Drik alene alene

Forslag: Aleøl.

Fritz: Hm, aleøl lyder skævt nærmest som dobbeltkonfekt – eller som det hedder med et fint ord: pleonasme. Ifølge Den Danske Ordbog er ale i forvejen en betegnelse for øl. Det hedder således “en ale”, men at tilføje øl lyder forkert.

Det er lidt i stil med at sige: bakke baglæns tilbage eller, at vi skal samarbejde i fællesskab. Man kunne også hævde, at bistandshjælp er dobbeltkonfekt, da bistand jo er en form for hjælp, og hjælp er en form for bistand. At åbne op lyder også som dobbeltkonfekt. Meningen er vel snarere at lukke op. Man kan også både lukke ned og lukke i, men man kan ikke åbne ned eller åbne i.

En og anden ville måske også hævde, at et kastespyd er en pleonasme, for et spyd er jo beregnet til at kaste med – for eksempel i spydkast? Men hvad så med grillspyd? Den slags egner sig ikke til at kaste med – i hvert fald ikke ved OL og i spydkast. Derfor er kastespyd alligevel ikke dobbeltkonfekt. Det samme kan man sikkert også hævde om udtrykket: en gratis gave. Gaver er ikke altid gratis. Nok bliver fødselsdagsgaver foræret bort, men som regel må den glade giver også betale for dem.

PS: Er du alene, så må du drikke alene alene.

Skralde-mænd

Fråser lige med papiret, skriver Preben Riis Sørensen, fordi han løb på en ny tilgang til ordet skrald(e), og hvad deraf følger:

Det skulle hedde en skraldebil, fordi datidens lokomstømmer-biler brugte en skralde(lydgiver). Om det så var for at advare om, at nu kommer stanken, eller for at jage de sidste af potten ved jeg ikke.

Fritz: Det ved heller ikke jeg, indtil jeg undersøgte sagen. Det er åbenbart med skraldevogne som med skraldemænd. Ordet skraldemand stammer fra gammel tid, da den slags mænd svingede med en stor skralde. Så kunne folk komme og aflevere affald til dem – altså det omvendte princip af, hvad Hjemis-bilen benytter sig af, når den bimler med sin alarmklokke i stille villakvarterer. Måske ville en skralde her også kunne skabe en vis opmærksomhed. Det gjorde den stadig – skralden – hos det københavnske Renholdningsselskabet af 1898 (R98), der havde skralden som blikfang i firmalogoet.

Til forskel fra latrinspandene, som blev tømt om natten af natmænd, der sørgede for natrenovationen, blev det øvrige affald indsamlet om dagen. Deraf kommer navnet dagrenovation.

Med et politiske korrekt udtryk er skraldemanden nu om dage blevet til renovationsarbejder. Men i septemberudgaven af Nyt fra Sprognævnet 1998 kan man læse, at skraldemændene engang frabad sig al snak om politisk korrekthed:

“Af og til er der grupper som føler sig omklamret af den medlidenhed, de oplever fra samfundets side. Et eksempel er skraldemændene, der afviste at tage navneforandring til renovationsarbejdere. Skraldemændenes organisationer fik på denne måde signaleret en faglig stolthed, der effektivt manede medlidenheden i jorden.”

I Den Danske Ordbog har vi også ordet: skraldemandsmodel, der ikke har noget som helst at gøre med hverken mannequiner eller catwalk. En skraldemandsmodel er en metode til arbejdsdeling, hvor et antal kolleger skiftes til jævnligt at tage orlov for at give arbejde til en arbejdsløs. Metoden praktiseredes første gang af århusianske skraldemænd.

Nu om dage tømmer renovationsarbejdere ikke mere skraldespande, men affaldsspande. Der var også engang, den slags spande blev betegnet som skarnspande.

Det gier vi godt

Forslag: Skal vi have moderniseret ordet krangie?

Fritz: Hm, krangien kan man slå op i ODS’en, så der er vel ikke grund til at modernisere. Men måske kunne det være på sin plads at forklare, hvad en gie er.

Det kan man for ekempel læse om på Wikipedia: En taljeblok med tre eller flere skiver kaldes gie. Og gien kan vi endda læse om i ODS’en: “Gie kommer fra middelnedertysk gin ‘hejseværk’ fra engelsk gin, der er en afkortning af engine ‘maskine’, på dansk er formen gin blevet opfattet som bestemt form, hvorfra den ubestemte form gi er dannet.”

