Tak for cafe

Forslag: cafebar og cafebaren.

Fritz: cafebar er tvivlsom. Vi har jo i forvejen det gode gamle: kaffebar. En bar kan være et udskænkningssted – eksempelvis en kaffebar. Men en bar kan også være en disk, hvor(på) kaffe bliver serveret. Googler vi cafebaren, kan vi se, at kilderne til ordet samstemmende opfatter ordet som et udskænkningssted og ikke en bar i en cafe.

Noget andet er, at vi lægger trykket på første stavelse i ordet cafe, så cafebar vil blive opfattet som en bar i en cafe og ikke som en kaffebar.

Man kunne godt få den mistanke, at nogen åbenbart synes, at en kaffebar lyder gammeldags og derfor har villet modernisere udtrykket.

Måske vi så også kunne få serveret en cafe latte på en caffe bar?

U-korrekthed

Ordforslag: Biosid, majpæl, leadout og enligere eller enligst.

Fritz: Det synes som om, at mange skribenter på internettet har begået en stavefejl – biosid er ifølge både Den danske Ordbog (DDO’en) og denstoredanske.lex.dk ikke korrekt. Korrekt er: biocid.

Majpæl er et helt forfejlet udtryk. Nogen kender åbenbart ikke forskel på en stang og en pæl. Det hedder jo heller ikke en totemstang. Korrekt er: majstang.

Leadout – med stort begyndelsesbogstav – er alt andet end et navneord: Danmarks Cykel Unions blog, et anpartsselskab og navnet på et spil om teambuilding.
“Leadout” – med lille begyndelsesbogstav – er et forkert skrevet engelsk udtryk. Korrekt er: lead-out. Også på dansk kan ordet googles med bindestreger eksempelvis: “Lead-out man” eller “lead-out-rytter”. Det er den (cykel)rytter, der “trækker” holdets bedste sprinter frem til en god position før en massespurt før mållinjen. Jeg synes ikke nogensinde at have hørt Jørgen Leth bruge udtrykket, og skulle en tv-kommentator komme til at gøre det, kan man jo ikke høre, at lead-out skrives med bindestreg.

Enligere eller enligst? Hm, enlig kan ikke gradbøjes. Det kan derimod ensom: ensommere og ensomst. Forklaringen må være, at enlig har noget at gøre med et antal, mens ensom er en følelse. Man kan jo ikke være færre end enlig.

Preben Riis Sørensen: Angående lead-out har du nok ikke googlet ‘et leadout’ hvor man ser det anvendt af mange, uden bindestreg. Når mange gør det, kan det sådan set være underordnet hvad det kommer af.

Fritz: Sådan er det jo – er der et tilstrækkeligt stort antal eksempler på et fejlstavet ord, kan Dansk Sprognævn finde på at rette ind og rette i ordbøgerne. Hvornår majonæse skubber den franske mayonnaise ud i glemslen, er kun et spørgsmål om tid. Spørg Google, og du vil finde tonsvis af majonæse.
På engelsk er der bindestreg i lead-out, men det er jo ikke til at høre for en dansker, der vil kloge sig på cykelsport. Men hvad gør man så? Er det “et leadout” eller “en leadout”? Spørg Google, og svaret er: Man gør begge dele – altså både en og et. Der er åbenbart frit slag, og hvad med flertalsformerne? Leadoutene? Leadouterne?
Du har ret – googler du “et leadout” får du et tilstækkeligt stort antalt leadouter(?) uden bindestreg – stort nok til godkendelse i Pludrs database. Men vi må vente med bøjningsformerne, indtil leadout kommer med i Den danske Ordbog. Til den tid kan det meget vel være, at det bliver den engelske version medbindestreg!

Gingham guttaperka

Forslag: passiar

Fritz: Passiar har vi allerede. Jeg blev dog overrasket over, at passiaren ikke er en slags hyggesnak med franske aner, med med nederlandske og malajiske! Således oplyses det om passiar i ODS’en: fra nederlandsk pasjaren ‘lægge råd op’, fra malajisk bit(s)jara ‘rådslå’.

Vi har også andre malajiske ord – både i ordbøgerne og i Pludrs database for eksempel: Agar, amok, atol, bambus, beostær, durian, dygong, gekko, gingang gingham, gong, gongong, gurami, guttaperka, kakadue, kapok, kasuar, kris, orangutang, pagaj, pisang, rotang, sago, sarong, og tombak.

