Rom i glassene

Fritz: Hm, det synes som om, vi på dansk ikke kan finde ud af forskellen på “et glas” og så materialet “glas”. Et smadret vindue, hvor splintret glas ligger spredt ud på jorden, består af mange stumper glas. Men hver af stumperne betegner vi jo ikke som “et glas”, ligesom vi heller ikke betegner alt det splintrede glas som “glassene”. Der er stor forskel på “mange glas” og “meget glas”. Mangler vi ikke et ubøjeligt navneord for materialet, glas på samme måde som med ordet, sand?

En portion smeltet glas betegner vi heller ikke som “et glas”, men blot glas og glasset. “Et glas” er jo det, vi drikker af, men går der så to glas til et par briller?

Preben Riis Jørgensen: Ordet briller kommer iøvrigt af beryl’er -slebet beryl.

Ingrid Ravn Jørgensen har også kigget dybt i glasset:
Og så en hel anden betydning af glas. Glas er en ældre tidsangivelse til søs. Et glas svarer til en halv time. 🙂

Preben Riis Jørgensen: Kun hvis der er nok rom i det….

Fritz: Man kan også læse om glas som måleenhed for tid i Den danske Ordbog, og her bliver den slags glas også bøjet akkurat som ordet for drikkeglas: glas. Så man kan åbenbart godt konstruere en sætning som: “Det er mig der er på vagt i alle glassene.” Eller: “Allerede glasset efter det første faldt rorgængeren i søvn, så resten af glassene måtte vi overlade til kaptajnen selv.

PS: Det kan efterhånden ikke undre Fritz, at en sømand foretrækker rom i stedet for storm i et glas vand, og at en skibskaptajn foretrækker et stormglas frem for et vandglas. Men opbevarer optikeren så sine stel i brilleglas? Og bruger tandlæger tandglas?