Det er helt vildt

Inden vi nu kommer til at hænge alt for meget med mulen og bugen efter al den øl, var det måske en ide at genopfriske et gammelt heltekvad: Uden mad og drikke, dur helten ikke. Her foreslår Preben Riis Sørensen meget passende ordet “stadsret”.

Fritz: Hm, et spændende nyt ord – stadsret, som ikke skal forstås juridisk, men gastronomisk. Stadsret er et ord, vi burde bruge noget oftere, al den stund vi jo har alle disse tv-udsendelser om madlavning. Her ville stadsret virkelig gøre sig. Stadsret ville så også været et godt dansk alternativ til det fransk klingende gourmetret. Nogen burde virkelig overtale Brødrene Price til at slå et slag for dette prægtige ord.

En kreativ kok har mange muligheder for at stadse en middag op. Var det ikke det, Babette gjorde, da hun serverede sin legendariske menu:

Ægte Skildpaddsesuppe med urter og Madeira. Blinis demidoff med chreme fraiche og russisk Sevruga kaviar & Champagne. Vagtler Cailles En Sarcophage med salat / Bourgogne. Oste fra franske egne blandt andre steder fra Auvergne. Baba au Rhum-kage med frugter og rom. Eksotiske frugter og friskmalet kaffe.

Babettes stadsret er uden tvivl film- og litteraturhistoriens mest berømte måltid. Skabt i en novelle af Karen Blixen, men virkelig- og udødeliggjort af Michelin-kokken Jan Cocotte-Pedersen til den Oscar-vindende film, Babettes Gæstebud, fra 1987.

Selv Fritz har engang ladet sig opvarte med stadsretter. Bagefter skrev han om det i avisen under overskriften: Det er helt vildt. Her vil vi dog blot nøjes med artiklens forret:

“Det bedste svar, man kan give til en ateist, er at servere 
en god middag og bagefter spørge, om han tror, der
findes en kok. Sagt på en anden måde: Hvis du ikke
 tror, man kan smage på himmelsk madlavning i Vejen,
kan du godt tro om igen.
På denne tid af året er det vildtretter, der skal på
 menuen, og på Restaurant Bedre Byggeskik var det
 helt vidt forleden, da restauratør Allan Lauenblad og
 kok Renè Jensen inviterede til en vildtaften med seks
 retter på menuen og et tilsvarende antal forskellige
 vine i glassene.
Aftenens vært, Allan Lauenblad selv, bød velkommen med 
en lille amuse, der ikke stor skrevet på menukortet –
 svampe og porrerspirer på ristet brød. Herefter fulgte
 et festfyrværkeri af gourmetretter og europæiske vine.”

PS: Spis dig halvmæt, drik dig halvfuld, og du lever et århundrede.