Der findes også andre brugbare malajiske ord, som vi måske kunne overveje at indføre. For eksempel har man på malajisk et ord for det at ligge og flyde med ansigtet nedad og enden i vejret: Bongking. Kan man ikke flyde, kan man på malajisk nøjes med: Kapai – at så med armene så man holder sig oven vande. Her kunne man sagtens få den tanke, at pagaj måske kunne være i familie med kapai.

NB: Gingham betyder ternet, og guttaperka betyder harpiks. Guttaperka udvindes af mælkesaften i bladene fra træer af Sapotacea-familien hjemmehørende i Malaysia. Den vigtigste nuværende anvendelse af vulkaniseret guttaperka er som overtræk til golfbolde.

Sådan kan man sagtens opleve noget tankevækkende her på Pludr.

Oste-mad

Forslag: Osteko.

Fritz: Det er tilsyneladene kun en og samme kilde til udtrykket osteko nemlig en artikel “Jagten går ind på den gode osteko”, som går igen på flere nyhedsmediers hjemmesider. En enkelt kilde er dog for lidt til, vi vil godkende ordet til brug her på Pludr.

Desuden er osteko et udtryk, som journalister typisk lige finder på i farten. Det kunne lige så godt kunne have været osteged eller ostefår, eller hvad med flødeko, mælkeged, oliefisk eller melfisk. Og hvad med byg, er det nu også det bedste ølkorn?

Selv om Google sagtens kan finde nogle ostekøer, hersker der også stor forvirring blandt kilderne til ordet. Her er oste-køer med bindestreg og her er “ostekøer” med gåseøjne. I ordbøgerne findes der slet ingen ostekøer, og det gør der heller ikke i leksikaene. Den slags køer findes kun på fortovet udenfor ostebutikker under coronapandemier!

Noget helt andet er, at der faktisk findes osterejer – også i ordbogen. Nogen påstår endda, at den slags kan spises! Det er så min påstand, at de næppe gør det med velbehag. I Ordbog over det danske Sprog (ODS’en) findes der også både en osteflue og en ostemide.

Apropos ostefluen (Piophila Casei) og ostemiden: Var det ikke brødrene Price, som præsenterede os for den forbudte ost i EU: Casu Marzu? De gjorde det oven i købet som en slags mundskænke for åben skærm.

Casu Marzu er en traditionel fåremælksost fra den italienske ø Sardinien, hvor den er blevet lavet i flere hundrede år. Casu Marzus kraftige præg af ammoniak er berygtet for at give en eftersmag, der kan sætte sig i flere timer efter indtagelse.

Ved fremstilling af Casu Marzu-osten opbevares den ikke, om man så må sige, beskyttet i en osteklokke, men tværtimod udendørs. Der graves et hul i midten af osten, og her får ostefluen så lov til at lægge sine æg, som udvikler sig til maddiker. Det fortælles, at hvis man fryser osten ned, dør maddikerne, hvilket dog blandt kendere på Sardinien er at begå helligbrøde. De levende maddiker er nemlig en uundværlig del af smagsoplevelsen!

Bikse-mad

Forslag: Isbiks.
Fritz: Ifølge DDO’en kan biks muligvis være dannet af boks. I ODS’en findes for eksempel en smørbiks, som sømænd i gamle dage brugte til opbevaring af deres smørration. Forstået på den måde giver biksemad jo ligefrem mening: Mad på dåse!

I ODS’en er lånebiks en folkelig jargon for et lånekontor (pantelånerens biks). Så hvis man kan kalde for eksempel en fin italiensk isbar for en isbiks, så er for eksempel Danske Bank vel også en lånebiks.

Og så er Noma vel også en madbiks, hvor kokkene bikser udsøgte madretter sammen – altså biksemad a la skildpaddesuppe eller måske bare forloren skildpadde.

Den slags biksemad kræver, at kokken forstår at bruge en dåseåbner!

Preben Riis Sørensen: Nej, biksemad kommer af at bikse noget sammen.

Fritz: Jamen også det, kommer det af. Oprindeligt er det en maritim middagsret også kaldet for plukkekød – kød, der hakkes småt og tilberedes. Tilberedningen af den ægte, uforfalskede, maritime biksemad består i, at de forskellige dele, kød, kartofler og løg, brunes rigtig godt hver for sig for til sidst at blive opvarmet sammen – på svensk kaldet for: pyttipanna eller på “jævnet” dansk: pytipande.