Mccarthy og Rindal

Preben Riis Sørensen synes, det er mærkeligt, at man ikke kan vandrive, når vandrevet findes.
Og så faldt Han lige over et ord, der kan få enhver stavekontrol til at gå i koma:
mccarthyisme

Fritz:
Jamen, man kan jo heller ikke “vanskabe” selv om vi har ordet vanskabt.

Ja, uamerikansk virksomhed blev jo benævnt mccarthyisme, men dette ord bruges vel næppe mere udover at beskrive datidens kommunistforskrækkelse? Faktisk har vi også på dansk et ord, som er i familie med mccarthyisme, nemlig rindalisme. Her er det så bare kunstforskrækkelse, vi taler om.

PS: Hvad skal vi mon kalde den forskrækkelse, der giver sig til udtryk, når for eksempel politikere i Randers lovgiver, at svinekød er en del af dansk madtradition og derfor er obligatorisk på menuen i børnehavers madordninger? Islamofobi måske?

Kuk

Preben Riis Sørensen fik lyst til en ovnkage og opfordrede Fritz til at sætte en sådan i Pludrs database.

Fritz: Hm, ovnkage synes at være jysk dialekt. I et skrift om den slags skriver de lærde på Aarhus Universitetet således:
“Sideformen satkuk er antagelig opstået ved påvirkning fra sættekage, der betegner en lignende ret, udbredt i store dele af Sydjylland (inkl. den sydlige del af sakkuk-området) og det nordlige Sønderjylland. Samme eller lignende kage blev også betegnet ovnkage, især i Sønderjylland. Denne kage blev bagt i en sætte (= et lerfad el. en lerpotte), der blev sat yderst i den store ovn den dag, man bagte rugbrød og sigtebrød; man spiste den som middagsret med sovs af f.eks. sirup og flæsketerninger til. Udtalen sæ'(t)- (med vestjysk stød) har sandsynligvis i Fanø-Esbjerg området ført til sammenblanding med sa'(k)-, så det udlydende -t ved analogi er overført til sa’kuk og dermed har givet sa’tkuk. Denne udtale er så fulgt med retten i udbredelsen op omkring Ringkøbing fjord. At udtaleændringen kan være foregået som skitseret, støttes af, at der stedvis har hersket “nogen forvirring” om, hvad sættekage og satkuk egentlig betød: Sættekage har kunnet betegne melbuddingen og satkuk ovnkagen.

Fritz: Bskrivelsen af, at kagen inden bagningen “sættes” i et (ler)fad og placeres yderst i den store ovn, tyder på, at en ovnkage vel nærmest svarer til vore dages formkage?

Men lad os lige dvæle lidt ved satkuk eller sakkuk, som jo i bund og grund er en melbudding og en form for kage bestående af mel, mælk, smør, blommer, rosiner og kardemomme. Melbuddingen koges traditionelt i en lærredspose og serveres sammen med sirup, kartofler og stribet flæsk eller skinke. Somme tider serveres den også med syltetøj. Retten findes i mange regionale varianter. Buddingen selv synes at stamme fra hollænderne.

På Fanø er sakkuk vel nærmest øens nationalret. Den kom ad søvejen til Fanø og bredte sig til det vestjyske område. På Amager kendes sakkuk som posegrød. Her var det i 1500-tallet indvandrede hollændere, der bragte den med sig. I Sønderjylland på begge sider af grænsen kendes retten som melbyttel og bjæstbudding eller bjæstbyttel, hvor bjæst er lånt fra nordfrisisk og betegner råmælk. Melbudding var før også en populær sømandsret.

. I J. F. Schützes samling af plattyske ord, »Holsteinisches Idiotikon«, kan man i 3. bind, fra 1801, under »sakook«, læse, at sådan hedder på dansk, hollandsk og på de holstenske Elbenskibe en budding bestående af mel, rosiner, blommer og korender, kogt i en kagepose af lærred; og yderligere betegnes den som »Schiffsbudding« (»skibsbudding«).

12. marts kan man sætte sig til bords i Rindby Forsamlingshus på Fanø og smage sakkuk.
Læs mere her:
sakkuk i Rindby Forsamlingshus 12. marts 2016