Edderbroderemig monsteragtigt

Forleden manglede Preben Riis Sørensen det lille og ikke mindst gammeldags ord, edre, som man kan finde i Ordbog over det danske Sprog, her på Pludr også betegnet: ODS’en. Her kan man læse, at edre kommer af ordet, edder, og skal forstås som det at ødelægge noget ved hjælp af gift altså at forgifte. På den måde er ordet også i familie med det lille ord, ed, som vi jo blandt andet også bruger i forbindelse med kraftudtryk og bandeord, som når vi finder det nødvendigt at udspy eder og forbandelser.


Fritz: Hm, det er eddermame et giftigt ord ikke mindst i bydeform. I DDO’en har vi også ordet: edder og edderkop! Men hvad har en edderfugl at gøre i dette selskab? Er edderfugl en giftig spise?

Preben Riis Sørensen: På ingen måde, edderfugle har en god, kraftig smag og ikke trannet. Men de spiser jo også med de fine: Østers og muslinger.

islet: Jeg svøber mig hver nat i min edderdunsdyne

Fritz: Det lyder edderbukkeme rart!

At en edderkop er giftig, ved enhver. Bare spørg fluerne – de ved besked. Men ellers er der ikke mange giftige edderdyr på vore breddegrader. I ODS’en har vi for eksempel: edderormen, der er et andet udtryk for hugormen. Dertil kommer edderslange og eddersnog. Edderstær derimod er ikke noget dyr, men en øjensygdom.

Men så er der jo også eddertudsen. Her kan man læse, at “i visse egne af landet kaldes skrubtudsen “eddertåse”, fordi den, efter en almindelig udbredt overtro, kan fremkalde edder, når man rører ved den. Den væske, den kan udsprøjte, er dog ikke egentlig giftig, selv om den kan frembringe kløe og svie.”

En sådan eddertudse har man i Australien i mange år udspyet eder og forbandelser over. Ja, downunder føler man sig invaderet af krokodilledræbende kæmpetudser. Australierne importerede selv sukkerrørstudserne, eller Agatudserne, fra Sydamerika for 70 år siden for at bekæmpe de irriterende sukkerrørsbiller. Men dengang vidste man formentlig ikke, at flytningen ville kreere monsteragtige tudser med langt større ofre end sukkerrørsbiller, som de ifølge Aalborg Zoo slet ikke gad æde.


Læs selv om de australske monsterrtudser

Garn i garnituren

Så skal vi have strikketøjet frem. Preben Riis Sørensen foreslår nemlig ordet, modegarn.

Fritz: Hm, modegarn lyder ikke overbevisende. Google kan finde flere henvisninger, men de er til navnet på en garnbutik “Modegarn” – altså et firmanavn, der skives med stort begyndelsesbogstav.

Preben Riis Sørensen: Det er ret tydeligt at du ikke har googlet modegarnER.

Fritz: Hm, jeg har ved to lejligheder forhørt mig blandt strikkekyndige, om der virkelig findes garn, som er på mode. Og meningerne er delte. Ligesom der findes modetøj, findes der også modegarn, mener nogle, mens andre er overbevist om, at garn er garn uanset, hvilken farve, det har, eller hvilken struktur, det har. Farver kan være på mode, ligesom brugen af garn, kan være på mode, men at en bestemt type garn kan være på mode både afvises og bekræftes!


Selv om Fritz tvivler på, at der, hvad garnnøgler angår, findes et “sidste skrig”, så har han ingen kompetencer overhovedet, hvad angår strikketøj. Ja, han har oven i købet netop konstateret, at der er hul i de strikkede uldne sokker, som han har fået foræret til at holde kulden fra tæerne.
 Så lad os da for Guds skyld strikke et par uldne mode-ord sammen til Pludrs database.

I ODS’en er der ikke færre end 184 forskelliege garner at vælge imellem, så her er der næsten garn for enhver smag: Amager-, apoteker-, blår-, brilliant-, bund-, drage-, driv, effekt-, glans-, flamme-, flor-, færø-, sejl-, hønse-, kamel-, kanin-, kastor, kineser-, krep-, kringle-, merino-, navne- perle-, silke-, skak-, spejl-, spøgelses-, stribe-, sømands-, tennis-, tobaks-, tjære-, tyrke-, og ulvegarn – bare for at nævne et lille udvalg.

Og så har vi oven i købet navneordet, hotel garni, men her skal man ikke sætte næsen op efter at få garneret garnituren!