Vi må ty til tyiyn

Preben Riis Sørensen er pludselig kommet i stor vildrede: Ang. diverse former af tyiyeieyyyn-erne:
 Hvor mange stavemåder er der, og hvor verificeres de, spørger han.

Se det er et spørgsmål, som også efterlader Fritz i vilrede: Hvad? Tyiyei-hvad for noget? Det nærmeste, jeg kan komme denne uforståelige sammensætning af bogstaver, er egernskind brugt som betalingsmiddel:

http://www.merriam-webster.com/dictionary/tyiyn

Men så præciserer Preben: Der er to lignende tiyin og tiyn, og måske tiin. Er de forskellige, eller bare forskellige stavemåder?

Og så falder tiøren for Fritz, om end der ikke er tale en ti-øre, men om en ethundrededel af den fremmeded møntfod, tenge: Hm, forskellige stavemåder er der også for landet. På sproget.dk staves landet Kasakhstan, men på mange danske sites skrives det med z. Men langt de fleste synes, at være enige om, at navnet på landets valuta er: tenge, og at der går 100 tyiyn på en tenge. Så lad os da her på Pludr også bruge tyiyn.

PS: Tyiyn, udtales næsten som, hvad man på dansk ville sige om en pris på ti japanske yen: “ti-yen”.

Læs om verdens vildeste valuta:

http://nyheder.tv2.dk/nyheder/article.php/id-72022208:her-er-verdens-vildeste-pengesedler.html

Rottehaler på grønsvær

Skal der ikke et e mere i timote i bestemt form, spørger Preben Riis Sørensen. Han mener, der er tryk på e i ubestemt form, og så virker det lidt kluntet med kun et e i bestemt form, argumenterer han.

Fritz: Jo der skal. Du har fuldstændig ret, så “timoten” var en joker. Jeg vil straks føje endnu et e til ordet i Pludrs database.

Farmer: Tak til Preben for at komme mig i forkøbet med græsarten i bestemt ental. Timote kaldes også for engrottehale, og så bliver bestemt ental straks meget lettere. Gruppen af duskgræsser, som timote tilhører, har mange artsnavne, som slutter med -hale grundet frøstandens halelignende form: Agerrævehale, gul rævehale, knæbøjet rævehale, engrævehale, væselhale.

Fritz: Og så skal vi da lige runde af med en forklaring på navnet for den græsart. Den er nemlig opkaldt efter nordamerikaneren, Timothy Hanson, der i første halvdel af 1700-tallet som den første fandt på at dyrke denne græsart som foder. Timothy Hanson var svensk immigrant i Baltimore, og han fandt på at dyrke timoteen som et godt foder til heste, især hvis det bliver høstet, mens frøstanden endnu er ny og frisk.