Følgende lille indføring i giens funktion kan man læse på nettet hos: Hauchs Physiske Cabinet:

Gie med 3 løse og 3 faste trisser. Taljen kendes fra antikken. Archimedes nævnes ofte som taljens opfinder, men allerede Aristoteles omtaler den (før 322 f.K.).

No II forestiller en Talje med tre faste og tre bevægelige Tridser, hvor Snorens ene Ende er fæstet til den faste Blok. Det er tydeligt, at hvergang Lasten L ved dette Instrument hæves een Fod, da bliver hver af de sex Snore, som løbe om Tridserne, een Fod kortere, hvoraf følger, at den Snor, som kommer ud over den øverste Tridse og i hvilke Kraften K er anbragt, blive i samme Tid 6 Fod længere. Saaledes ses at Kraftens hastighed er 6 gange saa stor som Lastens, hvoraf følger, at Kraften ved en Talje af dette Antal Tridser holder Ligevægt mod en 6 Gange saa stor Last.

Hauchs Physiske Cabinet er en formidabel samling af fysiske og kemiske apparater, samlet i tidsrummet 1790-1827 af kammerherre og overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch (1755-1838). Købt af Kong Frederik VI i 1815. Skænket til Sorø Akademi i 1827. I dag kan samlingen ses specialdesignede montrer på Vænget ved Sorø Akademi, Søgade 17.

Rasmus, børge, søren og Maren

Forslag: RASMUS MODSAT (i Den Danske Ordbog: Rasmus Modsat).

Fritz: Det er da godt nok et underligt ord. I hvert fald kan man undre sig over flere ting – for eksempel det faktum, at der benyttes store begyndelsesbogstaver. Det var kun i gamle dage, alle navneord blev skrevet med stort. Ifølge Den Danske Ordbog er Rasmus Modsat et navneord, men det er da kun på engelsk, vi meget ofte skriver et navneord som to ord. Her har vi så et (altså eet navneord – ikke to) på dansk, som skrives i to ord, og hvert af ordene skrives med stort begyndelsesbogstav. Det er godt nok mærkeligt!

Der er også tale om forskelbehandling, for i Den Danske Ordbog kan vi også finde et andet navne-ord: børge (en ordentlig børge). Det er så et navneord, som skrives med lille begyndelsesbogstav. Og hvad med søren (fy for søren)? Det er også et navneord, som skrives med et lille begyndelsesbogstav.

Selv Maren i kæret har fået en plads i Den Danske Ordbog med stort M, men dog kun som et fast udtryk. Maren har vi også med i Pludrs database, men kun som et navneord i bestemt form og skrevet med et lille m.

mare – væsen der ifølge folketroen plagede sovende ved at sidde (ride som en mare) på brystet af dem og derved forårsage trykken for brystet, åndenød og onde drømme.

Lys- og mundkurve

Forslag: KÅLKUR, KÅLKURV og BLEKURV, men kålkur gider du nok ikke.

Fritz: Du har ret – en kålkur gider jeg ikke. Men når jeg tilbereder grønt tilbehør til maden, holder jeg da af også at blande snittet spidskål, rødkål eller grønkål i salaten. Kålkuren er for dem, som ønsker at tabe sig. Men dem er der tilsyneladende så mange af, at der findes mange henvisninger på internettet til en kålkur, hvor man tilbereder en kålsuppe og spiser den morgen, middag og aften. Og ja, den slags gider jeg ikke. Men med så mange henvisninger til kålkuren, skal vi da også have mulighed for at tage den kur her på Pludr.

Kålkurv derimod er er ikke mange kilder til. Blot fordi producenter af de såkaldte måltidskasser finder på at fylde en kasse med forskellige kål og at kalde det for en kålkurv, gør ikke en kurv til en kålkurv. Man kan jo fylde kurve med så mange ting, så lad os nøjes med de kurve, vi har til rådighed i ordbøgerne. Og her har vi for eksempel både lys- og mundkurve!

At forme et kålblad som en kurv til forskellig mad, kan Google ikke finde mange kilder til. Det samme gælder blekurv. Faktisk synes det at være een og samme kildetekst: “… er fugtbestandig og perfekt til brug i badeværelset til toiletartikler. Også flot som en blekurv i babyens værelse eller i køkkenet…”.