Koldskålsmåned

Preben Riis Sørensen foreslår: bivånere og ismåned.

Fritz: Bivåne er et udsagnsord, og i nutid – bivåner – kan man ikke føje et e til: bivånere, sådan som du foreslår.

Men ODS’en har bivåer som navneord, gør Preben opmærksom på.

Fritz: Hm, bivåne som navneord – du har ret. Derimod er ismåneden afgået ved døden. Hvem ved klimaforandringer måske.

Preben Riis Sørensen gør dog opmærksom på, at ismåned ikke skulle ledes efter i ordbøgerne, men i stedet googles. Ord kan godt genopstå, lyder hans argument.
Iøvrigt mangler han også ordet: henstås.

Fritz: Isdag og isvinter kan man sagtens finde i ordbøgerne. Derimod er her ingen ismåned. Googler du ordet, opdager du, at det er journalisterne, der har konstrueret et sammensat navneord. Flere steder kan man læse om juli som en ismåned. Der er da ikke frostvejr i juli, tænker man straks, så det må være noget sludder. Men ved nærmere eftersyn viser det sig, at blot fordi en producent af iscreme har haft en god afsætning i juni, så er juni pludselig blevet til en ismåned. Men så kan man jo udnævne en uendelighed af måneder: ølmåned, tomatmåned, koldskålsmåned og pølsemåned. Lad os nøjes med de måneder, vi kan finde i ordbøgerne.

Udsagnsordet, stå, kan sagtens bøjes stås, men det kan henstå mærkeligt nok ikke. Tjek det selv på Defisto.