Month: August 2017

Preben Riis Sørensen savner en bestemt slags ost nemlig en ost ved navn, renost.

Fritz: Renost er tilsyneladende ikke ren ost, men rensdyrost. Jeg tror, renost er et svensk udtryk. Lad os holde os til rensdyrost.

Så er der jo også den norske brunost, som synes at være ok, hvilket mine smagsløg dog ikke synes. Jeg har smagt den norske myseost, og der står jeg af – den kan man så let som ingenting få for meget af – alt for meget!

Endelig er der jo schweizerosten, som desværre ikke mere er, hvad den engang har været nemlig en ost godt med huller i.

Den schweiziske emmentaler er kendt for sin nøddeagtige smag og ikke mindst for dens mange karakteristiske huller. Men i følge DairyReporter.com er antallet af huller i de schweiziske oste faldet de seneste 15 år.

Nu har man omsider fundet ud af hvorfor, skriver DairyReporter.com. En undersøgelse udført på Schweiz’ Agroscope Institut viser, at hullerne skyldes mikroskopiske partikler fra hø. Efterhånden som man er gået fra gammeldags mælkeproduktion i stalde til moderne automatiserede malkemetoder, er der blevet færre af de små hø-partikler, der fik hullerne til at vokse.

Tyg lige på dette ord, der betyder ‘angst for lange ord’ 🙂, skriver Preben Riis Sørensen og foreslår følgende bogstav-flom:

Hippopotomonstrosesquippedaliofobi

Det længste ord, jeg kan huske, skrev Susanne Turn Pedersen, og angav ordet: FØDEPUMPERNE. Der skal vi helt tilbage til start af spillet – næsten. Dengang var der også et andet pointsystem, kan ikke huske hvad det gav, men det scorede rigtig mange point 🙂

Fritz: Tjah, det der med at finde et rigtigt laaaaangt ord her på pludr er næsten lige så svært som at score hovedgevinsten i onsdagslotto. Vi er sikkert mange, som efterhånden har lagt mærke til, at det længste ord på spillepladerne sjældent er over otte bogstaver. Vi har vist nok haft et enkelt på ni bogstaver: LØSOMSLAG, og rekorden er AGITATORISK på 11 bogstaver – ikke langt fra halvdelen af antallet af bogstaver på spillepladen.

Chancen for, at vi en dag skulle støde på det længste ord i Retskrivningsordbogen, “undervisningsdifferentiering”, kommer aldrig, for det er der slet ikke bogstaver nok til på Pludrs spilleplade.

I følge fobier.net kan man behandle hippopotomonstrosesquippedaliofobi med eksponeringsterapi.

PS: Det korteste ord, man kan blive bange for, er uden tvivl: bøh.

Preben Riis Sørensen foreslår blandt andet: nedsave, nedfase, åfund, matlakere og, så har han lige læst om endel, som han fik slettet, fordi ODS skrev ‘nu kun som propr.’ (navn).
Hvorfor ved jeg ikke, siger Preben, og fortsætter: for det betyder særeje, om bla. jord, eendeel jord. Synes, vi skal trodse ODS og genindføre endel.

Fritz: Hm, nedsave er et lidt underligt ord, for vi nedsaver for eksempel ikke træer. Vil fælder eller styner træer, og vi beskærer buske. Jeg er med på at man sagtens kan fælde træer ved hjælp af en sav og selvfølgelig med en økse. Men det betyder ikke, at vi nedsaver eller nedøkser træer – vi fælder dem. Jeg tror, at nogen måske har glemt det gode gamle ord: at styne. Vi lader indtil videre nedsave forblive i cyberspace uden for Pludrs database.
Lidt på samme måde betragter jeg ordet: nedfase. Nogen har åbenbart glemt, at vi hverken “ned”-faser eller “op”-faser, men udfaser eller indfaser.
Åfund har jeg tidliger afvist, men nu kan Google faktisk finde et par autoritative kilder, så ok til åfund denne gang.
Nok har vi navneordet matlak, men vi har ikke udsagnsordet, matlakere – i hvert fald ikke her på Pludr – endnu.
Endel skal vi have med – det står skrevet med rødt i ODS’en.

Giv en kommentar til Pludr her:

Preben Riis Sørensen foreslår ekkolyd og bylogo.

Fritz: Ekkolyd er vel bare ekko eller hur? Men nej, ved nærmere eftertanke – som tidligere musiker kan jeg huske, at der er forskel på de forskellige lyde, som man elektronisk kunne udstyre sit musikinstrument med. Der kan således være op til flere forskellige ekkolyde at vælge imellem.

Bylogo? Nej! Nogen har åbenbart glemt, at vi har det gode gamle ord: byvåben.

PS: Hvad er tyren på Bornholm?
NB: Svaret kan man få i Ekkodalen på Bornholm.

Giv en kommentar til Pludr

Forleden stødte Islet på et ord i en kryds og tværs: eremitagebord.
I Den Store Danske kan man læse: eremitagebord, (se eremitage), bord, som ved en mekanisme kunne føres op og ned gennem gulvet, hvorved man blev uforstyrret af opvartende tjenere
Skal dette ord føjes til pludr’s database, spørger Islet 🙂

Fritz: Ja da! Hold da op et spøjst bord.

Giv en kommentar til Pludr her: http://blog.pludr.dk/?p=2777

Cille Christensen undrer sig: I dagens pludr godtages ‘Alpe’ ikke? Det undrer mig? Jeg ville bare lige påpege det, hvis det var en fejl.

Fritz: Det var ikke en fejl, for der findes ikke et sådant ord “alpe”. Derimod har vi navneordet: en alp, der bøjes: alp, alpen, alper og alperne. Alligevel findes der hverken en alptop eller en alphue. Her foretrækker vi at vedhæfte et e: alpetop og alpehue. Ikke desto mindre er en alp og ikke “en alpe” det korrekte ord.

Giv Pludr en kommentar her: http://blog.pludr.dk/?p=2769

DABS

Ruth Siersbæk efterlyser ordet, dabs, og siger, at dabs også kaldes for bakskuld. Dabs er en fladfisk, oftest isinger, siger hun og som lægges i saltlage og derefter hænges på tørresnore udenfor i den salte vestenvind. Den salte vind ved Vesterhavet gør det netop muligt at konservere fisk på denne måde. Længere inde i landet bliver fiskene for ferske. De tørrede Isinger nydes enten kolde, stegte, ristede eller kogte – med purløgssovs.

Fritz: Hm, dabs findes ikke i ordbøgerne. Dabs er vestjysk dialekt, og dialekter hører ikke hjemme i Pludrs database.