Opvakt, håndtalt mad(s)vin

Sjovt at vække ikke indeholder bøjningen vakt, men det gør opvække, skriver Preben Riis Sørensen på pludrs blog:
blog.pludr.dk

Fritz: Forklaringen er nok at der er forskel på de to slags vække. Man opvækker jo ikke en sovende person – man nøjes blot med at vække vedkommende. At vågne op er ikke det samme som at opvække. Var det det, ville man sikkert kunne kunne hævde, at man opvakte efter en lang nats søvn.

Hvad så med ordet, håndtalt?

Fritz: At tælle hænder, er vist nok forbeholdt pianister. Men i følge ordbøgerne findes der kun firhændigt klaverspil, og det er da underligt al den stund, at tohændigt klaverspil er det mest udbredte.

Og så er der måske ordet, madvin?

Fritz: Der findes åbenbart vine, som bedst bruges i madlavningen. Gad vide om det også er på samme måde med svin? En gammel orne er måske ikke noget velegnet madsvin. Skovsvin er i hvert fald slet ikke velegnet. Men årgangsvin er måske mere end velegnet, selv om nogle måske vil hævde at det er svineri at bruge den slags i madlavningen.

500 flere nye ord

Har tiptipoldefaren tungekysset med tøsebarnet i tørveskuret i trettenårsalderen? Er den tømmermændsplagede computernørd skideligeglad med skrifttypen? Får bøllespirer børnerabat i børnezoo? Gør bluesguitaristen? Og: Er der tale om transalpint tømrerarbejde på tosseanstalten?

Nye ord giver mulighed for at stille nye spørgsmål! Den 19. november 2015 tilføjede Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 539 ord til Den Danske Ordbog. Samtidig har 11 “gamle” ord fået nye betydninger.

Her på Pludr har vi selvfølgelig ikke tøvet, så nu er godt 500 af de nye danske ord også blevet føjet til Pludrs database.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har denne gang tilføjet fremmedord (fx transalpin og ciliat), mange flere gode og almindelige sammensætninger som bacontern, biografsæde og blommebrændevin, og nogle få helt nye ord i sproget som fx tweenår og djøfisering.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab gør opmærksom på, at mange af de “nye” ord i ordbogen slet ikke er nye – de har bare ikke været beskrevet på moderne dansk før.

Og så gør Fritz opmærksom på, at bøjningsformerne for alle de nye ord må vi tage, efterhånden som de dukker op som mangler på Pludrs spilleplade.

En duroc og en teak

Farmer efterlyser en svinerace ved navn duroc: Jeg husker ikke, om vi har husdyrracerne med i Pludrs ordlager. I fald racerne er med, manglede vi den 7. nov. svineracen, duroc. Denne race har rødbrunt hårlag og er Danmarks tredje mest udbredte svinerace. Anvendes som orner til søer bestående af 50 procent landrace. og 50 procent yorksiregener. Derved fås et tre-racet produktionsdyr med maksimal tilvækst og sundhed grundet krydsningsfrodigheden. Om ikke det gav et ekstra ord, så gav det da et lille landbrugsforedrag!

Fritz: Farmer, vi holder da altid af et af dine farmer-foredrag, Jeg ved, at vi har navnene på forskellige dyreracer med i databasen, men ikke alle mulige. Vi har navneord, udsagnsord, tillægsord osv med i databasen. Så spørgsmålet er, om duroc er et navneord, eller om det blot er et navn på en svinerace og derfor skal skrives med stort begyndelsesbogstav. Findes der et navneord: duroc, durocen, durocer og durocerne?

Det er svært at afgøre, hvilke racer, vi skal have med og, hvilke vi ikke skal. Fritz er på Herrens mark. Hjælp! Tag nu for eksempel træsorterne, som vi vel god kan sidestille med dyreracer. Teak for eksempel er et navneord i følge ordbøgerne, og her angives bøjningsformen: en – altså teaken. Men hedder det så “en teak”?

Preben Riis Sørensen: Vi har mange andre racer med, sååå……glæd dig over at de skal befinde sig på en af Pludrs spilleplader for at komme med.

Farmer: Se, TEAK er en træart og ikke en -sort.
Sorter indenfor skovtræer angives i øvrigt sjældent; men der tales om forskellig proveniens/herkomst indenfor samme art.

