Hvad mener Farmer?

Forslag: Tefarm.

Fritz: Hm, det synes som om, vi på dansk bruger ordet farm, når det handler om opdræt af dyr. I DDO’en og ODS’en er der tilsammen 15 forskellige af slagsen, og alle er med opdræt af dyr. Man kan være minkfarmer og rævefarmer. Men man er næppe hvedefarmer eller rapsfarmer.

Når det handler om plantede (ikke såede) afgrøder bruger vi som regel ordet: plantage. Google kan kun finde 6 ikke særligt autoritative kilder til tefarm. Til gengæld har vi teplantage i ordbøgerne. Jeg medgiver, at vi ikke har vinplantage i ordbøgerne, men dog heller ikke vinfarm. Hvad vin angår, er vingård vores foretrukne betegnelse.

For at gøre det hele mere indviklet har vi så også både dyreavl og planteavl i ordbøgerne. Og hvad fisk angår, har vi fiskeopdræt. En fiskeopdrætter er så hverken en fiskefarmer eller en fiskeavler.

Er en rismark tilstrækkelig stor, er der måske også tale om en risplantage. Men om risbonden så også er er en risavler, tør jeg ikke gætte på. Han er i hvert fald næppe en risfarmer.

Men hvad mener Farmer mon om alt det?

Farmer:

Ved markbrug uden husdyrhold er man planteavler, ikke hvede- raps- eller roefarmer. Det kommer sig nok også af, at alle har flere afgrøder inde i sædskiftet.

Kaffe- og teplantager: Ja.
En tefarm er næppe det rigtige ord på dansk, selvom kun få ville være i tvivl om hvad det drejede sig om.

Karen Blixen indleder: “Jeg havde en farm i Afrika ved Foden af Bjerget Ngong.”
Ikke noget med kaffefarm. Kaffeplantagen var en del af farmen.

Så har vi fiskeopdrætet i kar på landjorden. For ørreder tales der om dambrug, men ål opdrættes på ålefarme.

Ris og ros(er):
Rismarker har jeg aldrig hørt nævnt som plantager trods det, at en del ris stadig plantes; men det er også kun en 1-års kultur.
Roser i prof. opformering vokser også på marker og ikke i plantager. Det har måske også noget med afgrødens højde samt afgrødens alder ved optagning/indhøstning at gøre.

Juletræerne svæver: Står træerne i en skovpart er det en juletræsplantage, er juletræerne en del af en markdrift er det en mark med juletræer.

Grundliggende er det nok sådan, at plantage bruges, når der er skovpræg over det der dyrkes, og en teplantage ligner i høj grad en veltrimmet lavskov.

Fritz: 🙂 Og så er ejeren af en juletræsplantage vel en juletræsproducent? Og hvad med produktion af melorme – foregår det i eller på en ormegård, og er man så ormefarmer? Se bare her:
https://www.marienlystento.dk/

Henfaldne pi- og pæoner

Så er det atter spørgetid: Hvem har slettet pion, spørger Preben Riis Sørensen. Fritz: Pion har vi ikke mere. I ODS’en henvises der nu til: pæon.

Men en pion er en elementarpartikel fastholder spørgeren, hvorefter Fritz må gå til bekendelse: Hm, den partikel var lige smuttet i glemmebogen. Så lad os da lige genopfriske vores viden om pionen.

Dens eksistens blev forudsagt i 1934 af H. Yukawa, og den blev siden opdaget i 1947. Pioner dannes, når kosmisk stråling rammer atomkerner i den øvre atmosfære. Hvis en proton med stor energi rammer en atomkerne i Jordens atmosfære, dannes der en byge af nye partikler. Hvis den oprindelige partikel har tilpas høj energi, kan der dannes tusindvis af sekundære partikler. Langt de fleste af de sekundære partikler er de såkaldte pioner, der dog meget hurtigt henfalder til myoner!

Så ja, der er da en vis forskel på en pion og en pæon. Men både pioner og pæoner kan henfalde. For pæoners vedkommende kalder vi det bare for at visne.

Kassabel

Forslag: Madtab. Fritz:

Og jeg, som troede, at der kun fandtes madspild. Men nej, hvis du spilder rødvin på dugen er det ikke madspild, men madtab. Men hvis du herefter smider resten ud, fordi du ikke bryder dig om at blive mere beruset, end godt er, så er det madspild!

Hvis du af vanvare kommer til at købe en dåse svensk surstrømming, og du senere må kassere den, fordi du pludselig kommer i tanke om, at du har hørt, hvor modbydelig en smag surstrømming har, så er det ikke madtab, men madspild.

Spøg til side – madspild er en alvorlig sag. Forleden gjorde jeg mine indkøb i Bilka, og her slog det mig, at det ikke var til at finde en pose kartofler på et kilo. Man skulle tro, at supermarkederne endnu ikke har fundet ud af, at mange danske husholdninger er singler. Portionerne er alt for store, og alt for ofte sælges varerne flerstyks og i bundter. På den måde sender både producenterne og supermarkederne aben videre og overlader madspildet til forbrugerne.

Sådan kommer madspild oftest af, at det ikke er muligt at købe fødevarer i små mængder. Det er endnu ikke gået op for producenter og supermarkeder, at der er flere end en million enlige i Danmark. Og de gider ikke spise hakkebøffer fire-fem dage i ræk!