Sāhil

Preben Riis Sørensen efterlyser et navneord: sahel.

“Fritz: Sahel er jeg da i tvivl om. Er det ikke et stednavn, der skal skrives med stort begyndelsesbogstav? Hvis ikke, hvad er det da for et ord – et navneord eller hvad?

Preben Riis Sørensen: Troede det var et begreb, når der findes sahelzoner, sahelbælter, sahellande og sahelområder. Så må vi jo ‘nøjes’ med dem, eller droppe dem, selvom sahel var lidt mere interessant.

Fritz: Har netop tjekket ordet i Den store danske Encyklopædi, og her kan man fastslå, at Sahel er et stednavn. Læs følgende sætning fra encyklopædien: “I de regnrige år giver Sahels agre og græsgange livsgrundlag for en stor befolkning, men..”. Læg mærke til, at Sahel her skrives med stort begyndelsesbogstav.

Fritz: Hm, jeg har tjekket “sahel” igen med Google og sammenlignet med tilsvarende søgninger på ordet pampas. Pampas kan man slå op i Den danske Ordbog, hvor det oplyses, at det er et navneord. Sahel er ingen steder at finde i ordbøgerne.
På internettet kan man finde adskillige eksempler på brugen af pampas som et navneord – der er således mange eksempler på “pampasen”. Men på tilsvarende vis er der ingen eksempler på “sahelen”.
Der er mange sammensætninger a la: Sahel-landene eller Sahel-området. Der er også flere eksempler uden sammensætninger, men det ser ud til, at de alle skrives med stort begyndelsesbogstav: Sahel – altså et egennavn på et geografisk område.

Sahel kommer af det arabiske sāhil, der egentlig betyder kyst eller strandbred. Det er sådan kamelkaravanerne opfatter Sahel, hvor vegetationen minder om den, man kan finde på stranden ved havet – i dette tilfælde et “hav af ørkensand”.

Det holder næppe

Preben Riis Sørensen mangler måske et kursus i at sy, og efter-lyser derfor ordet, syhold.

Fritz: Hm, hvert et kursus med flere end to deltagere kan jo kalde sig for et hold, og kurser er der myriader af. Hvad med et kursus i dyr? Er det så dyrehold, man skal melde sig til? Og er du intersseret i at bage, er det baghold, du skal tilmelde dig, og skudhold er for skytter. Det holder jo ikke. Vi gider ikke føje alle mulige og umulige hold til databasen. Vi holder os til dem, vi kan finde i ordbøgerne.

Et nej, tak!

Preben Riis Sørensen foreslår et nej, og kunne vel også udtrykke det således, som det er udtrykt i overskriften til dette indlæg.

Fritz: Hvis vi går ud fra, at et nej i denne forbindelse ikke er en benægtelse, men det man som kvinde giver dronningen, når man møder hende, er der i ordbogen ingen oplysninger om flertalsbøjningen. Et nej bliver til nejet i bestemt form. Men hvis ikke flere af den slags skal forveksles med flere benægtelser (nejer og nejerne) giver det måske god mening, at dronningen nok er den person, som har stået model til flest nej (ikke nejer). Men hun har næppe styr på nejenes antal gennem årene.
Hm, jeg ved snart ikke – lyder det fornuftigt?

PS: I Ordbog over det Danske Sprog får vi et fingerpeg om, at navneordet, et nej, bøjes “nej” i flertal. Her kan man nemlig læse følgende passus: “Hun (dvs.: en hofdame) gjorde gentagne Hofnej for sig selv i Spejlet.”

Fynsk dødbider

Preben Riis Sørensen efterlyser: bidød og lover, at Fritz slipper for (igen) at lede efter sandbier, for de hedder jordbier.

Fritz: Der er virkelig mange skabninger på denne jord, der kan dø i flok. Men lad os nøjes med dem, vi har i ordbøgerne – og her er ingen bier endnu døde.
Til gengæld er en del andre skabninger døde en masse og siden begravet i ordbøgerne: aviser, blade, butikker, fisk, renter, ord, planter, skove, spædbørn, strå, svin og teatre.

lille: … det skulle da lige være de kedelige fynske dø’bier – ikke at forveksle med de to øl i Frankrig.

Fritz: For slet ikke at tale om egyptiske nu’bier…

Preben Riis Sørensen: Foretrækker maltz’bier…

Fritz: Humle’bier med højt skum er heller ikke at foragte.