Stykgods

Forslag: Tipak.

Tipak er usædvanlig, men det findes dog. Googler du tipak, får du også en del henvisninger til en indonesisk ret “tipak cantok” og ordelingsfejl i ordet: mul -tipak. Men som sagt, der findes eksempler på tipak på dansk.

Der findes flere måder til at stykke gods sammen til en enhed. Cigaretter kommer således i 20-styks pakker. Styk er den officielle flertalsbetegnelse, mens styks er den uofficielle. Begge former har vi allerede i Pludrs database. I gamle dage købte man cigaretter snesevis, og man kunne også købe en halv snes.

Vinen fås nu i 3-liters eller treliters pakker, og er du mådeholden med sødmælken, kan du sikkert nøjes med en halvliters karton.

Tidligere kunne man score en tolver, men de tider er forbi. Inflationen gør, man nu om dage bliver nødt til at score en trettener.

Tankevækkende er det også, at vi ikke har sekspak på dansk. Her foretrækker ordbøgerne det engelske udtryk: sixpack. Til gengæld har vi så på dansk: tyvepak!

Det forstår sig

Logikken bag sprog og gloser på dansk kan ofte være svær at forstå. Ja, ofte synes logikken helt at være gået fløjten. Eksempelvis er pæleormen slet ikke nogen orm.

Interessant er det også, at næbbes er et verbum med bydeformen: næbbes. Det er heller ikke til at forstå, at der ifølge ordbøgerne ikke findes hverken partibånd eller for den sags skyld noget så almindeligt som iskiks. Begge dele har vi da i Pludrs database.

Ulogisk er det også, at på dansk kom parabener i flertal før, ordet kom i ental. Paraben er ifølge ordbogen, Nye Ord i Dansk, et nyt dansk ord.

Det lyder også en anelse ulogisk, at vi har navneordet, en bisidder, når vi ikke har udsagnsordet, at bisidde. Det nærmeste, vi kommer til at beskrive en bisidders arbejde, er, at en bisidder, sidder bi. Bisidde findes ikke i ordbøgerne. Her er det nærmeste, vi kommer, besidde, men det er jo noget helt andet.

Heldigvis er det jo så til at forstå, at melet til et sigtebrød selvfølgelig ikke er malet af sigtekorn. Bageren bruger kun sigtekorn, når han er på jagt.