altså: skinning. Men hvorfor ikke bruge det gode gamle danske “skinde”?

At vi i DDO’en tilsyneladende ikke har noget udtryk for det at stå på ski, gør jo ikke, at vi skal bruge det engelske, skiing. Hvorfor ikke bare bruge det gode gamle danske: skie? Skiing er i hvert fald ikke dansk, og skining lyder forkert – nærmest søgt, nedladende og komisk – næsten lige som “syngning” eller “løbning.

Men inden Fritz kommer alt for godt i gang, er det værd at bemærke, at vi i Retskrivningsordbogen, i DDO’en og i Nye Ord i Dansk har udtrykket: afterskiing. Så måske går der ikke lang tid, før skiing alligevel finder vej til ordbøgerne?

I Nye Ord i Dansk kan man om afterskiing læse, et ordet er et navneord – med tilnærmet engelsk udtale – for selskabeligt samvær på skihotel og lignende efter dagens skiløb. Traditionelt forbinder mange afterskiing med buldrende ild i pejsen, rygende toddyer og fuld damp på dansemusikken.

Hvem skulle nu tro det, men afterskiing er faktisk også stille kanekørsel i fakkelklædte slæder. Eller måske er det ligefrem noget nær det modsatte, nemlig det larmende alternativ i det alpine discoteksmiljø, der vel nærmest må betegnes som en alpin disciplin – eller vel snarere mangel på samme.

Her er det også værd at bemærke, at vi med eller uden en ordentlig ski på i følge ODS’en også kan føre os frem på dansegulvet i afterskiingbeklædning. Selvom dette ord ser ud som autentisk engelsk, er det i følge Nye Ord i Dansk ikke kendt i engelsk. Ordet har derimod danske rødder – på engelsk hedder fænomenet après-ski, selv om man snarere skulle tro, at det er fransk.

PS: Og så er der den miljøbevidste alpine skiløber, der af frygt for truende klimaforandringer altid har et par vandski med i reserve.