Støvletramp

Preben Riis Sørensen savner nogle sko, og foreslår at vi fremover ifører os skisko – og hvem ved, måske også skisokker.

Fritz: Hvad er der nu i vejen med de gode gammeldags skistøvler? Der er efterhånden en kedelig trend nogle steder i skotøjsbranchen: Ordet, støvle, er åbenbart dømt gammeldags. Væk er skistøvler, foboldstøvler og cowboystøvler. Men den slags fodtøj er jo stadig gangbar i følge ordbøgerne. Her kan vi til gengæld ikke finde skisko, fodboldsko eller cowboysko – og derfor kan vi det heller ikke i Pludrs database.
Og hvad med de gode gamle gummistøvler? Har man brug for den slags, kan man da slet ikke nøjes med gummisko. For slet ikke at tale om ridestøvler – den slags kan ma da ikke kalde for ridesko! Og støvletramp lader sig bare ikke gøre med sko på.

Forhistoriske sprut

Preben Riis Sørensen manglede forleden en ammonit.

Fritz, der straks slog ordet op i DDO’en og lod sig nøje med “den første den bedste” forklaring nemlig den om et semitisk nomadefolk, der levede øst for floden, Jordan, på gammeltestamentlig tid.
Det er et eller andet sted tankevækkende, at vi kan læse on ammonitter i DDO’en, men ikke om hmonger. Tankevækkende, for det er vel et udtryk for snæversyn. Med internettet er verden blevet meget mindre, og så har vi vel i endnu højere grad brug for at kunne finde oplysninger om alverdens folkeslag. Der er mange slags, men hvorfor er for eksempel vikingerne ikke med her:
http://www.peoplesoftheworld.org/bypeople

Men ammonitter er også forhistoriske blæksprutter, ville Preben Riis Sørensen vide.

Fritz: Ja, det står i hvert fald nævnt i DDO’en, at en ammonit også er en blæksprutte. Men hvad en sådan sprutte har at gøre med det hebræiske ord, ammon, “den tilforladelige” er ikke til at sige. Har det mon noget at gøre med ammoniak? Wikipedia skriver om ammoniak: Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter hebræisk ammon (= “den tilforladelige”), som var navnet på en libysk guddom. I et af gudens ørkentempler udvandt man salmiak og ammoniak af kamelgødning. Og om ammonitter skriver wikipedia blandt andet:
Da mange af ammonitterne ligner små vædderhorn, kaldte man dem i oldtiden for Amons horn.
I Middelalderen blev ammonitfossiler forsynet med slangehoveder, da man mente at de var slanger som Syndfloden havde forstenet.

Bondeop-rør

Farmer manglede bondeordet SÅRØR den 31.07. Sårørerne forbinder såkassen på såmaskinen med såtudene og såskærerne, lyder Farmes argument.

Fritz: Nok er det at så noget, som bønder er beskæftigede med, men sårør, såskær og såtud, er jo “lægelatin” for bonde-nørder. Jeg tror heller ikke engang, vi kan finde alle delene til en bil i ordbøgerne, så der findes selvfølgelig også “lægelatin” for automekanikere. Lad os derfor nøjes med de rør, tude og skær, vi kan finde i ordbøgerne.

PS: De eneste bonde-rør i ordbøgerne synes at være ajlerør og bondeoprør. Til gengæld kan man sagtens finde en såkasse og en såmaskine.

Tamlam

Hvad med en tamged, spørger Preben Riis Sørensen.

Fritz: Uha, hvor mange tam-husdyr skal Vi nu føje til Pludrs database? Vi kan dog trøste os med, at køer blot er køer og ikke tamkøer – eller hvad? Og hvad med alle de laks, som normændene opdrætter? Er de “tamlaks”. Jeg spørger bare, for der er jo også canadiske vildlaks. Hvad med alle de underlige dyr, som kineserne spiser? Hvis man i Kina har opdræt af hunde til konsum, er de så tamhunde? Jeg spørger bare. Og et hvert cirkus med respekt for sig selv har da “vilde dyr” på plakaten, selv om der vel snarere er tale om tamdyr – måske en tamtiger? Og tamlam, lyder vel nærmest som et vietnamesisk pigenavn. Men lad os nøjes med alle de tam-dyr, som findes i ordbøgerne.