Kutymer

Preben Riis Sørensen, der sikkert er her fra egnen – hvor så end det er – foreslår at indføre egnsskik i Pludrs database.

Fritz: Hm, egnsskik lyder forkert – næsten som dobbeltkonfekt. Skikke er jo i forvejen egnsbestemte. Google kan heller ikke finde mange eksempler på ordets brug. Hvad skulle være forskellen på en skik og en egnsskik? Skikke skifter jo i forvejen fra egn til egn!

Men hvad så med egnsøl, foreslår Preben.

Fritz: Hm, egnsøl synes at være et udtryk, der bliver benyttet flittigt ikke mindst i restaurationsbranchen. Men fra, at enhver gårdejer med et bryggers engang fremstillede sit eget øl til engang for ikke så mange år siden, da mikrobryggerier skød op på hver en egn, er der nærmest gået inflation i udtrykket. Nu er det ikke mere, hvilket øl, menigmand i de bestemte egne af kongeriget foretrækker at drikke, men hvor øllet er fremstillet, der åbenbart retfærdiggør udtrykket, egnsøl.

Problemet er, at det ikke er med egnsøl som med egnsretterne, som jo bestemnes af, hvad menigmand foretrækker i de forskellige egne. Nej, selv på Fur kan man nu købe og drikke øl, som er fremstillet på Fanø eller Bornholm og omvendt. Jamen, så er en carlsberg vel også en egnsøl?

Trods alle indvendingerne fra Fritz bøjer vi os for restaurationsbranchen og godkender egnsøl – under protest forstås!

Lad os for en god ordens skyld lige få bedre skik på, hvad en skik er, sådan, som det bliver beskrevet i Ordbog over det Danske Sprog:

“En til en vis situation svarende, ved en vis lejlighed anvendt og ofte på (gammel) vedtægt, herskende mening, vane og lignende hvilende, fra tidligere slægter overleveret handlemåde, som er almindelig rådende inden for en større eller mindre kreds, således at den bruges, hver gang vedkommende situation og så videre indtræffer; sædvane; også om sædvane, rettesnor, som en person almindelig følger (i sin livsførelse); i videre anvendelse om de(n) af en sådan handlemåde udsprungne handling(er). (om ordets afgrænsning over for brug og sæd.”

De, som forleden fulgte Brødrene Prices særegne odysse rundt i kongerigets fjerneste egne, undredes uden tvivl over egnsretten: Torskehoveder med kroppinger, som man har for vane at sætte til livs på Læssø.

Sådan er der så meget underligt at berette om skik og brug. For eksempel har Fritz engang på en kinesisk restaurant i Malaysia, fået serveret hønsefødder. De var ikke til at tygge i, skal jeg hilse at sige. Men som den flinke kineser overbærende forklarede, så spiser man ikke hønesfødder – man slikker dem, men først efter at have dyppet dem i en skål med krydret dyppelse.

Sådan er der mange særegne skikke rundt omkring i verden, og UNESCO har sat sig for at få skik på de bevaringsværdige af slagsen. Den slags kan man fordybe sig i på UNESCO’s egen liste:

Lists of intangible cultural heritage and Register of best safeguarding practices

Polydaktyli

Preben Riis Sørensen er for en gang skyld på tæerne og foreslår ordet, totået.

Fritz: Hm, blot fordi en eller anden eventyrforfatter har skrevet om en syvtået drage, skal vi ikke have ordet, syvtået, med i Pludrs database. Men Fritz skulle da lige google lidt, før det stod nogenlunde klart, at vi sætter grænsen ved sekstået. Flere steder beskrives det nemlig, at en sekstået kat, bringer sømanden held til søs. Her vælger Fritz, at en sekstået kat ikke er et eventyrdyr eller fantasifoster, men måske en mutation eller måske rettere: et mis-foster.

I “Konkylierepublikken”, som amerikanske The Keys i Florida kalder sig selv, fortælles det, at øernes mest berømte tidligere resident, forfatteren Ernest Hemmingway, der var bosat i Key West (1931-1940), engang fik foræret en en sekstået skibskat “Snowball” af en kaptajn. Det fortælles således, at Hemmingway havde en passion for katte.

Da Han begik selvmord i 1961, blev huset i Key West til et museum, hvor Snowballs efterkommerne den dag i dag stadig residerer, og mange af dem er sekståede.

Som følge af Hemmingways kærlighed til katte og ikke mindst sekståede katte, er den slags muterede skibskatte også blevet kendt som “hemmingwaykatte”.

Skibskatte spillede i det hele taget en stor rolle ombord på datidens sejlskibe, der ikke var udstyrede med kølerum. Her sørgede skibskatten for at holde rotterne væk fra provianten.

Det fortælles, at sekståede katte, der især findes i det østlige USA, er sjældne i Europa, da man her i gammel tid anså den slags katte for at være i familie med hekse.

På dansk har vi et fremmedord for den slags mutationer: polydaktyli, som i følge Meyers Fremmedordbog kan oversættes til “mangefingrethed”.

PS: Og hvad så med ordet, entået – findes det? Ja, her påstår zoologer, at hesten blev entået for syv millioner år siden.

Hemmingways katte: http://www.historybyzim.com/tag/authors/