Dikkedarer

Jeg følger med stor interesse med i en spalte, der hver lørdag udkommer i Herning Folkeblad, skriver Peder Elkjær. Spalten tager uge for uge op, hvad der skete for 125, 100, 75, 50 og 25 år siden. Der så jeg, at en ny butik åbnede for 100 år siden, og anbefalede sig med førsteklasses Herre ekvipering og galanteri.

Jeg tænkte, at galanteri måtte være tilbehør som tørklæder, lommetørklæder, slips, butterflys, sløjfer, løse kraver og gamacher og alt andet, der kunne gøre en mand “attraktiv”. 

Men nu er jeg stødt på et billede af en butik på Bredgade 42, Herning hvor galanteri kombineres med legetøj, https://arkiv.dk/vis/2638823. Samtidig ses det på billedet, at det drejer sig om en 50 øres-butik – altså en tidlig udgave af Flying Tiger eller Søstrene Grene. Så nu er mit spørgsmål: hvad er galanteri, og kan det købes på Pludrtorvet?

Fritz: Ja det kan, og ordet har oven i købet flere betydninger – en om opførsel: høflig og opmærksom eller en anden om noget overflødigt: pynt og stads. I Ordbog over Det Danske sprog (ODS’en) kan man om den første betydning – den om opførsel – blandt andet læse, at galanteri også er: Ridderlig optræden over for damer eller behagesyg elskværdighed mod damer. Men også: utilladelig elskovsforbindelse eller erotisk løsagtighed. Om den anden betydning – den om overflødigt pynt og stads – kan man læse, at galanteri for eksempel kan være: Tørklæde, ring og armbånd. 

I Den Danske Ordbog (DDO’en) har vi også et nyt ord for den slags: blingbling, bling bling, bling-bling eller bare bling. Ja, her kunne man måske sagtens fristes til benævne det “blingeling”. Hvorom alting et, har vi kendt til blingbling siden 2002. Ordet har vi fra det engelske bling-bling, der skal minde om lys, der reflekteres fra juveler, eller lyden af smykker, der rasler. Udtrykket stammer fra rap- og hiphopmiljøet. 

Nu er så spørgsmålet, om man kan forestille sig et juletræ uden overflødigt pynt og stads. Det kan man selvfølglig godt hos juletræsproducenterne, men det kan man næppe blandt de forretningsdrivende. 

Ifølge Den Danske Ordbog kan man både stadse nogen eller noget op eller ud. Men underligt nok kan nogen eller noget kun være opstadset – ikke udstadset.

Endelig har vi jo også de gode gamle dikkedarer, som ifølge Den Danske Ordbog kan forstås som unødig udsmykning.

Ølle-brød

Når der spilles Pludr for at undgå 31 graders bagende varme udendørs, falder tasterne let på BAGEØL, skriver Farmer og argumenterer med, ordet da må findes, når der er så mange tusinde øltyper, og når øl i forvejen bruges i et utal af bageopskrifter.

Efter Farmers mening er det desværre kun Kajs Ølblog, der bruger ordet. Godt nok kun i to blogindlæg; men det er vel næppe nok til en anerkendelse? Mødet med denne spøjse blog gav dog mulighed for et ekstra kvarters ophold i skyggen. Øl er godt, fastslår Farmer.
http://www.oelblog.dk/

Fritz: ja, det skal der ikke herske tvivl om – øl er godt. Men det er ikke al øl, der er godt – i hvert fald til at drikke med nydelse. Hvad øls bageegenskaber angår, tør jeg ikke udtale mig. Men selv en bagekartoffel er jo normalt ikke til at bage med. Det er bagegær trods alt. Gad nok vide, om man kan bruge ølgær i bagværk. Og hvad med Carlsbergs Master Brew, som holder 10,5 procent i alkoholstyrke – kan den mon bruges til øllebrød?

Lad mig her straks anbefale min egen favorit: Den tjekkiske pilsner Urquell. Den er en strågylden pilsner med hvidt skum og blot 4,4 procent alkohol. Både duft og smag er domineret af kornets friskhed, som får modspil af humlens bitterhed. Den fås på dåse blandt andre steder i Fakta og Bilka.

Prøv med et e

Jeg sad og gættede Pludr i går, skriver Karin, der undrede sig over ordet ”JUGER”.  Hun tjekkede først i ODS´en, men der var ikke noget svar at hente. Derefter googlede hun det – også uden resultat. Så nu spørger hun, hvad betyder det?

Det eneste, hun nåede frem til er: https://en.wiktionary.org/wiki/juger

juger (plural jugers) (historical units of measure) A Roman unit of areaequivalent to 2 acti or 28,800 square feet (about ¼ ha).

Men skal det ikke være danske ord? Eller har du en bedre forklaring på ordet?

Fritz: Jo, det skal være danske ord, men  med alle de engelske, franske og tyske låneord, der i tidens løb har sneget sig ind i det danske sprog, kan være svært at vurdere et ords nationalitet.

Som altid, hvis man i Pludr undres over et ord, man endnu ikke kender – som for eksempel juger, kunne det måske være, fordi juger er verbum/udsagnsord i bydeform. Den slags plejer at drille, for bydeformerne ser mærkelige ud på tryk. For eksempel er ordn jo bydeformen af “at ordne”.

Sådan er det også med juger, som er bydeformen af “at jugere”, og som man kan slå op i Ordbog Over Det Danske Sprog (ODS’en). Du var med andre ord på rette vej, da du søgte i ODS’en. Blot manglede du at føje et e til ordet. Havde du gjort det, ville du have fået følgende forklaring:

fælde dom; dømme; danne sig (og udtale) en (vurderende) mening om noget; skønne

Jugere er i familie med navneordet: jugement, som betyder dømmekraft – evnen til at vurdere sikkert og rigtigt. I Den Danske Ordbog (DDO’en) kan man finde dette fine teksteksempel på jugement: “hæderlig politisk virksomhed forudsætter snarere et godt jugement end høj intelligens og fine eksaminer.

Tyrkfejl

Forslag: åndliv og taimad.

Fritz: Hm, det kan godt være, at du kan google dig til et åndliv eller to. Men google er ikke noget sandhedsvidne. Det er snarere Den Danske Ordbog. Jeg tror, åndliv er en stavefejl, og den slags vrimler det med på internettet. Åndliv lyder helt forkert – lige så forkert, som hvis vi glemmer det lille s i erhvervsliv, handelsliv eller foreningsliv.
Nogle kan åbenbart også komme for skade at glemme et lille h i thaimad – også det må være en stavefejl. Vi skriver jo heller ikke: Tailand.

Det er slemt nok, hvis man glemmer det lille n i Lunderskov. Sådan kan stavefejl sagtens føre til uheldige forvekslinger. Tusindvis af turister havde engang aflyst deres ferie til Bermuda, fordi adskillige medier – ved en fejl – havde advaret mod at rejse dertil, efter at orkanerne Irma og Jose havde raseret øen. Det var dog ikke Bermuda, men Barbuda. Nogen har måske tænkt at Barbuda kunne være en håbløs stavefejl. Et af de medier, som tog fejl af Bermuda og Barbuda, var New York Times.

Hvad angår fejl, er det måske værd at tænke på, at der kan være forskel på stavefejl og sjuskefejl. Således har journalister det nogle gange med at undskylde sig med: Det er ikke en stavefejl, men kun en slåfejl.

Tankevækkende er det vel også, at selv i Den Danske Ordbog kan man finde en tilsvarende fejl. Efter tyrkerdue og tyrkertro kommer: tyrkfejl. Tyrkfejl er med andre ord en stavefejl – stavet rigtigt!