Det er ikke længe siden, Preben Riis Sørensen efter at have læst et indlæg her på Pludrs blog blev nødt til at skylle efter med krabambuli. Så lad os da lige benytte anledningen til at fordybe os lidt i den slags “opstrammere”.
Krabambuli er ifølge Ordbog over det Danske Sprog en slags kirsebærbrændevin, fremstillet i Danzig også kaldet for gyldenvand eller guldvand. Krabambuli er med andre ord en slags likør bestående af et alkoholisk destillat som er tilsat lidt bladguld.
Hvad angår alkoholiske drikke, findes der også langt billigere tilsætninger end bladguld. For eksempel kan Fritz stadig huske, hvordan man på et af Esbjergs værtshuse, Løven og Lammet, kunne opleve at få serveret Jägermeister fortyndet med vand.
Så lad os da også lige benytte anledningen til at fordybe os lidt i den slags “nedstrammere”. Det er nemlig ikke længe siden, vi her på Pludr, stiftede bekendtskab med ordet, molal, der også er i familie med ordet, molær.
Molær har ikke noget med keramik at gøre, men er et udtryk, der sædvanligvis bruges om væsker og handler om koncentration. En væskes – for eksempel Jägermeister – molære indhold opgives i mol pr. liter, mol/l. Denne kaldes også molær og skrives M.
Nogen vil måske tro, at molal er et musikalsk udtryk, men sådan er det ikke. Lige som med molær handler molal om koncentration. Den molale koncentration er således stofmængden i mol divideret med massen af opløsningsmidlet i kg. (molal er pr kg, mens molær er pr liter).
Molal handler om “kvantificering af det osmotiske tryk”, og når man behersker den slags, kan man også forklare, hvorfor: blade ofte hænger på planter, der lider af vandmangel, og hvorfor, æggeskallen ofte knækker når man koger et æg, og hvorfor dette kan forhindres ved at koge æggene i saltvand eller ved at prikke et lille hul i æggeskallen.
Fritz gad så nok vide, om han ved hjælp af en molær formel straks kunne have afsløret, hvorfor den Jägermeister smagte, som var den fortyndet med vand.