Month: September 2018

Preben Riis Sørensen har måske været på en nylig svirretur og mangler derfor ordet, dovdi.

Fritz: Hm, det var dog et mærkværdigt ord, dovdi, og så kan det oven i købet staves: daudi. I ODS’en oplyses det, at ordet er et: “oprindeligt jødiske ord med betydningen ‘broder, ven’ og er brugt i omkvædet di – da – daudi fra en antijødisk smædevise fra ca. 1868; forfatteren, Wilhelm Rantzau (1832-1897), genbrugte ordet i en vise med titlen Frøken Daudis klagesang, hvor Daudi fremstilles som en letlevende kvinde; herfra menes den nuværende betydning at stamme.
Men hvorfor skal et ord fra en antijødisk klagesang fra det forrige århundrede med i Den danske Ordbog?

Da jeg tjekkede ordet i DDO’en faldt jeg oven i købet over et andet mærkværdigt ord: beverding. I DDO’en oplyses det, at det er det: “samme ord som beværtning, stavemåden søger at gengive islandske studenters udtale af ordet med hovedtryk på første stavelse.”
Men hvorfor ordet skal med i ordbogen, oplyses der ikke noget om. Hvorfor skal vi have et ord, der “søger at gengive” islændinges udtale af et dansk ord? Efter hvilken regel er ordet kommet med i ordbogen?

Preben Riis Sørensen: Ud fra den regel at ord, der får generel udbredelse, skal med. Og nu, vi er ved emnet, hvad så med småsnaps?

Fritz: Et sjovt ord, småsnapse, som, jeg først tænkte, er et navneord uden ental. Men det er jo et udsagnsord.

Sådan havde jeg det også med den islandske beverding. I mine øren lød det helt hjælpløst, fordi jeg sammenlignede det med ordet, beværtning, med udtale og tryk på den anden stavelse: “vær”. Prøv lige at udtale beverding på samme måde med tryk på den anden stavelse: “ver”. Det lyder helt forkert. Jeg havde overhodet ikke øre for, at trykket skal ligge på den føste stavelse: “be”.

Vi mangler en hitman, efterlyser Preben Riis Sørensen, og Peder Elkjær, er tilbøjelig til at give ham ret:

Angående Prebens forslag af ordet “hitman”. Det er nok muligt at ordet endnu ikke er nået frem til de danske ordbøger, men bokse kommentatorer som bla. Claus Borre anvender ofte ordet når de skal beskrive en bokser der har for vane at stoppe modstanderen på knock out før tid. Om deres brug af ordet så gør det autoritativt……det er jo ikke nedskrevet men blot udtalt.
Nå..ja, hitman er måske også et varemærke for en dygtig bokser, men alligevel……

Fritz: Hm, at en dansk tv-kommentator bruger den engelske betegelse, hitman, om en hårdtslående bokser må være et udtryk for slang. Det ændrer ikke på, at ordet (endnu) ikke er dansk. På engelsk defineres ordets betydning som: “a man who is paid to murder someone”. Den slags personer bruger man (endnu) ikke i boksesporten.

Peder Elkjær: Og så dukkede der lige et bokseord mere frem fra den bagerste del af min hukommelse: “cutman”. Den mand der ved ringside med is, vaseline, massage og en lille smule heksekunst kan standse en blødning.
Vi husker alle legenden Paddy Burns fra Irland der tilknyttet “stald Palle” stod støt og roligt og fik de næsten slagne boksere til at tage endnu en omgang, kun fordi han med sin “kunst” kunne stoppe en blødning fra et flækket øjenbryn, så bokseren ikke skulle ind at kæmpe videre med et øje der var blændet af blod fra skrammerne.

Fritz: Det må være med cutman som med hitman – de er (endnu) ikke ord, som er danske.

PS: Med god ret kan man vel også hævde, at Stevie Wonder, er en hitman.

Preben Riis Sørensen mangler en klud, og det skal være en uldklud, foreslår han.

Fritz: Hm, jeg har godkendt uldkluden, men der er altså forskel på uld og dermed også på de forskellige produkter. Vi skelner dog tilsyneladende ikke imellem for eksempel en uldtrøje og en uldklud. Burde vi ikke snarere benævne kluden: bomuldsklud? En klud af for eksempel fåreuld findes vel næppe? Og det samme med en skjorte af fåreuld?

Preben Riis Sørensen: Hvis man googler ‘klud af uld’ fremgår det, at det har sin brug til bl.a. polering.

Fritz: Men en “klud af uld” til polering er næppe fremstillet af fåreuld.

PS: Hvilken slags uld er det, byrådspolitikere i Esbjerg foretrækker at tale med i munden? Baksk uld!