Mor-somheder

Preben Riis Sørensen har måske hørt gøgen kukke og efterlyser derfor odet gøgemor.

Fritz: Hm, gøgemor lyder ikke som et ornitologisk udtryk, men snarere som noget i retningen af det samme som ravnemor, som vi kan finde i ordbøgerne. Her kan vi ikke finde nogen gøgemor, og på nettet kan Google heller ikke finde autoritative kilder. Lad os nøjes med de mødre vi har i ordbøgerne.

Preben Riis Særensen: ODS har gøgemoder med, såøh?


Fritz: Ok, da vi i DDO’ en kan se, at moder er den alternative staveform for mor, og at vi i ODS’en kan finde en gøgemoder, er gøgemor hermed godkendt. Mor er i følge ODS’en ikke den rigtige stavemåde. Her bliver der henvist til moder. Ja, mor er i det hele taget noget helt andet i ODS’en end en moder.

Mor er for eksempel et surt tørlagt jordlag, eller også er det en person med mørklødet hud – især maurere. Tjek det selv i Den danske Ordbog!

I det hele taget er det morsomt så mange mødre, vi har i ordbøgerne – Mor Danmark for eksempel. Selv det engelske udtryk: Mother Earth har vi på dansk: moderjord, der ikke må forveksles med jordemoder.

Men hvad har en jordemoder med jord at gøre? Ja, forklaringen kan vi finde i Den danske Ordbog: “ordet hentyder til at jordemoderen løftede det nyfødte barn op fra jordgulvet, hvor den fødende lå.”

Siden 1981 har vi på dansk også haft noget så selvmodsigende som en kvindelig forfader: en formoder.

PS: Med en berømt opdagelsesrejsendes navn i tankerne kunne man så måske komme for skade at udtale: Åh, min formoder formoder jeg?

Selvfølgeligheder

Sammensatte navneord er på dansk en kilde til stor kreativitet. Vi sætter navneord sammen to og to nærmest i flæng, når vi ikke kan finde et bedre ord for det, vi forsøger at udtrykke – eller når vi har glemt, at der findes et ord for det, vi vil udtrykke.

Husruin for eksempel minder lidt om en pleonasme også kendt som dobbeltkonfekt. En ruin er i følge ordbøgerne en stærkt medtaget bygning i forfald. Oftest er der tale om et hus, men for at kunne skelne har vi i ordbøgerne også andre former for ruiner, men altså ikke en “husruin”. Lad os nøjes med de ruiner, som er at finde i ordbøgerne.

Og hvad med en rishat? Den er jo ikke lavet af ris, men af strå sådan som den også er det på engelsk (sedge). Men på dansk er en stråhat ikke sådan en hat, som de asiatiske kvinder og mænd bruger under den bagende sol i rismarkerne. Derfor har vi sikkert navngivet hatten – ikke efter hvad den er lavet af, men efter hvor, vi har set den i brug nemlig ude i markerne med ris.

Så er der en bagarm, der lyder helt forkert på en tennisbane, medmindre det ikke er en tennisspiller, men en gummiged, der er på banen. Tennisspillere har en baghånd, men kun een, mens gummigeder kan have en bagarm.

En ølbund lyder også forkert? Øl har ikke nogen bund – øltønder har. En bund i en øltønde er i følge ordbogen en tøndebund.

PS: Og så undlod Preben Riis Sørensen at foreslå “kolyd”, da Fritz muuhligvis ville tygge drøv på den.
Fritz: Det er da bare helt ko-dylt. Var jeg svensker, ville jeg nok bruge ordet, ko-bra!

Divergens

Af og til støder vi på ord, der synes at være andet og mere end synonymer. Der er ord med divergens – ord som giver sig ud for at være andet og mere end bare almindeligheder. Tag nu for eksempel et ord som buetov:

Buetov finder Google masser af på internettet, og her kan man se, at den slags bruges til at sjippe med. Men hvad er så forskellen på et buetov og et sjippetov?

Så er der ord, som er gået i glemmebogen, men som vi nu må låne udenbys fra, om man så må sige:

Bogmål er et sjovt eksempel på, at et gammelt dansk ord må henslæbe en næsten ubrugt tilværelse i ODS’en. Nu om dage må vi i følge DDO’en ty til – eller divergere med – det norske udtryk, bokmål. Det er da at gå over åen efter vand.

Hvad er der nu i vejen med bogmål? Er bogmål måske mere lavmål end rigsmål?