Forskellen mellem arter og sorter kan lettest kendes ved, at individer inden for en art kan få afkom sammen, som igen kan få afkom.
Genetisk succes er som bekendt at blive bedsteforældre. At få børn er ikke nok.
Tænk på æslet, som avler et mulddyr med en hest. Det er genetisk fiasko, idet mulddyr er sterile.
Dette med arter/sorter rodes der generelt rundt i, så snart man bevæger sig væk fra faglitteratur. Lidt trist, når det nu er så enkelt at kende forskel.

Laks fra havdambrug kaldes farmlaks.

Racenavne skrives ikke med stort, og derfor bør vel alle kendte racer med et dansk anvendt navn medtages.

Der kommer to danske resultater op, når man googler på durocen; men i daglig tale er bøjningerne anvendt.

De forduftedes skæbne

Preben Riis Sørensen foreslår bydeformen af udsagnsordet, fordufte.

Fritz: Undertiden kan ordren: forduft være fornuft, men at ordet i følge Defisto kan bøjes passivt i datid, forduftedes, havde jeg ikke troet. Hm, altså, hvis to personer, der havde dårlig samvittighed, enedes om at stikke halen mellem benene, kan man måske sige, at “de forduftedes”?

De forduftedes videre skæbne følger her:
De fulgtes ad ud gennem bagdøren med formummede ansigter. Ja, deres ansigter formummedes af skam.

De passive datider er i manges øren lidt mere underlige end bydeformerne. Tag for eksempel udsagnsordet, at gynge, som i følge Defisto også bøjes passivt i datid.

Så altså, hvis de to formummede ikke bare forduftedes, men også fulgtes ad til legepladsen for at sammen at tage en gyngetur, kan man vel sige, at “de gyngedes ad” – eller hur?

Tekniske problemer

Vi havde desværre et lille servernedbrud tidligere i dag som efter kort tid blev løst. Desværre viste det sig dog at fejlen også omfattede det system som normalt starter nye spil automatisk, hvilket medførte at der ikke blev startet et nyt spil her til aften som der burde.

Vi har derfor været manuelt inde og starte et spil og genoprette det automatiske system. Et nyt spil burde derfor starte automatisk i morgen aften som normalt.

Vi holder ekstra øje med systemet i det næste døgns tid.

Vi ønsker fortsat god ordjagt og beklager de gener problemerne måtte have medført.

Så til søs

Min mormor gav et madlod til drankere, der kom efter penge (til sprit). Hatten kom af, efterfulgt af dybt buk :-), fortæller Preben Riis Sørensen og beder om noget “sømad”.

Fritz: I mange danske søer er der ikke meget mad at hente. Så sømad må trods navnet nok være alt godt fra havet. På den måde er præfixet “sø” ikke særligt velvalgt. Det burde snarere have heddet havmad. Men ok, de fine spisesteder bruger det jo.

Det får mig straks til at tænke på en blandt kinesere foretrukken eksklusiv spise: Søpølser. Den slags “sømad” er det vel kun Restaurant Noma, der kunne finde på at servere. Jeg tror ikke på, at vi en dag ville kunne få ristet søpølse med sennep og ketchup i den nærmeste pølsevogn – i hvert fald ikke i Danmark, men hvem ved måske i Beijing?

Måske de blandt restauratører så eftertragtede Michelin-stjerner så bliver til søstjerner, når de skal gives til alt godt fra havet-restauranter?

Et madlod, som ikke findes i ordbøgerne, men som åbenbart fandtes i din mormors køkkenskuffe, var sikkert heller ikke til hverken sømad eller søstjernede spisesteder. Min farmor bad spritterne vente udenfor, mens hun smurte dem et par håndmadder pakket fint ind i madpapir. Hun lavede verdens bedste sildesalat, så måske var der alligevel en gang imellem en rest sømad til de hjemløse.

I Esbjerg kan man også få sømad – “dabs” eller bakskuld. Den bedste sømad, jeg har smagt, var en silver pomfret (på dansk: sølvsmørfisk) ristet over kokosnøddeskaller med friskeevet ingefær, dampende ris og med salt fiskesauce serveret under svajende palmetræer under åben stjernehimmel!